Er du uddannet køletekniker, og vil du skrue på nogle af de mest avancerede transportkøleanlæg i branchen – samtidig med at du er en del af et stærkt team med ordnede forhold, fleksibilitet og udviklingsmuligheder? Så er det måske dig, vi leder efter til vores værksted i Vejle.
Bliv en del af et hold i vækst Vi oplever fortsat fremgang og søger derfor endnu en dygtig mekaniker med erfaring inden for transportkøl til vores velfungerende og erfarne team i Vejle. Hos os får du en hverdag med frihed under ansvar, et stærkt fællesskab og mulighed for at specialisere dig i markedets førende systemer.
Dine primære arbejdsopgaver:- Mekanisk arbejde på Thermo King og FrigoBlock køleanlæg.
- Service og vedligehold af Thermo King og FrigoBlock transportkøleanlæg.
- Støtte vores mobilservice-mekanikere efter behov (f.eks. ved ferie eller sygdom).
Du får ansvar for at løse opgaver selvstændigt – men altid med kolleger, der står klar, når du har brug for sparring.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du er uddannet køletekniker og har erfaring inden for:
- Transportkøl eller lignende tekniske systemer.
- Dieselmotorer, transport- eller industrikøleanlæg.
Du har gerne kørekort til lastvogn (C/E) og trailer (BE). Som person er du løsningsorienteret, nysgerrig og klar til at tage fat.
Hos KH OneStop A/S får du mere end blot et job:- Gode løn- og ansættelsesforhold: Inkl. pension, fritvalgskonto og løn efter kvalifikationer.
- Fleksibilitet: Mulighed for fleksible arbejdstider og 4-dages arbejdsuge.
- Uddannelse: Certificering og løbende opkvalificering i samarbejde med Thermo King.
- Udvikling: Både interne og eksterne kurser – inkl. uddannelse på Thermo Kings centre i Europa.
- Vagtordning: Mulighed for at indgå i vagtordning efter endt oplæring.
Vi tilbyder et uformelt og kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden. Du får en alsidig og spændende hverdag, hvor ingen dage er ens.
Om KH OneStop A/S Hos os bliver du en del af en virksomhed med over 40 års erfaring som Danmarks førende leverandør til transportbranchen. Vi er importør og eneforhandler af Thermo King og FrigoBlock transportkøleanlæg, og vores mål er klart: Vi holder transportbranchen godt kørende – med kvalitet, service og dedikerede medarbejdere som dig.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marc Wolfhagen på tlf. 79 43 24 02 eller mail: mwo@khonestop.dk.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning allerede i dag via linket.