WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Mekaniker til Forstas, Sjælland
Forstas A/S - Greve
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Mekaniker til Forstas, Sjælland
Forstas A/S - Greve
Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
Kan du få tunge ting til at fungere? Så mangler vi dig! Vi søger en entreprenørmekaniker!⚙️💎
Entreprise-Gruppen ApS - Greve

Mekaniker til Forstas, Sjælland

Har du hænderne skruet godt på og trives med en hverdag, hvor opgaver og arbejdsdage varierer? Er du samtidig serviceminded og imødekommende? Vores Sjællandsafdeling i Greve søger en alsidig og selvstændig værkstedsmedarbejder med flair for mekanik – én, der gerne kan både skrue, lave hydraulik, svejse og få selv den mest stædige maskine til at spinde igen.

Som værkstedsmedarbejder/mekaniker i Forstas vil din hverdag både bære præg af rutine og uforudsigelighed. Et godt eksempel er, at du kan være i gang med et rutinemæssigt servicetjek af en traktor på værkstedet, og pludselig kommer der så en maskine ind – for eksempel fra idrætsområdet – som kræver akut reparation.

Dine opgaver

  • Service, vedligehold og reparation af småmaskiner, plæneklippere og traktorer samt mindre entreprenørmaskiner – primært på værkstedet i Greve, men også på det øvrige Sjælland samt øer
  • Maskinteknisk sparringspartner for kollegaer

Har du erfaring med lignende opgaver, kan en del af jobbet også bestå i at fejlfinde og reparere på hydrauliske systemer samt at udføre mindre smedearbejde.

Vi forestiller os, at du;

  • Kommer med en baggrund som entreprenør- eller landbrugsmaskinmekaniker
    – eller har erfaring med at servicere, vedligeholde og reparere entreprenør- og mindre småmaskiner
  • Finder det naturligt at planlægge din arbejdsdag, prioritere dine opgaver og vægte deres vigtighed i forhold til driften
  • Kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger på egen hånd og i samarbejde med dine kollegaer på værkstedet.
  • Er udadvendt, samarbejdsvillig og trives med at hjælpe dine kollegaer
  • Er fleksibel og kan håndtere perioder med skæve arbejdstider (især i vinterhalvåret)
  • Har IT-kompetencer på brugerniveau og gerne BE-kørekort (eller er villig til at tage det)

Vi tilbyder

  • Stor frihed i jobbet og medbestemmelse i hverdagen
  • Gode kollegaer og et stærkt fællesskab – både fagligt og socialt
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Mulighed for efteruddannelse og relevante kurser
  • En arbejdsplads, hvor vi ikke bare snakker – vi handler

Tiltrædelse og kontakt

Vi kalder til samtale løbende og ønsker stillingen besat snarest muligt, så tøv ikke med at sende os dit CV og en ansøgning. Vi venter dog gerne på dig, som er den helt rettet i jobbet. Ansættelse og opstart efter aftale.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Lars Albertsen direkte på telefon +45 6172 1934.

Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen!

Om Forstas

Forstas er en anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og specialviden på området. Vi leverer ydelser til offentlige og halvoffentlige virksomheder og institutioner i hele Danmark. Vores hovedkontor er beliggende i Fredericia. Vores øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Karlslunde.

Forstas er en veldrevet virksomhed med høj faglighed, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger med både ressourcer, viden og erfaring.

Hos Forstas lægger vi op til en høj grad af frihed og ansvar i hverdagen. Der er kort vej fra beslutning til handling. Vi værdsætter åbenhed, dialog og samarbejde, og forventer en ambitiøs og engageret tilgang til jobbet.

Firma Forstas A/S Følg
Kontaktperson Lars Albertsen
Arbejdsadresse Prins Georgs Kvarter
Postnr.: 7000
Kommune Greve
Telefonnr. 61 72 19 34
E-mail la@forstas.dk
Ansøgningsfrist 23/04/2026
Valgt stilling