Vil du være med til at løfte en samfundskritiks opgave og rådgive beredskabet, når vejret bliver farligt? Vil du være med til at gøre en forskel for civilsamfundet og en række andre brugere og samarbejdspartnere i hele Rigsfællesskabet ved at analysere vejret og vejrets udvikling? Så kig her! Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) søger lige nu meteorologer eller ansøgere, der ønsker at uddanne sig til meteorolog. DMI er Regeringens klimavidenskabelige rådgiver og betjener samfundet med meteorologisk viden og data inden for Danmark, Færøerne og Grønland. Når vejret bliver farligt, er DMI som varslingsmyndighed ansvarlige for at varsle samfundet og indgå i tæt dialog med beredskabet for, at sikre samfundsværdier. Grundlaget for dette er meteorologernes løbende analyser af den øjeblikkelige og kommende vejrsituation, både lokalt og regionalt. Jobbet som meteorolog giver dig også mulighed for at betjene den civile luftfart og kortlægge havisen omkring Grønland for, at sikre sikker sejlads og Danmarks nationale interesser i Arktisk.
Om jobbet Som meteorolog er du med til at overvåge vejret og havet døgnet rundt - året rundt - og udarbejde vejrudsigter til brug for civilsamfundet. Når vejret bliver farlig, vil du være med til at udsende varsler og indgå i tæt dialog med beredskabet. Skiftende arbejdstider er en del af jobbet. Til gengæld er arbejdet både afvekslende, udfordrende og kreativt med højt til loftet og plads til den enkelte. Du vil indgå i et skiftende vagthold med både nye og erfarne meteorologer, der i fællesskab løser de mange opgaver via tæt dialog og sparring.
Du vil også have mulighed for at indgå i udviklingsopgaver og projekter med henblik på, at udvikle DMI’s services og arbejdsgange. En væsentlig del af udviklingsarbejdet sker med henblik på at følge samfundets digitalisering og øge anvendelsen af automatiserede værktøjer. Udviklingsarbejdet udgør samtidig din mulighed for at specialisere dig inden for fx anvendelse af satellit-, model- eller radardata og kunstig intelligens eller udvikle specifikke produkter i henhold til brugernes behov. Udviklingsopgaverne er således med til at udvikle dig og dine kompetencer. For at lykkes godt i jobbet er det en forudsætning, at have gode kommunikations- og formidlingsevner, da det er meteorologens fornemmeste job at formidle resultaterne videre på en forståelig måde, der er afstemt modtagerens behov.
Ansættelsen indebærer ca. 7 måneders uddannelse i teoretiske og praktiske emner. Efter endt uddannelse vil du få en grundig sidemandsoplæring før du bliver en del af vagtholdet og får selvstændige vagter.
Arbejdsområdet efter færdiguddannelsen vil hovedsageligt være:
- Udarbejde vejrudsigter, herunder at formidle disse til public service og via sociale medier
- Udsende varsler og indgå i dialog med beredskabet
- Udarbejde specielle vejrudsigter til den civile luftfart og forsvaret
- Kortlægge havisen i Arktis
Der er også være mulighed for at tegne en kontrakt med forsvaret (reservekontrakt) som kampmeteorolog og derigennem bidrage i internationale missioner, når forsvaret udsender enheder der har behov for meteorologisk støtte. Det er en forudsætning for at kunne bestride jobbet, at du kan sikkerhedsgodkendes af forsvaret samt at du som har et gyldigt B-kørekort.
Arbejdet foregår på et eller flere af DMI's tjenestesteder i Danmark og Grønland. De fleste meteorologer arbejder i København, men der er også meteorologer i Karup og på flyvestationen i Skrydstrup. Som meteorolog vil du i perioder skulle udsendes til DMI's vejrtjeneste i Nuuk, placeret hos Arktisk Kommando, i Grønland. Udsendelse til Grønland sker efter et turnusprincip og under videst muligt hensyn til din private situation.
DMI søger aktuelt også meteorologer til DMI’s vejrtjeneste på flyvestationen i Karup. Stillingsopslaget tilmeteorologholdet kan findes her:
Meteorologer søges til DMI’s vejrtjeneste i Karup Om dig For at komme i betragtning skal du pr. 1. juli 2026 have opnået, som minimum, en B.Sc. grad inden for naturvidenskab. Der vil blive lagt stor vægt på, i hvilket omfang ansøgere har gennemført specialiseringskurser på universitetsniveau i geofysik og meteorologi, jo flere jo bedre, eller har opnået tilsvarende kvalifikationer på anden måde.
Om din kommende enhed og afdeling Arbejdet vil primært foregå fra DMI’s enhed for Civile Varsler og Vejrudsigter i København. Enheden er en del af afdelingen Vejr go Varsler, der tillige omfatter enhederne Militære Varsler og Vejrudsigter og Arktisk Vejr- og Istjeneste, hvoraf udarbejdelsen af analyse af havisen er lokaliseret i København, mens opgaverne relateret til udsendelse af vejrudsigter og varsler for Grønland er lokaliseret i Nuuk. Afdelingen Vejr og Varsler består af lidt over 80 medarbejdere og ledere.
Uddannelsesforløbet De udvalgte kandidater skal gennemgå et uddannelsesforløb på ca. 7 måneder, hvoraf undervisningen omfatter meteorologi rettet mod praktiske meteorologopgaver. Uddannelsen vil blive afsluttet med en bedømmelse af den enkelte og den fortsatte ansættelse vil være afhængig af et positivt resultat.
Efter endt uddannelse vil du få en grundig sidemandsoplæring før du få selvstændige vagter.
Om DMI DMI er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver, som skaber og formidler viden om vejr, klima og hav til rigsfællesskabet. DMI’s varsler, vejrudsigter og services sikrer liv og infrastruktur og skaber grundlag for planlægning i et klima under forandring. Som myndighed inden for vejr, klima og hav varetager DMI den meteorologiske betjening af Forsvaret, Beredskabet samt den civile luft- og skibsfart i Danmark og Grønland. DMI er en af de ældste statslige institutioner i Danmark og kunne i 2022 fejre 150-års jubilæum.
Vi er ca. 350 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder i Sankt Kjelds Gård på Østerbro, hvor indretningen giver anledning til en aktivitetsbaseret arbejdsform.
På
dmi.dk kan du møde nogle medarbejdere fra DMI, som kan give indblik i, hvordan det er at arbejde hos os.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst med CO10 og organisationsaftale for visse bachelorer ved DMI. Ansættelsen er betinget af, at du skal sikkerhedsgodkendes, skal du kunne opretholde godkendelsen under hele ansættelsen. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Stillingen er med tiltrædelse senest tirsdag d. 1. september 2026, Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedsleder i Vejr og Varsler, Ole O. Kristensen på tlf. 22 17 74 25 eller mail
ook@dmi.dk.
Ansøgning Send din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser, så vi har det senest torsdag d. 21. maj 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 22 og 23. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. Invitation til samtale vil ske via mail.
For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen"
Stillingen er til besættelse fra d. 1. september 2026.