WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/09/2026
favourite-job-icon
Meyers Madhus søger Gastronomisk Rådgiver
Meyers Madhus - København
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/09/2026
favourite-job-icon
Meyers Madhus søger Gastronomisk Rådgiver
Meyers Madhus - København

Meyers Madhus søger Gastronomisk Rådgiver

Brænder du for at lære dit madhåndværk fra dig, arbejde med mad som middel til større samfundsmæssige forandringer og rådgive i at skabe velsmagende og bæredygtige måltider i offentlige institutioner?

Meyers Madhus er på jagt efter en dygtig og målrettet gastronomisk rådgiver, som med sine rådgivnings- og undervisningsevner kan indgå i vores team af gastronomiske rådgivere.

En stor del af Madhusets rådgivningsopgaver koncentrerer sig om omstillingen til en bæredygtig køkkendrift i offentlige køkkener, alt fra daginstitutioner til sociale tilbud og plejehjem. Målet er at skabe velsmagende, økologiske, sunde og klimavenlige måltider.

I 2026 er vi gået i gang med at udvikle rådgivningstilbuddet ’mere grønt’, der i høj grad er online og med fokus på at øge andelen af grønne råvarer i den professionelle køkkendrift. Her skal vi over det næste 1,5 år iværksætte 250 rådgivningsforløb, afholde online kurser og lave utallige råvareanalyser som grundlag for omstillingen.


PROFIL:

· Du har gastronomisk overskud i køkkenet og kan rådgive i, hvordan grøntsager og bælgfrugter kan spille en hovedrolle på tallerkenen

· Du har lyst til at rådgive både ansigt-til-ansigt og online – og trives fint med at introducere værktøjer og tilgange gennem skærmen

· Du har en bred faglig profil og evner at rådgive i alt fra optimering af køkkendrift, ernæring, klimavenlig- og økologisk madproduktion til måltidet som socialt fællesskab – og gerne erfaring fra omstilling af daginstitutionsområdet

· Du har talent for formidling og undervisning og formår at motivere mennesker i en forandringsproces

· Du leder efter løsninger, er initiativrig og god til at samarbejde. Du har mod på at drive dine rådgivningsforløb fra start til slut, tage ansvar og følge op på opgaver og aftaler

· Du er højest sandsynlig kok med viden, indsigt eller uddannelse i ernæring og/eller erfaring med rådgivning i mad og måltider. Uanset uddannelse forventer vi, at du har stor praksiserfaring i et køkken

VI TILBYDER:

Et alsidigt job i et Madhus med højt til loftet, og et arbejdsklima præget af entusiasme, madglæde og iværksætteri. Du kommer til at indgå i vores projektafdeling, hvor vi hver dag arbejder for at skabe en bedre madkultur med grøn velsmag og stærke fællesskaber.

Du bliver en del af et hus, hvor vi hjælper hinanden, vægter værtskabet højt, og hvor mad og gastronomi er en fællesnævner.

Stillingen er fuldtid og er en projektansættelse til og med den 31. december 2027 med mulighed for forlængelse, hvis vores projektportefølje tillader det.

INFO:

Hvis du har spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tine Kardos på 51227750 / tika@meyers.dk eller projektchef Nina Sindballe på 27121500 / nila@meyers.dk.

Ansøgningsfrist: Vi tager kandidater ind løbende og ansætter, når den rette er der

Samtaler: august-september

Stillingen besættes: Gerne 1. oktober og senest 1. november 2026

LIDT OM DIN FREMTIDIGE ARBEJDSPLADS:

Meyers Madhus er et innovations- og konsulenthus, madskole og udviklingshus i hjertet af København. Vi arbejder for at skabe en bedre madkultur i Danmark gennem rådgivning, undervisning, projekter, events og partnerskaber. En vigtig del af vores arbejde er samarbejdet med kommuner om udviklingen af offentlige måltider – med fokus på grøn omstilling, bedre råvarer og velsmag.

Meyers Madhus er en del af Meyers, som er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og i 30 år har arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Med særlig omtanke for råvarer, bæredygtighed, økologi og klima opererer Meyers på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hver dag knokler vi for at gøre en forskel for mennesker i alle aldersgrupper og livssituationer gennem ubetinget værtskab og vedkommende måltider. Du kan læse mere om os på www.meyersmad.dk

Firma Meyers Madhus Følg
Kontaktperson Nina Sindballe-Lauritsen
Arbejdsadresse Nørrebrogade
Postnr.: 2200
Kommune København
E-mail nila@meyers.dk
Ansøgningsfrist 10/09/2026
Valgt stilling