WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Militæranalytiker til FE's militære Ruslandsanalyse
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Antal ledige jobs
1.478
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
favourite-job-icon
Personlig Assistent til Bluebird
Bluebird ApS - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Aflaster til skønne Mikkel på 9 år, København NV
Attrives - København
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til Linux drift og udvikling i Koncern IT
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Elsker du at tale med nye mennesker, skabe relationer og bruge telefonen som dit vigtigste værktøj?
Bluebird ApS - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs departement søger juridisk souschef
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 30/07/2026
favourite-job-icon
Experienced Nail Technician and Eyelash Extension Specialist
ZV Beauty ApS - København
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Sælger med vindermentalitet? Luk deals på 7. sal i Ørestad!😎
Bluebird ApS - København
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske med lyst til kompleksitet og høj faglighed til Plejecentret Fælledgården på Østerbro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Juridisk student til overenskomstkontoret i statens arbejdsgiverorganisation
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Erfarne AC’ere søges til Kriminalitetsforebyggelse i Styrelsen for Danmarks Fængsler
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København
Ansøgningsfrist: 02/09/2026
favourite-job-icon
Cargo Bike Delivery Rider (Part-Time) – Copenhagen
MoveByBike Denmark ApS - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Militæranalytiker til FE's militære Ruslandsanalyse

Skal du være en af vores nye militære analytikere i Områdecenter Ruslands militære analyse?
Brænder du for at være en del af et hold, der hver dag går på arbejde for at bidrage til fred i Europa og Danmarks sikkerhed? Kan du forstå og analysere militære forhold og aktiviteter? Og har du mod på at opbygge dine kompetencer på et af FE’s højest prioriterede områder?


Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Som militæranalytiker arbejder du med mange forskellige kilder og datatyper for at analysere Ruslands militære kapacitet og hensigt. Du og dit team opbygger FE’s vidensgrundlag og formidler teamets vurderinger til FE’s kunder og partnere i et tæt samarbejde med øvrige analytikere, som har fokus på Ruslands militære strategi samt politiske og økonomiske forhold.

Din hverdag består både af opgaver med meget kort aftræk og længerevarende indsatser, der opbygges og udvikles over flere år. Du indgår i forskellige relevante tværfaglige fora, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger fra resten af tjenesten og med FE’s mange og forskellige samarbejdspartnere. Du har ofte dage, hvor du lærer noget nyt og har rig mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt i den retning, du og din leder udstikker sammen.

Du og din baggrund er vigtig
Du er i høj grad motiveret for at arbejde med analyse af Ruslands militære kapaciteter, doktrin og strategiske og operative intentioner.

Vi forestiller os, at du har minimum fem års militær tjeneste bag dig. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med efterretningstjeneste. Det vigtigste er, at du har omfattende forståelse for militære forhold, herunder militære kapaciteter eller erfaring med
militær planlægning eller gennemførelse af militære operationer.

Du kan overskue, prioritere og strukturere store, komplekse mængder af information og har en god data og IT-forståelse. Du er nysgerrig og har mod på at kaste dig over et område, hvor du skal forvente at opbygge dine kompetencer og specialisere dig over flere år og samtidig løbende levere resultater af din indsats.

Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af organisatoriske skel og fagligheder. Du søger aktivt faglig sparring og koordinerer pålagte arbejdsopgaver med kolleger i andre dele af FE. Du kan arbejde med korte deadlines og håndtere flere opgaver på samme tid.

Det militære analysearbejde kan foregå i forskellige fora, herunder sammen med nationale og internationale samarbejdspartnere. Du har derfor også gode skriftlige og mundtlige færdigheder og kan med stor sikkerhed formidle militære forhold på både dansk og engelsk.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

FE har adresse på flere lokaliteter – dit faste tjenestested vil indledningsvis være Dragør.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Stillingen besættes efter protokollat af 15. maj 2025.

Stillingen opslået på oversergent (M221) eller seniorsergent (M231). Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 31. juli 2026.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted uge 33-35 og stiler mod en ansættelse fra 1. november. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23344@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Firma Forsvarets Efterretningstjeneste Følg
Kontaktperson HR Partner
Arbejdsadresse Kastellet
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 33325566
Ansøgningsfrist 31/07/2026
Valgt stilling