2 lastvognsmekanikerlærlinge til Værksted Slagelse Kunne du tænke dig, at være lastvognsmekanikerlærling ved værksted Slagelse? Og har du interesse i at lære noget nyt og samtidig bidrage aktivt til opgaveløsningen?
Så er det her, du skal sende din ansøgning.
Om os Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes hovedopgave er at vedligeholde, reparere og modificere Forsvarets materiel samt gennemføre større installations- og renoveringsopgaver.
Derudover skal vi levere vedligeholdelsespersonel til værnenes enheder i forbindelse med deres operative opgaveløsning og beredskaber herhjemme og i udlandet.
Til at løse denne opgave er vi ca. 1700 motiverede civile og militære medarbejdere, som er geografiskfordelt på garnisoner i hele Danmark og indsat sammen med værnenes operative enheder rundt omkring i verden.
Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes - Vedligeholdelsesafdeling Land varetager støtten til Forsvarets landbaserede enheder. Udover at modificere, reparere og vedligeholde Forsvarets materiel, gennem effektiv og fornuftsbaseret værkstedsdrift, støtter vi Forsvarets styrkeproduktion, indsættelser og beredskaber med veluddannet militært fagligt personale, der udlånes til- og indgår i de operative enheder.
Om stillingen Du vil under uddannelsen komme til at arbejde med alt fra eftersynsopgaver og større reparationer, til også at indgå i spændende modifikationsopgaver på Forsvarets køretøjer.
Du skal både på skolebænken og i praktik. Du veksler mellem erhvervsskole (hvor det passer i forhold til din bopæl og dit praktiksted) og praktik på dit tjenestested, hvor du er i lære som lastvognsmekaniker, her vil du tilegne dig de praktiske og faglige færdigheder.
Uddannelsen varer op til 4 år - alt efter dine kvalifikationer, og kombinerer den praktiske del ved værkstedet med skoleperioder på en teknisk skole nær dig.
Som lærling i Forsvaret får du gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og du vil opleve et uformelt arbejdsmiljø blandt gode kollegaer.
Om dig Vi forestiller os, at du har bestået folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, samt at du har afsluttet Grundforløb 2.
Ansvarlighed og kvalitet er vigtige værdier i Forsvaret, og vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar for og være med til at påvirke de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.
Det er essentielt, at du også har evnen og viljen til at arbejde selvstændigt, samt at du har interesse i at arbejde i et engageret miljø, hvor der vil være vekselvirkning mellem arbejde på værksted og skoleforløb.
Desuden skal du være mødestabil, have flair for teknik, mekanik og værktøjsforståelse.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 13.016,04 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 22.561,74 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkstedsleder Emil Nimand Jørgensen på telefon 41938655 eller mail
FVT-V-LOVS01@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katharina Hammer på telefon 3266 5913.
Ansøgningsfrist den 29. juni 2026.
Ansættelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.
Sådan søger du Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.
Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.