WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Miljøministeriet søger en generalist (specialkonsulent/fuldmægtig) med interesse for beskyttelse af sundhed og miljø
Miljøministeriets Departementet - København
Antal ledige jobs
1.326
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Trafikstyrelsen leder efter dig, der gerne vil arbejde med sagsbehandling af helbredsgodkendelser på baneområdet
Trafikstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Medicinkonsulent søges til Klinisk Farmakologisk Afdeling
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 20/07/2026
favourite-job-icon
Cyber- og Informationssikkerhedsspecialist til Danmarks biologiske ekspertberedskab
SSI - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Underviser til Kort- og Landmålingstekniker uddannelsen
Erhvervsakademi København - København
Ansøgningsfrist: 24/07/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder til Koncernjura
Energistyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Strategisk målretter og analytiker til offensive cyberoperationer
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Junior afvandingsprojekteringsleder til Banedanmarks afvandingsområde
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 13/08/2026
favourite-job-icon
Underviser til Nordøstamager Skole
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Ufaglært Tjener 18 timer
Valkenborg ApS - København
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
🧱 Godt håndværk bliver aldrig umoderne. Er du enig?
Entreprise-Gruppen ApS - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
SoMe-student til Presse og Kommunikation i Miljøministeriets departement
Miljøministeriets Departementet - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Miljøministeriet søger en generalist (specialkonsulent/fuldmægtig) med interesse for beskyttelse af sundhed og miljø

Vil du bruge din generalistfaglige værktøjskasse til at arbejde med at sikre rent drikkevand og et sundt miljø? Så har vi en stilling for dig i kontoret for Vand og Pesticider i Miljøministeriets departement.

Hvad kommer du til at arbejde med?
Som medarbejder i Vand og Pesticider vil dit arbejde bestå af ministerbetjening, udarbejdelse af analyser, bekendtgørelser, lovgivning, herunder EU-regulering, og politiske oplæg. Det er arbejdsopgaver, der giver dig gode muligheder for at udvikle dine kompetencer inden for statsadministrationen og være med til at præge et område med stor politisk bevågenhed. I kontoret vil du som udgangspunkt komme til at arbejde med pesticidområdet og andre tilgrænsende opgaver.

Du får et interessant og udviklende arbejde, hvor du i samarbejde med gode kolleger skal bruge dine kompetencer til at sikre rent drikkevand og et sundt og sikkert miljø.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du vil være med til at gøre en forskel på det grønne område, og at du har mod på at bringe dine kompetencer i spil i samarbejde med andre fagligheder. Dine kollegaer vil lære dig op i de faglige problemstillinger inden for området, men de har brug for din faglighed til at skabe de bedste beslutningsgrundlag for at gennemføre regeringens politik.

Du har en relevant samfundsvidenskabelig, eller naturfaglig kandidatuddannelse med viden om landbrugsområdet, og har lyst til at arbejde med et udfordrende og teknisk fagområde, der skal oversættes til politisk relevante løsninger. Vi forventer, at du kan se dig selv i følgende udsagn:

  • Har faglig interesse og stærke kompetencer: Du har interesse for og evne til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger om pesticider, reguleringen af pesticider og kontorets øvrige opgaver og har politisk forståelse for både nationalt og internationalt at omsætte denne type problemstillinger til operative politiske løsninger.
  • God politisk forståelse: Du forstår at udvise dømmekraft i handlinger og beslutninger og forstår at integrere ministeriets politiske landskab og omverdenen i opgaveløsningen.
  • Er god til at styre processer: Du er velstruktureret, kan tænke i helheder, processer og fastholde overblikket, også når tingene går stærkt.
  • Har stærke samarbejdsevner: Du er opsøgende og god til at inddrage og samarbejde med kollegaer, styrelser, ministerier og organisationer. Du synes, det er spændende at samarbejde med andre fagligheder og finde løsninger på politiske problemstillinger.
  • God formidler: Du er god til at formidle komplekst fagligt og teknisk stof enkelt og klart med øje for modtageren, og har gode sprogkundskaber på både dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt.
  • God kollega: Du vil gerne være med på holdet i et kontor med godt kollegaskab. Du motiveres af at bidrage til kontorets opgaveløsning samt giver og modtager gerne feedback i samarbejdet.
Dine konkrete opgaver vil blive tilrettelagt efter behov og dine kompetencer, og du vil få ansvar for mere end et opgaveområde.

Hvem er vi?
Kontoret for Vand og Pesticider har ansvaret for politikudvikling og ministerbetjening på drikkevand, spildevand og pesticider. Dette omfatter bl.a. pesticidreguleringen samt regulering af drikkevand og spildevand, alt sammen med henblik på at sikre et sundt miljø. Hos os kommer du ikke til at kede dig: Vores område har politisk bevågenhed, stor samfundsmæssig betydning og er kendetegnet ved at påvirke danskernes hverdag. Særligt arbejdet med vandsektorens beredskab er i fokus i lyset af den samfundsmæssige udvikling.

Vores kontor består af engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. I kontoret vil du både finde et fagligt fællesskab med andre medarbejdere, ligesom du vil få kolleger med juristfaglige, naturfaglige og samfundsvidenskabelige baggrunde, og dermed også indgå i et tværfagligt miljø. Fælles i kontoret er, at vi hjælper hinanden og lægger vægt på en uformel omgangstone.

I Miljøministeriet arbejder vi sammen om at beskytte vores natur og miljø, og vi arbejder for en grøn omstilling af samfundet. Opgaverne løses i departementet og ministeriets styrelse.

Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede udvikling, planlægning og administration af lovgivningen på miljøområdet. Departementets hovedopgave er at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe beslutninger på miljøområdet til gavn for vores omgivende samfund. Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads tæt på det politiske system. Vi arbejder til stadighed på at udvikle organisationen med henblik på at skabe enkle og politisk relevante løsninger til den enhver tid siddende regering.

Vi har fokus på god ledelse, og sammen arbejder vi alle ud fra værdierne enkelt, sammen og ansvarligt. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer i tæt samspil med dygtige chefer og kolleger. Du har gode muligheder for at påvirke dine arbejdsopgaver og stor indflydelse på din opgaveløsning. Du vil som en del af din karriereudvikling bl.a. have mulighed at bringe dine kompetencer i spil ved rokering. Der er gensidig fleksibilitet i planlægningen af arbejdsudførslen med mulighed for hjemmearbejde efter aftale, alt efter hvad opgaverne tillader. Vi deler viden og tror på, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab. Vi tror på, at høj faglighed sagtens kan forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid efter overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsen kan ske enten som fuldmægtig eller konsulent.

Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljøministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Stillingen er til besættelse pr. 1.oktober 2026 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lea Frimann Hansen på tlf. 25 65 02 42 eller e-mail leafh@mim.dk eller souschef Johan Munk Wolfhagen på tlf. 21 78 05 69.

Du kan læse mere om karriere og Miljøministeriets departement på vores hjemmeside www.mim.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse inkl. karakterer senest søndag den 16. august 2026.

Vi forventer at holde samtaler den 21. august 2026. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løses en case hjemmefra af en times varighed.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Firma Miljøministeriets Departementet Følg
Kontaktperson Lea Frimann Hansen
Arbejdsadresse Frederiksholms Kanal
Postnr.: 1220
Kommune København
Telefonnr. 25650242
E-mail leafh@mim.dk
Ansøgningsfrist 16/08/2026
Valgt stilling