Opgaver i enheden og organisering Kemikalier & Biocider arbejder for at beskytte miljø og sundhed gennem regulering af kemikalie-, biocid- og genteknologiområdet. Enheden består af ca. 50 medarbejdere organiseret med to kontorchefer og to funktionsledere. Vores opgaver spænder bredt og omhandler vurdering og regulering af kemiske stoffer, primært iht. EU's største generelle kemikaliereguleringer (REACH og CLP). Derudover arbejder vi med godkendelse af biocider og forskning og produktion med genmodificerede organismer. Endelig indebærer kontorets opgaver en stor forbrugerrettet indsats, herunder kortlægning og risikovurderinger af kemika-lier i forbrugerprodukter.
Vi søger en kollega til disse opgaver Da vores gode kollega går på barsel, søger vi en medarbejder, der kan løfte opgaver, som primært har omdrejningspunkt omkring hormonforstyrrende stoffer. Der vil endvidere være tale om opgaver, som omhandler andre faglige vurderinger relateret til kemikalier, herunder fx klassificering og evaluering af stoffer, der giver anledning til bekymring for sundhed og miljø, jf. REACH og CLP. Endvidere vil der være opgaver relateret til fx Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) ekspertgruppe om hormonforstyrrende stoffer og Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS).
Der er tale om en tidsbegrænset stilling frem til 31. marts 2027.
Kvalifikationer Vi forestiller os, at du har:
- Kendskab til kemikalie-området og vurdering af kemikalier – gerne også med hormonforstyrrende stoffer
- Erfaring med lovgivning, beslutningsprocesser og forhandlinger – gerne i EU-regi.
- Administrativ og politisk forståelse.
- Erfaring med styring og administration af større opgaver og projekter.
- Gode kommunikationsevner, såvel skriftligt og mundtligt både på dansk og engelsk.
- Lang videregående natur- eller sundhedsvidenskabelig baggrund, fx farmaceut, humanbiolog, dyrlæge, humantoksikolog, miljøtoksikolog, biolog eller lignende.
Vi forventer desuden, at du er initiativrig og trives i et dynamisk miljø, hvor hverdagen veksler. Du kan arbejde selvstændigt eller i team, hvor du vil indgå sammen med dygtige kollegaer og vil komme til at arbejde tæt sammen med mange andre forskellige fagspecialister i et uformelt arbejdsklima. Du skal have lyst til at arbejde med mange forskellige parter både internt og eksternt, herunder f.eks. forskere og brancheorganisationer.
I enheden har vi en flad struktur med kort vej mellem chef og medarbejdere og et godt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden. Stemningen er uhøjtidelig med en omgangstone, der er direkte og præget af både humor og respekt.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet vil være WoodHub, Lerchesgade 35, Odense C.
Miljøstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med flextid og mulighed for hjemmearbejde.
Stillingen er på fuldtid med evt. mulighed for deltid.
Forventet startdato: snarest muligt
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe til funktionsleder Kim Wendelboe på tlf.: 21 37 13 18 eller kontorchef Sandi Muncrief på tlf.: 21 24 03 94.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV mv. senest den
3. marts 2026 kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler i Odense den 10. og evt. 12. marts 2026.
Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at udfylde test og/eller forberede en case.