WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 02/06/2026
favourite-job-icon
Motiveret og engageret matematiklærer til udskolingsafdelingen på Skolen på Islands Brygge
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
54
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Christianshavns Skole vækster – er du vores nye matematik- og naturfagslærer til Fase 2 – 6.-9. klasse?
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Uddannet lærer til mellemtrinnet på Sankt Annæ Gymnasiums folkeskoleafdeling
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Lærere til Sølvgades Skole (to faste stillinger og et barselsvikariat)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Lærer med kompetencer indenfor læsning, dansk og gerne med musik som linjefag til kommende 1. klasse på Bavnehøj Skole
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 09/06/2026
favourite-job-icon
Modersmålsskolen i København søger lærere til tegnsprog for hørende børn
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
To dygtige lærere til indskolingen på Skolen ved Dybbølsbro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Dansklærer/undervisningspersonale til indskoling og mellemtrin på Lergravsparkens Skole
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Tre udviklingskonsulenter til flexteamet i Den Tværfaglige Support i Område Nord
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 03/06/2026
favourite-job-icon
To udskolingslærere til Randersgades Skole inden vi lægger fra land til næste togt
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Kom og gør en forskel – som vores nye vejleder på Damhusengens Skole og KKFO.
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
To lærere med linjefag i dansk eller matematik til Rosenvængets Skole (barselsvikariater)
Københavns Kommune - København

Motiveret og engageret matematiklærer til udskolingsafdelingen på Skolen på Islands Brygge

Vær med til at skabe fremtidens udskoling, hvor vi tænker ud af boksen for at skabe den bedste læring for eleverne

Vi søger en matematiklærer gerne kombineret med idræt, naturfag og/eller HDS.

På skolen anvendes to-lærertid til co-teaching. Erfaring med det og ønske om tæt samarbejde vægter vi derfor højt.

Vi arbejder i en lodret teamstruktur fra 6.-9. klasse. Du bliver tilknyttet et team, som dækker flere klassetrin.

Fællesskab, tillid, respekt, mestring og glæde
Skolen på Islands Brygge er en velfungerende skole på to matrikler med basisskole for 0.-5. årgang på den ene matrikel og 6.-9. klasse på en anden matrikel på Artillerivej 130.

Vi har fokus på at bruge de udemuligheder, vi har omkring os i form af by, havn og fælled, hvor der er plads til bevægelse og åbenhed. Du skal derfor være med til at skabe fremtidens udskoling, hvor vi tænker ud af boksen for at skabe den bedste læring for eleverne.

Omdrejningspunktet for skolen er vores grundværdier – fællesskab, tillid, respekt, mestring og glæde. Vi arbejder ud fra et positivt og anerkendende menneskesyn, som giver alle mulighed for deltagelse og aktiv handlen.

Vi organiserer vores arbejde i en model for teamorganisering, hvor vi samarbejder i en lodret struktur, så der dannes grundlag for børnenes indbyrdes læring og venskaber på tværs af aldersgrupperne – og du skal være interesseret i at sætte dit præg på denne udvikling.

I teamet samarbejdes der om årsplaner, og der planlægges undervisning og aktiviteter på tværs af klasserne. Trivsel for den enkelte elev og for klasserne som helhed er et fælles anliggende på årgangen og i afdelingen.

Vi arbejder med fleksibel planlægning i vores teams, så skemaerne danner grundlag for helhed i undervisningen, temabaserede forløb og høj faglig kvalitet.

I udskolingen søger vi en lærer, som brænder for netop den elevgruppe, og som kan møde eleverne med humor og anerkendelse. I udskolingen er der et godt samarbejde i afdelingen og et tæt teamsamarbejde. Der er fokus på relationerne eleverne imellem og imellem elever og lærere.

På Skolen på Islands Brygge har vi fokus på fagligheden men også på elevernes alsidige og sociale trivsel. Derfor lægger vi bl.a. vægt på tema- og projektorienteret undervisning, demokratisk dannelse og formidling som en del af skolens evalueringskultur.

Skolen er placeret tæt ved Amager Fælled, havnen og byen, så vi vægter ligeledes ud-af-huset-aktiviteter samt aktiviteter på tværs af klasser og årgange højt.

Vi tilbyder

  • en ambitiøs medarbejdergruppe med et højt engagement
  • godt samarbejde i årgangsteam og afdelingsteam
  • elever, der trives og vil lære
  • en forældrekreds med engagement og interesse i skolen
  • gode fysiske rammer med mulighed for en varieret undervisning
Vi forventer, at du

  • er læreruddannet
  • kan være katalysator for elevernes læring og trivsel
  • er pædagogisk ambitiøs
  • ser en sammenhæng mellem faglighed og kreativitet i alle fag
  • har gode samarbejdskompetencer
Du passer bedst til skolen, hvis du

  • er udadvendt, glad og positiv
  • er en inspirerende kollega og underviser
  • er team- og udviklingsorienteret
Ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af 'Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og Københavns Kommune' og 'Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og Københavns Kommune'. Aflønning vil ske efter gældende aftaler mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.

Ansættelse er fra den 1. august 2026.

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV med angivelse af fagkompetencer og relevant erfaring samt dokumentation for uddannelse.

Mere information
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside www.sib.kk.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolen på 3366 4200. Spørg efter souschef Mikael Guldbæk Hermansen eller afdelingsleder Charlotte R. S. Nielsen.

Søg via linket senest tirsdag den 2. juni 2026
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag den 4. juni fra kl. 15.00 på Artillerivej 130.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Mikael Hermansen
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 33664200
Ansøgningsfrist 02/06/2026
Valgt stilling