Vil du være med til at styrke salget gennem stærk marketing?
Bliv den, der gør vores produkter uimodståelige
Som Multimediedesigner bliver du den kreative drivkraft bag LUNDAGERs visuelle identitet.
Du får ansvaret for at få vores produkter til at stå skarpest muligt – uanset om de møder kunden gennem et katalog, sociale medier, salgsplatforme eller på en messe.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med Marketing Ansvarlig og bliver den, der omsætter idéer til visuelt indhold, som inspirerer kunderne og styrker salget.
Hvis du kan genkende dette, så er det dig, vi leder efter!
• Du lægger mærke til detaljer, som andre overser.
• Du motiveres af at skabe noget, du kan være stolt af.
• Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for hele processen.
• Du trives med højt tempo uden at gå på kompromis med kvaliteten.
• Du er nysgerrig på AI og nye kreative værktøjer.
• Du ved, at godt design skal styrke salget – ikke blot se flot ud.
Dine ansvarsområder
• Udarbejde salgsunderstøttende materiale til kampagner, højtider og sæsoner, så salgsafdelingen altid er på forkant.
• Sikre hurtig produktion af billeder og salgsmateriale, så planter og øvrige produkter kan markedsføres, så snart de er salgsklare.
• Grafisk produktion til kataloger, butiksmateriale og kampagner.
• Oprettelse af varer på salgsplatforme.
• Kampagne- og miljøfotografi.
• Content til sociale medier, nyhedsbreve og web.
• Videooptagelse og redigering.
• Vedligeholde den visuelle identitet.
• Anvende AI til produktion og workflow.
Vi forventer, at du...
• Har erfaring med grafisk produktion og kan dokumentere dit arbejde gennem en portfolio eller tidligere projekter.
• Arbejder sikkert i Adobe Creative Cloud – herunder Photoshop, InDesign, Illustrator og Lightroom. Erfaring med Firefly eller andre AI-baserede kreative værktøjer er en fordel.
• Har erfaring med produktfotografering og billedredigering samt forståelse for lys, komposition og styling.
• Har erfaring med videoproduktion og redigering eller lyst til at udvikle dig inden for området.
• Har forståelse for digitale platforme og producerer indhold, der fungerer på tværs af web, sociale medier, nyhedsbreve og trykte medier.
• Arbejder struktureret og kan håndtere flere projekter samtidig uden at gå på kompromis med kvaliteten.
• Ser AI som et naturligt arbejdsredskab og har lyst til løbende at udvikle dine kreative workflows.
Hvem er Gartneriet LUNDAGER?
Gartneriet LUNDAGER har i mere end 40 år været blandt Europas førende producenter af grønne mini-planter. Hvert år producerer vi mere end 25 millioner planter til kunder i Danmark og resten af Europa.
Med etableringen af LUNDAGER HOME har vi taget de første skridt ind i en ny del af markedet, hvor planter, interiør og livsstil smelter sammen i stærke koncepter og kollektioner.
Hos os bliver du en del af en virksomhed med korte beslutningsveje, høje ambitioner og en kultur, hvor gode idéer hurtigt bliver til handling. Du får stor frihed under ansvar og mulighed for at sætte dit præg på en afdeling, der er under udvikling.
Har vi fanget din interesse?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send dit CV samt en portfolio med eksempler på tidligere arbejde.
Send dit materiale til HR-chef Olivia Søndberg på olivia@75012.dk, og skriv "Multimediedesigner" i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR-chef Olivia Søndberg på telefon 30 90 72 03. Jeg træffes nemmest på hverdage mellem kl. 08.00-09.00 og kl. 15.00-16.00.
Ansøgningsfristen er den 20. juli 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 22. og 23. juli 2026.
Vi er opmærksomme på, at processen ligger midt i ferieperioden. Er du på udenlandsrejse eller på anden måde forhindret i at møde fysisk, tilbyder vi naturligvis gerne en indledende samtale online.
Tiltrædelse er den 1. september 2026 eller hurtigst muligt herefter.
Det er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med arbejdssted på:
Gartneriet LUNDAGER
Fangelvej 33
5260 Odense S.
| Firma | Gartneriet Lundager A/S Følg |
| Kontaktperson | Olivia Søndberg |
| Arbejdsadresse | Fangelvej |
| Postnr.: | 5260 |
| Kommune | Odense |
| Telefonnr. | 30907203 |
| olivia@75012.dk | |
| Ansøgningsfrist | 20/07/2026 |