WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/02/2026
favourite-job-icon
Musikskoleleder med musik i hjertet og fremtid i blikket
Næstved Kommune - Næstved
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/02/2026
favourite-job-icon
Musikskoleleder med musik i hjertet og fremtid i blikket
Næstved Kommune - Næstved

Musikskoleleder med musik i hjertet og fremtid i blikket

Vi søger en musikskoleleder, som er klar til at arbejde med kultur- og musikskolernes fremtid. Skoleformen er i forandring, og vi søger personen, der nysgerrigt og modigt vil arbejde i dette forandringslandskab. 

Du skal udvikle og styrke musiske fag og kunstneriske formater, samtidig med at du er til stede i den daglige drift. Du har blik for musikskolens rolle i Næstved Kommunes kulturlandskab og skaber synergi på tværs af aktører.

Vi søger en leder, der vil arbejde videre med at gøre kultur og de musiske fag tilgængelige i alle kroge af Næstved Kommune, og som har ambitioner om at udbrede kultur til alle kommunens børn. En leder, der også kan lide at have hænderne i mulden og være en aktiv del af vores projekter.

Om jobbet
Du får ansvar for økonomi, daglig drift og strategisk udvikling. Musikskolen har en kultur med et arbejdsklima præget af åbenhed, respekt og plads til kreativitet. Vi forventer en leder med rummelig ledelsesstil, samarbejdsevne og forståelse for faget og de mange forskellige typer undervisere. Du kan træffe beslutninger og stå fast, samtidig med at du skaber tryghed og stabilitet.
Musikskolen samarbejder bredt – med skoler, dagtilbud, ungdomsskole og kulturinstitutioner – og har projekter inden for både undervisning (instrumentklasser, indskolingsforløb, praksis fagligt valgfag mm.) og sundhedsområdet (demenskor, KOL-kor mm.). Forståelse for kommunale processer og tværgående samarbejde er derfor vigtig. Du refererer direkte til centerchefen og indgår i tæt samarbejde med to afdelingsledere.

Vi forestiller os, at du:

  • Har ledelseserfaring og lyst til strategisk udvikling af musik- og kulturskoleområdet. Ledelseserfaring fra musik- og kulturskole eller lignende er en fordel. 
  • Kan navigere sikkert i en kommunal kontekst og samarbejde på tværs af forvaltninger og fagområder.
  • Trives med både drift, økonomistyring og langsigtet udvikling.
  • Har stærke relationelle kompetencer og en tydelig, tillidsbaseret ledelsesstil.
  • Brænder for kulturens betydning for børn, unge og fællesskaber.
  • Har mod til at tage ansvar og træffe beslutninger.
  • Har indsigt i musikpædagogik og strategisk blik for musikskolernes rolle lokalt og nationalt.
  • Er optaget af høj kvalitet men også kendskab til nye veje og ny forskning på det musikpædagogiske og didaktiske område.
  • Er nærværende, nysgerrig og opsøgende ift. den daglige undervisning og en aktiv del af vores koncerter og aktiviteter, som oftest ligger i aftentimerne.

Du har ansvar for at overholde de økonomiske rammer og sikre en stabil drift. Stillingen forudsætter stærke samarbejdsevner, gode relationelle kompetencer og forståelse for det brede felt, musikskolen spænder over. I ledelsen har vi haft tradition for at dele den daglige ledelse, MUS- og opgavesamtaler samt ansvaret for diverse projekter, orkestre, kor og koncerter mellem de tre ledere. 

Om os
Næstved Musikskole tilbyder undervisning på kommunens skoler og i egne lokaler på Skellet. Vi har 35 engagerede undervisere og en administration med to sekretærer og to afdelingsledere, som du samarbejder tæt med. Musikskolen har et godt renommé og mange stærke samarbejdspartnere.

Vi tilbyder:

  • En hverdag i et travlt og dynamisk hus, som også huser ungdomsskolen. Næstved Ungdomsskole, har udover de mere sædvanlige ungdomsskoleaktiviteter en stærk og gennemarbejdet kulturprofil. 
  • En central rolle i Næstveds kulturliv med mulighed for at udvikle projekter og styrke musikskolens profil. 
  • Du bliver en del af et tværgående kulturlederteam med sparring og vidensdeling.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse den 1. april 2026 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist tirsdag den 3. februar 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 17. februar 2026 og evt. 2. samtale torsdag den 19. februar 2026.

Nærmere oplysninger kan fås hos Centerchef Kim Christoffersen Dawartz på tlf. 2462 6606, mail: kidaw@naestved.dk, eller Afdelingsleder Lonnie Kristiansen på tlf. 2348 7205.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Firma Næstved Kommune Følg
Kontaktperson Kim Christoffersen Dawartz
Kommune Næstved
Telefonnr. +45 2462 6606
Ansøgningsfrist 03/02/2026
Valgt stilling