WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/01/2026
favourite-job-icon
Musikskoleleder til Rødovre Musikskole
Musikskolen - Rødovre
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/01/2026
favourite-job-icon
Musikskoleleder til Rødovre Musikskole
Musikskolen - Rødovre

Musikskoleleder til Rødovre Musikskole

MUSIKSKOLELEDER TIL RØDOVRE MUSIKSKOLE

Vil du stå i spidsen for en stærk musikskole i hjertet af Rødovre? Er du en ambitiøs, empatisk og udviklingsstærk leder? Kan du skabe en levende og åben skole, som møder børn og unge i øjenhøjde og giver dem glæden ved musik? Så er du måske den, vi leder efter.

Om Rødovre Musikskole
Rødovre Musikskole er fællesskab for 800 elever og 22 lærere, hvoraf hovedparten er udøvende musikere. Skolen tilbyder undervisning i de fleste instrumenter, sang samt musik og bevægelse, og har både ensembler, bands, orkestre og kor. Undervisningen foregår i egne lokaler og på kommunens folkeskoler og biblioteker. Musikskolens formål er både at udvikle elevernes musikalske evner og at fremme det lokale musikmiljø. Skolen har til huse i en ny, flot, specialindrettet bygning, der ligger side om side med spillestedet Viften, som man arbejder tæt sammen med. Tilsammen udgør de to institutioner kommunens musikalske hjerte.

Rødovre Musikskole har en stærk tradition for at samarbejde med folkeskoler, foreningsliv og øvrige lokale kulturinstitutioner og for at tage del i det lokale kulturliv. Bl.a. afholder skolen jule- og nytårskoncerter, uddeler en musikpris, medvirker i sociale aktiviteter målrettet seniorer og folk på kanten af arbejdsmarkedet, og samarbejder med skolerne om undervisning i skoletiden.

Et vigtigt fokus for den nye leder er at fortsætte og videreudvikle skolens stærke tradition for samarbejde og lokalt engagement, og skabe en levende og nytænkende musikskole, som spiller sammen med lokale folkeskoler, klubber og kulturinstitutioner mm. En musikskole, som både kommer ud og møder børnene der, hvor de er, og som åbner sig og inviterer omverdenen indenfor. Som spiller aktivt med i udviklingen af kulturlivet i kommunen og bygger bro til de øvrige velfærdsområder fx om emner som sundhed, trivsel og fællesskaber. Og som giver flest mulige børn og unge glæden og begejstringen ved musik – også dem, som ikke kommer fra et hjem med klaver.

Om jobbet
Som leder af Rødovre Musikskole har du ansvar for musikskolens daglige drift og udvikling, herunder ansvar for økonomi og personale. Skolen har 12,5 ÅV fordelt på 1 leder, 1 administrativ medarbejder og ca. 22 deltidsansatte undervisere. Nogle af dine centrale opgaver er:

· Ledelse af medarbejderne fagligt og pædagogisk
· Planlægge og prioritere drift, ressourcer og økonomi
· Sikre kvalitet i undervisningen
· Styrke samarbejdet med folkeskoler og det lokale kulturliv
· Udvikle musikskolen og repræsentere skolen udadtil
· Understøtte kommunens kultur- og fritidspolitik
· Samarbejde med musikskolens bestyrelse
· Deltage aktivt i Kultur- og Fritidsområdets lederfællesskab.

Om dig
Som leder af Rødovre Musikskole får du mulighed for at videreudvikle en stærk institution og sammen med dygtige lærere skabe en skole, som begejstrer og engagerer børn og unge i musik og er en aktiv kraft i kommunens kulturpolitik og kulturliv.

Vi søger en ambitiøs, empatisk og udviklingsstærk leder, som kan tjekke af ved flere af nedenstående kvalifikationer:

· Har dokumenteret ledelseserfaring – herunder med personaleledelse og økonomistyring
· Forstår at lede musikskolelærere, hvoraf flere er udøvende musikere
· Har musikfaglig og pædagogisk indsigt og gerne erfaring fra musikskoleområdet eller tilsvarende musikpædagogisk praksis (det er bl.a. et krav i vedtægterne, at lederen skal være kvalificeret til at kunne varetage undervisning på skolen)
· Har musikfaglig eller anden relevant uddannelse
· Arbejder relationelt, anerkendende og tillidsfuldt
· Tager selvstændigt ansvar for den daglige drift og udvikling af institutionen, herunder budgetter og økonomistyring
· Er relationsstærk og kan skabe samarbejder og partnerskaber bredt i kommunen
· Er en empatisk og tydelig kommunikator – internt og eksternt
· Kan navigere i en kommunal og politisk kontekst
· Kan sætte retning og udvikle en levende og nytænkende musikskole
· Har stærke samarbejdsevner og lyst til at indgå i et aktivt kulturlederfællesskab i kommunen.

Vi tilbyder
· En stærk musikskole med lang tradition, høj faglighed og lokal opbakning
· Dygtige og engagerede lærere
· En arbejdsplads med plads til humor, ambitioner og faglig nysgerrighed
· En kommune hvor kulturen og fritidslivet spiller en central rolle
· En stærk ledergruppe, hvor du får mulighed for at samarbejde og sparre med lederkolleger fra både spillested, biblioteker, museer, ungdomsklub og fritids- og idrætsinstitutioner.

Om ansættelsen
Stillingen er på fuld tid.
Løn og vilkår efter gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse 1. april
Arbejdssted er Rødovre Musikskole, Rødovre Parkvej 128.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: lørdag den 31. januar 2026
Ansøgningen sendes via Rødovre Kommunes rekrutteringssystem

Vi holder udvælgelsesmøde tirsdag den 2. februar
Første samtalerunde er fredag den 4. februar
Anden samtalerunde er mandag den 23. februar
Der vil være en test mellem de to samtalerunder, som gennemføres af Muusmann.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Morten Østergaard, kultur- og fritidschef, på tlf. 2323 6126 eller Lars Bo Pedersen, associeret partner i Muusmann, på tlf. 4022 8718.
Du er også velkommen til at kontakte nuværende musikskoleleder Tormod Vinsand, som forlader stillingen for at gå på pension, på tlf. 3637 7668.
Læs mere om Rødovre Musikskole her:
www.rk.dk/musikskolen
Rødovre Kommune: Kultur- og Fritidspolitik
Rødovre Kommune: Vedtægter

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
Firma Musikskolen Følg
Kontaktperson Morten Østergaard
Arbejdsadresse Rødovre Parkvej
Postnr.: 2610
Kommune Rødovre
Telefonnr. 23 23 61 26
E-mail cn34532@rk.dk
Ansøgningsfrist 31/01/2026
Valgt stilling