WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/04/2026
favourite-job-icon
Næstkommanderende/driftsleder til Partnerelement Karup på Flyvestation Karup
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Flyvestation Karup - Herning
Antal ledige jobs
204
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
VVS-montør i Holstebro til spjæld, service og ventilation
PowerMatch ApS - Herning
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Carelink Pleje søger udekørende sommerferieafløsere!
Carelink Pleje - Herning - Herning
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Carelink Pleje søger kvalitetsansvarlig koordinator
Carelink Pleje - Herning - Herning
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
🔨 Er du en tømrer, der kan mere end bare slå søm i? 😄
Entreprise-Gruppen ApS - Herning
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Produktudvikler/metervaredesigner til rundstrikkede metervarer
PRO&CO A/S - Herning
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Cafe Cosy søger erfaren medarbejder i køkkenet
Cafe C. ApS - Herning
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
MUNKBRO-KOLLUND SØGER MEDARBEJDER TIL VEDLIGEHOLD
Munkbro -Kollund ApS - Herning
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Glarmesterlærling – gerne voksenlærling
JA Connect ApS - Herning
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Fugemontør søges
JA Connect ApS - Herning
Ansøgningsfrist: 24/04/2026
favourite-job-icon
MIDTJYDSK MØRTELFABRIK AMBA søger en robot- og produktionsmedarbejder
MIDTJYSK MØRTELFABRIK AMBA - Herning
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Kloakrørlægger – Jylland – Vestjylland – Fast arbejde
Rekruttering Djursland - Herning
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
Receptions- og køkkenmedhjælper søges til Hotel Varde(ufaglært/faglært)
Hotel Varde - Varde

Næstkommanderende/driftsleder til Partnerelement Karup på Flyvestation Karup

Har du lederevner og masser af drive? Vil du være med til at levere professionel og engageret etablissements drift? Så er du måske vores nye næstkommanderende.



Om os:

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere fordelt på 28 etablissementspartnerelementer ved de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.

Etablissementspartnerelement Karup består af ca. 80 kompetente medarbejdere, som leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarskommandoen. Vi sikrer vand, varme og el, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, samt driftsopgaver på vore skyde- og øvelsesterræner, og meget, meget mere.

Forsvaret er under hastig opbygning, vi har derfor brug for flere dygtige og engagerede medarbejdere, som har en god indstilling til service, og synes det er spændende at være med til at bygge en ny fremtid op.



Om stillingen

Du vil blive en del af ledergruppen hos Etablissement- og Terrænkommandoen, Partnerelement Karup på Flyvestation Karup, som består af 1 chef og 4 driftsledere, hvor af den ene også har funktionen som næstkommanderende. Hver leder er ansvarlig for hver deres område henholdsvis rengøring, administration, ejendomsservice og teknik under tæt koordinering og samarbejde på tværs af fagområderne.

Du vil blive tilknyttet administrationen som Næstkommanderende og derved stedfortræder for Chefen for Partnerelement Karup samt driftsleder for administrationen.

Du vil blive daglig leder for en medarbejdergruppe bestående af 10 administrative medarbejdere, der står for KTP/servicedesk, økonomistyrring, indkøb af ydelser og varer, nøglehåndtering og alt der i mellem.

Du vil komme til at bidrage til den daglige drift at Danmarks største militære anlæg. Dine opgaver omfatter stedfortræder for chefen, samtaleleder for din medarbejdergruppe, koordinering af opgaver inden for administrationens fagområde, økonomi og agere som primær disponent for hele Partnerelement Karup på indkøb af ydelser og varer fra vores leverandører.

Hos Partnerelement Karup er vi det lokale bindeled, hvorfor du kommer til at have en stor kontaktflade med alle myndigheder civile som militære, eksterne leverandører samt kommunale og statslige samarbejdspartnere.

Du vil specielt have kontakt med vores centrale indkøbsafdeling og skal sørge for et godt samarbejde på tværs.



Om dig

Vi forventer, at du har en stærk faglig profil med grundlæggende viden og erfaring inden for bygnings- og etablissementsdrift.

Du har erfaring inden for ledelse og skal kunne påtage dig rollen som leder og næstkommanderende. Det forventes du er tryg i rollen, som samtaleleder og er klar i din kommunikation. Du kan oversætte strategi og ledelse til dine medarbejdere og du kan igangsætte og udfører konkrete tiltag hos dine medarbejdere, der styrker opgaveløsningen.

Du skal kunne trives i en dynamisk hverdag. Dagene er sjældent ens, hvilket giver en spændende hverdag med masser af forskelligt indhold. Det sætter også krav til at du kan prioritere din tid, da opgaverne er mange og at du ser løsninger frem for forhindringer.

Det er ønskeligt du har kendskab til Forsvaret, men det er ikke er krav. Du formulerer dig godt på dansk og engelsk, både på skrift og i tale og har nemt ved at omgås andre mennesker.

Som person er du en god leder og kollega, som kan indgå i en uformel omgangstone, kommunikere med alle slags mennesker og bidrager til fællesskabet.

Du skal være indstillet på, at vi er en organisationen i forandring, hvorfor der vil være forhold, der skal afklares løbende og det vil være nødvendigt at udvise fleksibilitet og omstillingsparathed i opstartsperioden.

Du skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B.



Ansættelsesvilkår:

Afhængig af din baggrund, vil du blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for ansatte i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. frokostpause. Ansættelse snarest muligt efter 1. september.

Du vil få fast arbejdssted på Flyvestation Karup, Herningvej 30, 7470 Karup J.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.



Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef, Simon Kjær Carlson på telefon 2467 6675.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585

Ansøgningsfristen er den 30 april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 15 maj 2026 eller snarest derefter.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter i PDF-format, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Etablissement og Terrænkommandoen

Etablissement og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Firma Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Flyvestation Karup Følg
Kontaktperson Sofie Gadegaard
Arbejdsadresse Herningvej
Postnr.: 7470
Kommune Herning
Telefonnr. 32665585
E-mail 00532424@mil.dk
Ansøgningsfrist 30/04/2026
Valgt stilling