WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
Nattevagt til Kontaktstedet - et ganske særligt job på et helt specielt sted.
Driftsfonden - København
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
Nattevagt til Kontaktstedet - et ganske særligt job på et helt specielt sted.
Driftsfonden - København

Nattevagt til Kontaktstedet - et ganske særligt job på et helt specielt sted.

Mændenes Hjem, Lille Istedgade er et døgnåbent botilbud og værested som udgøres af 4 afdelinger efter Serviceloven; Kontaktstedet (§ 79), Herberget (§110), Kollektivet (§107) og Bofællesskabet (§ 108).

Kontaktstedet er et døgnåbent lavtærskeltilbud til hjemløse og udsatte stofbrugere. Du bliver en del af et tværfagligt team i Kontaktstedet, men samtidigt en del af et stort hus hvor vi er fælles om i alt 49 beboere samt endnu flere daglige brugere.

Beboerne og brugerne har livserfaringer som er helt særlige og som har betydning for deres prioriteringer og valg i hverdagen. Disse erfaringer stammer fra et liv med afhængighed, hjemløshed, psykisk og fysisk sygdom og mange andre svære livsvilkår.

Som medarbejder skal du give plads til at den enkelte bruger og beboer får mulighed for at udtrykke dybden af disse erfaringer med henblik på at styrke det enkelte menneske, men også for at vi som samfund bliver mere bevidste og inkluderende. Det er væsentligt, at du er lydhør, inkluderende, initiativrig, opsøgende og handlingsorienteret i forhold til at finde løsninger. Der vil ikke kun være din faglighed som bliver sat i spil, men også din personlighed og menneskelige tilgang.

Opgaverne som nattevagt er:

  • skabe fællesskab og samvær med brugerne af stedet
  • skabe rammerne for en tryg nat, med søvn, samtale, omsorg samt mad og drikke
  • hjælpe med akutte behov og skabe kontakt til samarbejdspartnere
  • tilbyde mere stabilitet, kontakt og støtte til at leve et mindre udsat liv
  • ud over brugerne i Kontaktstedet, indgår man i en koordineret indsats med kollegaer i andre afdelinger i huset for at forbedre vores 49 beboeres hverdag og livskvalitet.
  • koordinere og rekvirere indsatser og samarbejde med politi, hospitaler, sociolance osv.
  • der indgår praktiske opgaver i stillingen
Af og til er du den eneste person, der hjælper, mens det i andre tilfælde handler om at koordinere en indsats. Med det brede samarbejde er det derfor væsentligt, at du er skarp i forhold til at overholde lovgivningen for inddragelse, samtykke og GDPR, ligesom det er væsentligt, at du kan dokumentere sagligt og grundigt.

På Mændenes Hjem er vi i vores faglige tilgang meget optaget af at understøtte selvbestemmelse og empowerment hos vores brugere og beboere. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor vores fokus er på, at vores brugere og beboere føler sig set, hørt, respekteret og accepteret. Vi er derudover optaget af det relationelle aspekt mellem brugerne og os ud fra en tankegang om, at rummelige, anerkendende og autentiske relationer skaber grobund for beboernes udvikling på sigt.

Igennem opbygning af relationer med den enkelte forsøger vi at skabe et trygt afsæt for en positiv udvikling hos den enkelte beboer, med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og drømme, samt respekt for det liv de ønsker at leve.

Vi er i gang med at implementere metoderne Low Arousal 2 og Nænsom Nødværge, som begge er metoder, der falder i tråd med den praksis, som har været i årevis på Mændenes Hjem. Metoderne har både til hensigt at virke konfliktforebyggende og trivselsfremmende hos vores beboere og brugere og tager udgangspunkt i en recoveryorienteret tilgang til samarbejdet med vores brugere og beboere.

Det praktiske:

Arbejdspladsen er Kontaktstedet på Mændenes Hjem på Lille Istedgade2.

Ansøgere med pædagogisk, socialfaglig og sundhedsfaglig uddannelse fortrækkes.

Stillingen er på 29,75 timer om ugen. Arbejdstiden er imellem kl. 23 og 7.30 i et 7-7 rul, samt personalemøder og supervision på månedlig basis.

Tiltrædelse den 1. august 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er mandag den 15. juni 2026 kl. 12.00 og samtalerne vil blive afholdt onsdag d. 24. juni og torsdag d. 25. juni 2026.

Vi aflønner efter gældende overenskomst.

Firma Driftsfonden Følg
Kontaktperson Sille Bruun Christiansen
Arbejdsadresse Lille Istedgade
Postnr.: 1706
Kommune København
Telefonnr. 22692917
E-mail sbc@maendeneshjem.dk
Ansøgningsfrist 21/06/2026
Valgt stilling