Vi søger en biolog eller dig med lignende relevant uddannelsesmæssig baggrund, der interesserer sig for fiskeriområdet, til arbejdet med kameraovervågning af fiskeriet. Du vil blive en del af en ny enhed med mange andre nye kollegaer. Har du lyst til at være en del af styrelsen? Så læs med. Din rolle og dine opgaver I styrelsens enhed Fiskerikontrol søger vi en biolog eller lignende. Du får en rolle med opgaver indenfor udarbejdelse af nye regler og implementering af nye regler samt data og afrapportering mv. Dine driftsopgaver vil blandt andet omfatte indhentning og sletning af optagelser fra relevante fartøjer, at understøtte gennemsyn af kameraoptagelser fra fiskeriet, udarbejdelse og afsendelse af rapporter samt oprettelse af sager i forbindelse med udført gennemsyn. Der kan desuden lejlighedsvis være behov for, at du tilser opsætningen af kamerasystemer på fiskefartøjer.
Der er ligeledes planlagt ansættelser af en række studentermedhjælpere, hvis primære opgave bliver at gennemse kameraoptagelser. For dig vil der være en opgave i, at understøtte og vejlede dem i deres arbejde.
Stillingen kræver en god teknisk forståelse og vi ser gerne, at du har erfaring med SQL og datastyring. Der vil være en længere oplæringsperiode, hvor du vil blive klædt godt på til opgaven.
Om dig Vi forestiller os, at du:
- Du er uddannet biolog eller tilsvarende naturvidenskabelig baggrund
- Har kendskab til – eller interesse for – fiskeriområdet, både fiskeriet og forvaltningen heraf
- Trives med fagligt dybdegående opgaver og mere generalistprægede opgaver i samarbejde dine andre kollegaer
- Kan formidle komplekst fagligt stof klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
- Du skal kunne bevare overblikket, kunne planlægge og strukturere din arbejdsopgaver i en hverdag, hvor alle arbejdsgange og procedurer ikke er på plads.
- Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
Erfaring fra en offentlig myndighed er en fordel, men ikke et krav.
Om enhedenFiskerikontrol har ansvaret for den overordnede kontrolfaglige koordinering samt for bidrag til og implementering af internationale og nationale fiskerikontrolregler. Enheden har desuden ansvaret for at koordinere og afrapportere diverse data til EU-Kommissionen og bidrager til at sikre, at nye regler implementeres i kontrolprocedurer og sagsgange i den udførende kontrol og understøtter den løbende indberetning og afregning i henhold til EU's krav og standarder.
Vi sidder i nyindrettede storrumskontorer i Nørresundby.
Om styrelsen Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri består af ca. 2.200 medarbejdere. Styrelsen blev formelt oprettet den 1. januar 2026, og er en sammenlægning af de to styrelser: Fødevarestyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Styrelsen har hovedsæde i Glostrup, og adskillelige enheder rundt om i landet.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse vil ske i henhold til relevant gældende overenskomst i staten.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby.
Stillingerne ønskes besat pr. 1. september 2026.
Har du spørgsmål til stillingerne kan du kontakte sektionsleder, Line Søgård Tolbod, 72 27 56 82.
Forud for en ansættelse vil der blive indhentet straffeattest og referencer.
Du skal forvente rejseaktivitet til København, særligt i opstartsperioden. Styrelsen afholder rejseudgifter.
Ansøgning Søg jobbet online ved at trykke på "søg stillingen" i jobopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbeviser skal være modtaget senest den 18. juni 2026. Samtaler forventes afholdt den 23. juni 2026.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.