WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/03/2026
favourite-job-icon
Naturstyrelsen søger en projektkonsulent til enheden Naturprojekter (Grøn Trepart)
Naturstyrelsen - Vejle
Antal ledige jobs
162
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
favourite-job-icon
Naturstyrelsen søger en projektkonsulent til enheden Naturprojekter (Grøn Trepart)
Naturstyrelsen - Vejle
Ansøgningsfrist: 09/03/2026
Ny
favourite-job-icon
En stilling som kirkesanger i Give- Vorslunde Sogne er ledig med tiltrædelse 1. april 2026 eller snarest derefter.
GIVE SOGNS KIRKEGÅRD - Vejle
Ansøgningsfrist: 17/04/2026
favourite-job-icon
Praktisk medarbejder til heste- og smådyrsværksted på Tinnetgaard
Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole ApS - Vejle
Ansøgningsfrist: 17/04/2026
favourite-job-icon
🔨 Vi søger en Allround Tømrer til Vejle & omegn – Klar på et fedt job? 🚗💪
Entreprise-Gruppen ApS - Vejle
Ansøgningsfrist: 17/04/2026
favourite-job-icon
Sagsbehandler
Home Vejle - Damhaven - Vejle
Ansøgningsfrist: 17/04/2026
favourite-job-icon
Administrativ trainee
Home Vejle - Damhaven - Vejle
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
favourite-job-icon
PhD Position at the SDU Centre for Software Technology
Syddansk Univversitet - Vejle
Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Chauffør med stort kørekort med hænger samt EU-bevis
VARIANT A/S - Vejle
Ansøgningsfrist: 01/03/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistent til kontor i Lindved – 10 timer pr. uge
Jydan Rengøringsservice ApS - Vejle
Ansøgningsfrist: 17/04/2026
favourite-job-icon
Sanitør søges til spændende og alsidig hverdag i Vejle
BELFOR Denmark A/S - Vejle
Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
Ergo-/fysioterapeut, pædagog eller kropsterapeut søges til Tinnetgaard med fokus på sanseintegration og kropsligt arbejde
Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole ApS - Vejle
Ansøgningsfrist: 28/02/2026
favourite-job-icon
Alsidig medarbejder til smedeværksted/specialmaskiner
ZACHO Products A/S - Skanderborg

Naturstyrelsen søger en projektkonsulent til enheden Naturprojekter (Grøn Trepart)

Vil du være med til at sætte et markant aftryk på det danske landskab og bidrage til den grønne arealomlægning gennem store naturprojekter? Så har vi i Naturstyrelsen et rigtigt godt job til dig.

Naturstyrelsen skal bidrage til en historisk omlægning af det danske landskab og skal i de kommende år skabe store arealer med enge, skove og søer for at implementere den politiske aftale om et Grønt Danmark og imødegå klima- og naturudfordringerne.

Om enheden Naturprojekter
Naturprojekter er en del af Naturstyrelsens hovedkontor ved Randbøl mellem Vejle og Billund. Enheden har ansvaret for porteføljeledelsen af lavbunds- og vådområdeprojekter, hvor landbrugsjord udtages for at gavne klima og vandmiljø. Projekterne gennemføres på private arealer i tæt samarbejde med Naturstyrelsens 16 lokale enheder.

Naturprojekter er organiseret i to teams. Vi er en enhed på 22 personer heraf en kontorchef og to teamledere. Vi har en stor spændvidde i uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. som økonom, agronom, biolog m.fl. Vi understøtter projektlederne i hele landet med faglig sparring, retningslinjer, vejledninger og koordinering af principielle spørgsmål. Samtidig spiller vi en aktiv rolle i koordinering på tværs af Naturstyrelsen, planlægning og samarbejde med andre ministerier og aktører på den grønne arealomstilling. Stillingen er placeret i Naturprojektteamet, der arbejder med implementeringen af klima-lavbunds-, kvælstofvådområde- og fosforvådområdeprojekter.

Din profil
Vi forestiller os, at din baggrund er naturfaglig, f.eks. biolog, agronom, landskabsforvalter, skov- og landskabsingeniør el.lign. Vi søger en medarbejder, der har erfaring som projektleder med klima-lavbunds-, vådområde- eller andre naturgenopretningsprojekter. Det er en fordel, hvis du har erfaring med jordfordeling, og lodsejersamarbejde. Det er vigtigt, at du har en god forståelse for kompleksiteten af større projekter og kan understøtte kollegaer i Naturstyrelsens projektorganisation (de lokale enheder) i hele processen fra identificering til etablering af et projekt.

Din rolle vil være at:

  • være central placeret faglig sparringspartner med de lokale projektledere og medarbejdere i projektarbejdet
  • bidrage til at sikre højt fagligt niveau og ensartet tilgang til projektarbejdet på tværs af de lokale enheder
  • være med til at uddanne og kompetenceløfte projektledere og medarbejdere på de lokale enheder i håndteringen af projektopstart, lodsejersamarbejde og udformning af projekter mv.
  • afklare faglige og principielle spørgsmål relateret til projektarbejdet
For stillingen gælder, at du skal trives med, at opgaverne foregår på kontor. Du skal kunne samarbejde på tværs af lokale enheder, hovedkontor og rådgivere og trives i at være det faglige fyrtårn, der sikrer vidensdeling på tværs. Du skal have lyst til at dele ud af din erfaring og viden til projektlederne rundt om i landet, og gerne stå for undervisning til projektnetværket.

Derudover forventer vi, at du:

  • har indsigt i og overblik over de væsentligste lovgivnings- og myndighedsmæssige forhold inden for natur, miljø og fysisk planlægning
  • kan holde overblik, kunne strukturere, organisere og afslutte løse ender med det formål at sikre fremdrift for den samlede projektorganisation
  • kan bryde komplekse problemstillinger ned, så de kan håndteres og løses
  • har engagement og gå på mod samt fleksibilitet i opgaveløsningen
  • kan veksle mellem at fordybe sig i detaljen og se helheden
  • har et godt samarbejdsgen, som betyder at dine kollegaer kan regne med dig i den daglige opgaveløsning
Vi forventer, at du sammen med resten af kollegerne i enheden skal kunne arbejde i et krydsfelt med mange interessenter og beslutningstagere samt, at du har en samarbejdende og løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Arbejdsopgaverne kræver også, at du i mindre omfang kan være tilstede forskellige steder i Danmark i forbindelse med projektarbejdet (typisk i forbindelse med dagsmøder).

Vi tilbyder
Du bliver en del af en landsdækkende statslig styrelse, som bidrager til samfundsnytte ved at forvalte Danmarks naturarv, modvirke klimaforandringer og bidrage til et bedre vandmiljø. Du får et selvstændigt ansvar for en bred vifte af opgaver. Du vil sammen med dine kolleger i teamet komme til at løse opgaverne i et arbejdsmiljø med en fri og uhøjtidelig omgangstone, hvor der er fokus på faglighed, professionalisme og udvikling. Vi tilstræber kontinuerligt at være den attraktive samarbejdspartner og det faglige fyrtårn – og det skal du tage aktiv del i.

Vi er ca. 150 medarbejdere på Naturstyrelsens hovedkontor. Her er der en personalekantine, og der bliver arrangeret en lang række sociale fælles aktiviteter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 - fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører.

Ansættelse er den 1. maj 2026 eller snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Førstballevej 2, 7183 Randbøl. Der kan efter konkret vurdering være mulighed for tjenestested på en af Naturstyrelsens lokale enheder rundt i landet. I så fald du har et ønske om dette, kan du tilkendegive dette i ansøgningen.

Det er en forudsætning, at du har kørekort til bil.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos teamleder Anne Jensen tlf. 93 58 65 64 og kontorchef Kristian Hansted tlf. 24 98 51 25.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
15. marts 2026.

Samtaler forventes afholdt d. 18. marts 2026.


Firma Naturstyrelsen Følg
Kontaktperson Kristian Bjarno Hansted
Arbejdsadresse C/O Gjøddinggård Førstballevej
Postnr.: 7183
Kommune Vejle
Telefonnr. 24 98 51 25
E-mail krbjh@nst.dk
Ansøgningsfrist 15/03/2026
Valgt stilling