WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/04/2026
favourite-job-icon
Naturvidenskabelig kollega til arbejdet med rottebekæmpelse, badevand mm. i Miljøstyrelsens vandforsyningsenhed
MILJØSTYRELSEN - Odense
Antal ledige jobs
524
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Servicemedarbejder/laboratorieopvasker til Institut for Fysik, Kemi og Farmaci ved SDU i Odense
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Sommerferieafløsere til Plejehjemmet Sanderum
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Eventyrcykler søger cykelmekaniker
EventyrCykler ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Sommerferieafløsere til Plejehjemmet Sanderum
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Business Development Manager - Robotics & Automation
Erhvervshus Fyn - Odense
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv kontorelev i Offentlig Administration hos SDU HR, Syddansk Universitet
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 26/04/2026
favourite-job-icon
Associate Professor in Health Economics Danish Centre for Health Economics (DaCHE)
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 19/04/2026
favourite-job-icon
Er du passioneret for kontraktgennemgang og kontraktudformning?
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 07/05/2026
favourite-job-icon
Dagplejere til Odense Kommune
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 03/05/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder for TEK Innovation ved det Tekniske Fakultet
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 26/04/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske søges til at indgå i den kliniske retsmedicin på Retslægelig afdeling, Retsmedicinsk institut, Syddansk Universitet
Syddansk Universitet - Odense

Naturvidenskabelig kollega til arbejdet med rottebekæmpelse, badevand mm. i Miljøstyrelsens vandforsyningsenhed

Miljøstyrelsens vandforsyningsenhed søger en ny kollega som kan bidrage til arbejdet i Team Rotter og Team Badevand/Svømmebade. Begge teams har stærke faglige fællesskaber – både internt og ud mod samfundet: Team Rotter står for at undervise autoriserede rottebekæmpere (R1-kurserne) samt generelt at forvalte reglerne i Rottebekendtgørelsen, herunder tilsyn med kommunernes rottebekæmpelse. Team Badevand/svømmebade sikrer at vandkvalitetskrav overholdes, således at folk trygt kan bade både på strand og i svømmehal. De to teams samarbejder tæt – selvom det er ret forskellige opgaver.

Ud over disse teams har Vandforsyningsenheden også teams indenfor Grundvand, Drikkevand, Beredskab, Tilskud, Vandplanlægning, Spildevand og Miljøvurderinger. Enheden løser dermed en ganske bred opgaveportefølje og der vil også blive brug for at bidrage på tværs, når opgaverne tilsiger det.

Om opgaverne
Vi søger dig, der har lyst til at få miljøreguleringen ud at virke. Vi har allerede en solid regulering og vi fokuserer på, at den fungerer bedst muligt i praksis. Vi fører dialogbaserede tilsyn med kommunerne på rotteområdet og ønsker at lære nyt om hvordan vi, over tid, forhåbentligt kan bevæge os mod en mere giftfri og effektiv rottebekæmpelse i Danmark. På badevandsområdet er meget af arbejdet centreret omkring fyldestgørende indberetning fra kommunerne og videre til EU. På svømmebadsområdet er fokus på at sikre rammerne for gode hygiejniske forhold i svømmebade og aktuelt at skabe nye rammer for nye former for ”skæve bade” såsom isbade, vildmarksbade m.m.

Vi ønsker, at du som vores ny kollega kan være med til at planlægge og indgå i undervisningen af fremtidige rottebekæmpere, indgå i dialog med kommuner om reglerne på fagområderne, og bidrage til at styrelsen modtager data fra kommuner og indberetter dem korrekt til EU. Derudover kan der være andre opgaver i relation til arbejdet i Team Rotter samt Team Badevand / Svømmebade.

Afhængigt af din profil vil vi også engagere dig i andre opgaver på tværs af enheden – og det ser vi på, når vi har lært hinanden godt at kende. Dette gør vi generelt for at sikre en stærk faglig sparring og et bredt kollegialt netværk.

Din profil
Det er en fordel, hvis du har arbejdet i en statslig eller kommunal forvaltning før. Vi forventer dertil, at du har en relevant naturvidenskabelig uddannelse eller anden videregående uddannelse. Konkret erfaring inden for rottebekæmpelse, badevandsforvaltning og/eller GIS-modeller vil være et plus, men ikke en forudsætning.

Vi forventer desuden, at du

  • er en dygtig formidler, både i skrift og tale, som kan oversætte kompliceret stof og svære processer til håndterbare forvaltningsforløb.
  • kan inddrage og etablere dialog med relevante aktører i sagsgangene.
  • er grundig og systematisk, så opgaveløsningen er kvalitetsmæssigt helt i top.
  • har digitale kompetencer og er vant til at navigere og inddrage digitale værktøjer
  • er både omhyggelig og initiativrig.
Du skal kunne trives i vekselvirkningen mellem det langsigtede arbejde med de strategiske sigtelinjer og med mellemrum at levere hurtigere, fokuserede arbejdsforløb. I forbindelse med afholdelse af de grundlæggende rotte-kurser må der påregnes rejseaktivitet, hvor man er hjemmefra søndag til torsdag. Der afholdes ca. 4-7 rottekurser om året, afhængig af efterspørgsel.

Vi tilbyder
Du kommer med på et allerede velfungerende hold, som er gode til at sparre med hinanden. Dine kollegaer er fagligt dygtige, og videndeling er en naturlig del af de to teams hverdag. Du kommer til at arbejde i et travlt, fagligt, socialt og udadvendt miljø med en rar omgangsform. Vi lægger vægt på, at det er sjovt og motiverende at gå på arbejde, og at vi har travlt med det rigtige. Derudover sætter vi pris på en hyggelig snak over frokosten, der også rummer ikke-faglige emner.

Om os
I kontoret er vi ca. 50 kolleger. Vi er organiseret i teams og har 2 kontorchefer og 3 funktionsledere. Dine primære teams vil være Team Rotter og Team Badevand/Svømmebade, men der vil helt sikkert også opstå behov for koordination med kolleger i andre teams. I vandforsyningsenheden vil du komme til at arbejde sammen med andre fagligheder såsom geologer, dyrlæger, ingeniører, analysekemikere, scient.pol’er, beredskabspraktikere, biologer, dataloger m.fl.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller i henhold til den til en hver tid gældende organisationsaftale for jordbrugsteknologer/jordbrugsteknikere i staten samt forsøgsteknikere ved Aarhus Universitet indgået mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Tjenestestedet vil være Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Emil Jensen på tlf.
21 19 43 95 eller funktionsleder Hans Peter Birk Hansen på tlf. 21 99 61 81.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest den
14. april 2026.
Vi planlægger at holde samtaler 24. april 2026.


Firma MILJØSTYRELSEN Følg
Kontaktperson Thomas Emil Jensen
Arbejdsadresse Tolderlundsvej
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Telefonnr. 21 19 43 95
E-mail themj@mst.dk
Ansøgningsfrist 14/04/2026
Valgt stilling