Om Rackhosting
Rackhosting ApS er en dansk hostingvirksomhed, der leverer professionelle hostingløsninger til både danske og internationale virksomheder. Med base i Høje Taastrup har vi siden 1998 arbejdet målrettet på at skabe stabile løsninger med høj oppetid. Vi betjener i dag flere hundrede erhvervskunder på vores infrastruktur placeret i danske datacentre. Vi er kendt og anerkendt for vores personlige service og support og har et stærkt fokus på at understøtte vores kunders forretning bedst muligt.
Vi står nu over for en spændende periode med vækst og professionalisering på flere områder – herunder vores supportafdeling. Derfor søger vi en engageret IT-supporter, der vil være en del af vores rejse og være med til at levere enestående kundeservice til vores kunder på det danske marked.
Hos Rackhosting bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi lægger vægt på en kultur, der kendetegnes af pålidelighed, samarbejde og høj kundetilfredshed. Du bliver en del af et team, der arbejder dedikeret på at skabe de bedste løsninger og den bedste support til vores kunder.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Faglige og personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med IT-drift, herunder praktisk kendskab til netværk, serveropsætning og fejlfinding (LAN/WAN, DNS, servere m.v.).
Har god forståelse for hostingløsninger, fx domæneadministration, e-mail-opsætning, virtuelle servere og/eller cloud-miljøer, og kan arbejde selvstændigt med disse.
Vi tilbyder
Din daglige base vil være på vores hovedkontor i Høje Taastrup. Din arbejdstid er 37 timer ugentligt, og du indgår i en fast vagtplan. Vi forstår vigtigheden af fleksibilitet i en moderne arbejdskultur og er åbne for justeringer, så både dine personlige ønsker og virksomhedens behov bliver tilgodeset.
Ansøgning og rekrutteringsproces
Er du en udpræget teamplayer, der trives i en virksomhed med højt til loftet, og som er kvalitetsbevidst og motiveres af at levere og optimere forretnings- og samfundskritiske løsninger, så hører vi meget gerne fra dig.
Ansættelsesprocessen kører, indtil vi har fundet den rette kandidat til stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler, og du kan forvente 1–2 samtaler samt indhentning af 1–2 referencer fra tidligere ansættelser. Vi tilstræber, at alle kandidater får svar på deres ansøgning inden for 2–3 uger fra modtagelse.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge uanset køn, race, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold. Alle ansøgninger behandles med diskretion, og dokumenter indeholdende personoplysninger slettes i forbindelse med afslutning af rekrutteringsforløbet.