WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
Lærer til Nr. Felding Skole og Børnehus
Holstebro Kommune - Holstebro
Antal ledige jobs
6
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
Lærer til Nr. Felding Skole og Børnehus
Holstebro Kommune - Holstebro
Ansøgningsfrist: 15/12/2025
favourite-job-icon
Lærer til Skave Skole
Skave skole - Holstebro
Ansøgningsfrist: 16/12/2025
favourite-job-icon
Dansklærer med fokus på bredere børnefællesskaber til Vinderup Skole
Vinderup Skole - Holstebro
Ansøgningsfrist: 15/12/2025
favourite-job-icon
Matematiklærer til Mejrup Skole
Mejrup skole - Holstebro
Ansøgningsfrist: 11/12/2025
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Dygtig lærer til afd. Ellebæk - Specialkompetence Holstebro
Specialkompetence Holstebro - Holstebro
Ansøgningsfrist: 12/12/2025
favourite-job-icon
Lærer til Udskolingen Specialkompetence Holstebro afd. Nørreland
Specialkompetence Holstebro - Holstebro
Ansøgningsfrist: 28/02/2026
favourite-job-icon
Alsidig medarbejder til smedeværksted/specialmaskiner
ZACHO Products A/S - Skanderborg

Lærer til Nr. Felding Skole og Børnehus

Vi søger en faglig dygtig og pædagogisk engageret lærer til en fast stilling med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. marts 2026. Stillingen er en fuldtidsstilling, men vi er åbne overfor, hvis du ønsker en stilling på nedsat tid.

For os er det personlige match af stor vigtighed. Hvis du er den rigtige til vores team, så er du smilende og udadvendt, fleksibel, har godt humør og kan godt lide at gå på arbejde. Du bidrager positivt overfor kolleger, forældre og elever. Vi leverer gode faglige resultater, og du har derfor faglige ambitioner på børnenes vegne, og en pædagogisk og didaktisk indsigt, der skaber spændende og trygge rammer for eleverne.

Det er naturligt for dig at have en positiv relation til eleverne, og du har lyst til at arbejde med Bredere Børnefællesskaber, som er udgangspunktet for vores arbejde i hverdagen.

Du skal kunne varetage følgende fag
  • Dansk i indskolingen
  • Billedkunst og HD
  • Matematik i indskolingen
  • Dertil gerne tysk, AKT eller læsevejledning, men det er ikke et krav

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig en Landsbyordning, som er en lille skole med børnehave og SFO. Skolen har pt ca. 90 elever, hvor alle kender alle – og store leger med små. Vi vægter trivslen højt, og vi er derfor tætte på eleverne.

Du bliver en del af et tæt og engageret lærer- og pædagogteam. Hos os er faglighed, fællesskab, humor og tillid nøgleord i hverdagen. Vi tør forvente noget af hinanden, da vi lykkes bedst, hvis alle løfter deres del.

Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med forældregruppen, og beder vi om hjælp til noget, så får vi den oftest. Vi kan snakke om det der er svært, men har fokus på det, der går godt.

På Nr. Felding Skole får du mulighed for at præge hverdagen og være med til at udvikle en skole, hvor Ansvar, Respekt og Tryghed er bærende PALS-værdier – og hvor både børn og voksne glæder sig til at møde ind.

Som lærer hos os får du
  • en arbejdsplads med højt til loftet, humor og et tæt kollegialt fællesskab
  • en ledelse, der er tæt på praksis og bakker op om din faglige udvikling
  • en kultur med åbenhed, anerkendelse og gensidig respekt blandt forældre og ansatte
  • gode faglige rammer med fokus på høj faglighed
  • gode rammer for trivsel og læring – og god trivsel blandt eleverne
  • mulighed for co-teaching, faglig sparring og tværfagligt samarbejde

Du bliver en del af en landsbyordning, hvor skole, SFO og børnehave arbejder tæt sammen. Inden for et par år får vi også en vuggestue. Det giver både tryghed i overgangene for børnene, og det giver et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper.

Da nogle årgange er små, så har vi klasser, som er sammenlæste – dvs. at to klassetrin er sammen som én klasse. Det giver større muligheder for at lave faglige aktiviteter og understøtte det sociale, end hvis klasserne var små.

Vi forventer, at du
  • er uddannet lærer og evt. har en god erfaring med i rygsækken
  • er stærk i klasserumsledelse og tager ansvar for dit arbejde
  • er nærværende og fleksibel
  • ser forældrene som en ressource for børnene i deres udvikling
  • at du har lyst til at være en del af PALS i børnehøjde

Løn- og ansættelsesvilkår vil finde sted efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Mette Due Lunn på telefon 51 83 81 45.

Ansættelsen er hurtigst muligt eller senest pr. 1. marts 2026.

Ansøgningsfrist
er søndag den 25. januar 2026, der indkaldes til samtaler 26. januar og samtaler afholdes onsdag den 28. januar fra kl. 14.00.
Firma Holstebro Kommune Følg
Kontaktperson Mette Due Lunn
Arbejdsadresse Kirkestræde
Postnr.: 7500
Kommune Holstebro
Telefonnr. 51 83 81 45
Ansøgningsfrist 25/01/2026
Valgt stilling