WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 02/01/2026
favourite-job-icon
Ingeniørkonsulent - drift, teknik og udvikling til Park og Vej i Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/01/2026
favourite-job-icon
Ingeniørkonsulent - drift, teknik og udvikling til Park og Vej i Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune - Rudersdal

Ingeniørkonsulent - drift, teknik og udvikling til Park og Vej i Rudersdal Kommune

Vil du spille en central rolle i driften af kommunens veje, grønne områder, skove, kirkegårde og friluftsområder? Har du stærke tekniske kompetencer, digitale evner og lyst til at arbejde med teknisk forvaltning, bæredygtighed og udvikling af det offentlige rum? Så er du måske vores nye kollega i Park og Vej.

Om jobbet

Som ingeniørkonsulent bliver du en nøglemedarbejder og sparringspartner for driftschefen i Park og Vej. Du får en bred og varieret opgaveportefølje og vil i høj grad bidrage til at sikre kvalitet, fremdrift og overblik i afdelingens opgaver.

Du vil være en vigtig del af den daglige opgaveløsning, hvor du skal aflaste driftschefen. For at lykkes i stillingen skal du have faglig viden, være struktureret, selvstændig og evne at drive processer i samarbejde med resten af organisationen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Faglig understøttelse af driftsområdet inden for vej- og grøn drift, herunder analyser, planlægning og kvalitetssikring
  • Sparring med driftschefen om udviklingstiltag, faglige beslutninger og prioriteringer
  • Understøttelse af digitalisering og brug af teknologiske løsninger, fx GIS, planlægningsværktøjer, vedligeholdelse af driftsdata, robotteknologi og maskinoptimering
  • Udarbejdelse af oplæg og notater, fx til ledergruppe og samarbejdspartnere
  • Opfølgning på kontrakter, udbud, budgetter og driftsdata, herunder nøgletal, performance og kvalitet
  • Projektsamarbejde om udvikling af nye plejemetoder, bæredygtige tiltag, CO₂-reduktion, biodiversitet og optimering af driften
  • Koordinering og dokumentation i forbindelse med implementering af strategier for bl.a. skove, grønne områder og kirkegårde
  • Tværgående samarbejde med øvrige afdelinger, eksterne aktører, borgere og interne fagpersoner

Du bliver en del af en ambitiøs afdeling, hvor udvikling, kvalitet og god service er i centrum, og hvor samarbejde og helhedsorienterede løsninger er afgørende.

Om dig

Vi søger dig, der har en solid teknisk forståelse og lyst til at arbejde bredt med driftsopgaver, analyser og udvikling – og som gerne vil være en faglig støtte for driftschefen, samtidig med at du bygger videre på dine egne kompetencer.

Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring. Det vigtigste for os er, at du har drive, nysgerrighed og lyst til at blive ved med at lære.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant teknisk uddannelse, fx diplomingeniør, landinspektør, skov- og landskabsingeniør, konstruktionsteknolog eller anden videregående uddannelse inden for det tekniske område
  • Har interesse for – eller gerne erfaring med – vej- og/eller grøn drift, naturforvaltning, anlæg, driftsteknik eller beslægtede områder
  • Er stærk i data, digitalisering og systematik, og har lyst til at arbejde med digitale værktøjer, vedligehold af driftsdata, robotteknologi og optimeringsværktøjer
  • Kan udarbejde solide analyser og skriftlige notater – eller er motiveret for at lære det
  • Har forståelse for – eller ønsker at lære – arbejdet i en politisk styret organisation, og hvordan man navigerer i samarbejdsfladerne
  • Trives i en dynamisk driftshverdag, hvor planlægning og løbende tilpasninger går hånd i hånd – og hvor variationen i opgaver giver energi fremfor pres.
  • Trives i rollen som den, der, indenfor dine ansvarsopgaver, samler trådene, følger op og sikrer kvalitet
  • Er samarbejdsorienteret, imødekommende og god til at skabe relationer på tværs

Det er en fordel, hvis du har kendskab til udbudsreglerne, budgetopfølgning, kontraktstyring eller projektledelse – men det er ikke et krav. Vi sørger for oplæring, og prioriterer din faglige udvikling.

Jobkrav:

  • Kørekort til kategori B
Om Park og Vej

Du bliver en del af Park og Vej og vil referere til driftschefen.
Park og Vej består af ca. 90 medarbejdere, der varetager drift og udvikling af kommunens veje, parker, grønne områder, skove og kirkegårde.

Sammen med vores søster-afdeling Ejendomme udgør Park og Vej-afdelingen det tekniske område, Ejendomme og Arealer.

Om Ejendomme og Arealer

Ejendomme og Arealer er en ny enhed i Rudersdal Kommune, som du kan være med til at sætte dit præg på. Vi løser opgaver for hele kommunen med borgere, virksomheder, brugere og naturen i centrum.

Vi vægter din faglige udvikling højt med en høj grad af medindflydelse på dine opgaver, ligesom vi prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer. Løn- og ansættelse efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Ansættelse snarest muligt.

Du får mødested på vores materialegårde – primært i Birkerød, men også i Nærum.

Jobbet kræver en høj grad af tilstedeværelse på materielgårdene, der hvor medarbejderne møder ind og opgaverne løses, men hjemmearbejde kan aftales undtagelsesvist.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: forventes afholdt i uge 2 og 3.

Firma Rudersdal Kommune Følg
Kontaktperson Thomas Søgaard
Arbejdsadresse Øverødvej
Postnr.: 2840
Kommune Rudersdal
Telefonnr. 72682757
E-mail THSP@rudersdal.dk
Ansøgningsfrist 02/01/2026
Valgt stilling