WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/01/2026
favourite-job-icon
Forskningsassistent til projekt om sociale henvisninger i almen praksis
Fonden for Almen Praksis S/I - Aarhus
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/01/2026
favourite-job-icon
Forskningsassistent til projekt om sociale henvisninger i almen praksis
Fonden for Almen Praksis S/I - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
favourite-job-icon
VVS-montør søges
MIDTDJURS VVS ApS - Syddjurs

Forskningsassistent til projekt om sociale henvisninger i almen praksis

Arbejdssted: Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus
Ansøgningsfrist: 4. januar 2026
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 12. januar 2026
Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter.

Har du lyst til at arbejde med samskabelse og komplekse sundhedsinterventioner? Brænder du for at arbejde med social ulighed i sundhed i et tværfagligt forskningsmiljø? Så er det måske dig, vi mangler.

Dine ansvarsområder
Vi søger en engageret forskningsassistent til en 9-måneders ansættelse. Forskningsassistenten skal bidrage til udviklingen af sociale henvisninger i Danmark gennem et samskabelsesprojekt, der inddrager forskere, klinikere, patienter og aktører i kommuner og civilsamfund.

Du får en central rolle i projektet med at:

  • Planlægge, facilitere og dokumentere samskabelsesworkshops, herunder oplæg og indsamling af input til analyser.

  • Drive processen for udviklingen af en national ramme for sociale henvisninger i almen praksis i tæt samarbejde med projektgruppen.

  • Deltage i analyse- og skrivearbejde med henblik på en videnskabelig publikation.

  • Samarbejde tæt med projektets forskningsledelse og øvrige samarbejdspartnere på tværs af sektorer.

Stillingen indebærer både forskningskoordination, dataindsamling og videnskabeligt arbejde.

Baggrund for projektet
Sociale henvisninger (social prescribing) er en internationalt voksende tilgang til at adressere sociale determinanter for sundhed ved at forbinde patienter med ikke-medicinske ressourcer i lokalsamfundet. I Danmark er tilgangen i sin spæde fase. Der er behov for at udvikle en ramme for konceptet, som tager højde for den danske kontekst – særligt almen praksis’ rolle som den aktør i sundhedsvæsenet med bredest kontakt til befolkningen.

Ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus arbejder vi aktuelt på projektet “Social Prescribing Research in Denmark”, der har til formål at samle viden fra Danmark og andre lande for at kunne kvalificere udviklingen af en evidensbaseret og praksisnær model. Projektet ledes af seniorforsker Rasmus Østergaard Nielsen i samarbejde med forsker Amanda Paust og forsker Solvej Videbæk Bueno.

Din profil
Vi søger en kandidat med:

  • Relevant samfundsvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig eller humanistisk kandidatgrad (f.eks. folkesundhedsvidenskab, antropologi, sociologi, psykologi, idrætsvidenskab, statskundskab eller beslægtede fag).

  • Viden om komplekse interventioner, implementeringsforskning eller co-creation/samskabelsesprocesser.

  • Kendskab til almen praksis i bred forstand. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med almen praksis og/eller med sociale henvisninger/brobygning.

  • Gode evner til at facilitere workshops og samarbejde med forskellige aktører.

  • Stærke skrivekompetencer og erfaring med videnskabelig formidling (fx artikler, rapporter).

  • Gode samarbejdsevner, stor selvstændighed og struktureret tilgang til dit arbejde.

Erfaring med kvalitativ dataindsamling og analyse (fx tematisk analyse, MRC-framework) er en fordel.

Vi tilbyder
En selvstændig rolle i et nationalt udviklings- og forskningsprojekt med høj samfundsrelevans.

  • Et tværfagligt, rummeligt og engageret forskningsmiljø med tæt samarbejde med Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, Deep End-netværket af praktiserende læger, der arbejder i områder med mange komplekse patienter, CONNECT-netværket af forskere inden for social prescribing og partnere fra bl.a. civilsamfundet, kommuner og regioner.

  • Mulighed for at præge et nyt forskningsfelt og bidrage til publikationer i internationale tidsskrifter.

  • Fleksible arbejdsforhold og sparring fra erfarne forskere.

  • En forskningsgruppe, hvor vi deler viden, griner sammen og hjælper hinanden med at lykkes.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en tidsbegrænset 9-måneders ansættelse fra 1. februar til 31. oktober 2026. Arbejdsstedet er Forskningsenheden for Almen Praksis, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende regionale overenskomst.

Yderligere oplysninger
Du kan læse om indsatsområdet ”Social prescribing” på feap.au.dk/socpre og om Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus på feap.au.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Amanda Paust (e-mail: amasa@ph.au.dk, telefon: 4277 0628) eller Rasmus Østergaard Nielsen (e-mail: roen@ph.au.dk, telefon: 6118 1599).

Ansøgning
Send en motiveret ansøgning, CV og relevant dokumentation til amasa@ph.au.dk senest 4. januar 2026 kl. 23.59. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 12. januar 2026. Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter. Alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge.

Firma Fonden for Almen Praksis S/I Følg
Kontaktperson Amanda Paust
Arbejdsadresse Dampfærgevej
Postnr.: 2100
Kommune Aarhus
Telefonnr. 42770628
E-mail amasa@ph.au.dk
Ansøgningsfrist 12/01/2026
Valgt stilling