WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/01/2026
favourite-job-icon
Ejendomsservicetekniker til Etablissementspartnerelement ved Etablissement- og Terrænkommandoen i Skalstrup
Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Flyvestation Skalstrup - Roskilde
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/01/2026
favourite-job-icon
Ejendomsservicetekniker til Etablissementspartnerelement ved Etablissement- og Terrænkommandoen i Skalstrup
Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Flyvestation Skalstrup - Roskilde
Ansøgningsfrist: 27/12/2025
favourite-job-icon
Kloakrørlæggere og arbejdsmænd
THORSKILDE A/S - Lejre

Ejendomsservicetekniker til Etablissementspartnerelement ved Etablissement- og Terrænkommandoen i Skalstrup

Ejendomsservicetekniker til Etablissementspartnerelement ved Etablissement- og Terrænkommandoen i Skalstrup

Har du interesse i at skabe en forandring for brugere på vores tjenestesteder?

Er du serviceminded, motiveret og god til praktisk arbejde, så er du måske vores nye ejendomsservicetekniker.

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi sikrer el, varme og vand, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, samt mindre opgaver ude på arealerne og meget, meget mere.

Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangements støtte og bygningsvedligehold.

Flyvestation Skalstrup består i dag af indkvarteringsbygninger, kontor-, værksteds- og uddannelsesfaciliteter, samt skydebaner. Flyvestation Skalstrup står over for en større udvidelse.

Om stillingen

Etablissementspartnerelement Skalstrup, omfatter Kongsøre, Sjællands Odde samt Flyvestation Skalstrup og lige nu mangler vi mangler tre ejendomsserviceteknikere.

Vi er et element på 30 kollegaer, som består af chef, driftsledere, ejendomsserviceteknikere, varmemester, administrativt- samt rengøringspersonale.

Du bliver en del af Etablissement- og Terrænkommandoens lokale repræsentanter. Du vil derfor opbygge et indgående lokalkendskab, der gør, at du kan yde en optimal ejendomsservice til gavn for vores soldater og øvrige kollegaer.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder mindre håndværksmæssige opgaver
  • Servicering og vedligeholdelse af udendørsarealer, herunder klipning af hæk og pleje af bede m.m.
  • Mindre flytninger af inventar
  • Affaldshåndtering
  • Lovpligtige eftersyn i relation til den daglige drift
Dine opgaver vil i samarbejde med dine kollegaer og de lokale enheder og brugere – såvel militære som civile – bestå i at udføre praktiske drifts- og vedligeholdelsesopgaver, føre tilsyn, kvalitetssikring, kontakt til eksterne leverandører, samt forfaldende arbejde, endvidere vil der ved spidsbelastninger være opgaver, som skal løses på tværs og i samarbejde med alle tre tjenestesteder.

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet ejendomsservicetekniker eller har håndværksmæssig baggrund, men vi skal nok sikre dig en grundig oplæring.

Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde og bidrager til fællesskabet.

Din tilgang til arbejdet er at sikre høj kvalitet og finde passende løsninger, når situationer opstår.

Du taler, læser og forstår dansk. Yderligere er du rimelig fortrolig med anvendelsen af IT-systemer i dagligdagen. Du har kørekort til minimum kategori B.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Har du en uddannelse som ejendomsservicetekniker, vil basislønnen være 28.365,15 kr. pr. måned. Er du ufaglært vil basislønnen være 25.732,00 kr. pr. måned

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstederne er i Skalstrup, på Gniben og i Kongsøre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte driftsleder Jytte Espersen vedrørende Skalstrup på telefon 5084 9214 og driftsleder Carsten Rosengren vedrørende Gniben og Kongsøre på telefon 3055 8641.

Du kan også kontakte chef Linda Pedersen på telefon 4059 3270.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Firma Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Flyvestation Skalstrup Følg
Kontaktperson Morgan Mathilde Nancke
Arbejdsadresse Køgevej
Postnr.: 4621
Kommune Roskilde
Telefonnr. 32665492
E-mail fps-mon@mil.dk
Ansøgningsfrist 05/01/2026
Valgt stilling