Om stillingen
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst bogholder, som samtidig kan indgå som administrativ
havnefoged i dagligdagen på Skive Søsports Havn. Du får en nøglerolle i økonomistyring og med
ansvar for bogholderiet, og du bliver en central kontaktperson i forhold til pladsleje, kontingenter
samt kommunikationen med vores medlemmer og brugere af havnen.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
● Bogføring af indtægter og udgifter
● Lønadministration
● Administration af pladsleje og medlemskontingenter
● Fakturering og opfølgning på betalinger
● Afstemning af bank, debitorer og kreditorer
● Forberedelse af regnskabsmateriale til revision
● Økonomirapportering og budgetopfølgning til bestyrelsen
● Medlemskontakt vedrørende økonomiske forhold og pladsleje
● Administrative opgaver relateret til havnens drift
Vi forestiller os, at du:
● Er rutineret med med bogholderi og økonomistyring
● Gerne har kendskab til forenings- eller medlemsadministration
● Arbejder struktureret og detaljeorienteret
● Er rutineret i officepakken som Word, Excel osv.
● Er rutineret i e-conomic, Corpay og Danløn med mere
● Har en relevant uddannelse og/eller solid praktisk erfaring
● Trives i dialog med medlemmer og kan kommunikere klart og venligt
Vi tilbyder:
● En deltidsstilling på op til 30 timer pr uge
● En selvstændig og alsidig stilling med tæt kontakt til havnens brugere
● Et tæt samarbejde med havnefogeden og havnens bestyrelse
● Et uformelt, engageret og maritimt arbejdsmiljø
● Fleksible arbejdstider med mulighed for indflydelse på egen hverdag
● Timetal og løn efter kvalifikationer