Er du teknisk velfunderet og trives du med at tage ansvar, vejlede og udstikke retningslinjer samt finde løsninger i teknisk komplekse problemstillinger? Så er du måske vores nye teknisk systemansvarlige på afvandingsområdet i Banedanmark! Vi søger en TSA, der vil tage ansvar for hele afvandingsområdet og blive en central del af et solidt og professionelt fagmiljø. Her bliver du den, der binder det hele sammen: Du får det samlede systemansvar for afvanding – og det er fra dit arbejde, at alle Banedanmarks regler, normer og retningslinjer på området udspringer.
Bliv eksperten, der sætter retningen for jernbanens afvandingsløsninger Sektionen består af tre teams, hvor det team du vil tilhøre, består af projekteringsledere, der skal sikre at projekterne indarbejder de regler, normer og retningslinjer som du er med til at beskrive.
Desuden består sektionen af to teams, hvor det ene team hovedsageligt består af tekniske driftsspecialister (TPE), hvis erfaring også skal berige de tekniske regler/normer som du får ansvaret for. Vi er specialister med en dyb faglighed, men rummer også generalister. Vi udvikler vores faglighed sammen og vægter det kollegiale sammenhold højt.
Sektionen består i dag af 19 medarbejdere fordelt på tre teams (to inden for afvanding og ét inden for perroner og føringsveje).
Som en del af TSA-området bliver du eksperten på dit fagområde. Det betyder også, at du får reel indflydelse på beslutninger helt op på direktionsniveau. Hos os læner vi os op ad din faglighed, og du får både plads og mandat til at præge udviklingen.
Dine vigtigste opgaver være:
- Udarbejdelse af tekniske regler/normer inden for afvandingsområdet, som lever op til internationale regler
- Råde og vejlede Banedanmarks projektorganisation i forbindelse med anlægs- og fornyelsesprojekter på jernbanen
- Behandle dispensationsansøgninger fra tekniske regler og træffe afgørelser inden for dit ansvarsområde med fokus på sikkerhed og bæredygtighed (LCC)
Teknisk stærk med erfaring inden for infrastruktur Du har mindst fem års relevant erhvervserfaring og har tidligere arbejdet i tekniske stillinger. Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste – måske er du ingeniør, kloakmester, konstruktør eller akademiker med en tilsvarende teknisk profil.
Uanset hvor du kommer fra, sørger vi for, at du bliver godt klædt på gennem oplæring og relevante uddannelsesforløb. Det afgørende er, at du er nysgerrig og motiveret for at udforske arbejdet med infrastruktur.
Fagligt vil det være en fordel, hvis du kan se dig selv i ét eller flere af følgende punkter:
- Du har kendskab til jernbaneinfrastruktur
- Du har arbejdet med EU-regler, dansk lovgivning og/eller ISO-standarder inden for anlægs- eller infrastrukturbranchen
- Du har teknisk viden om afvanding af infrastruktur, byggemodning eller håndtering af større arealer
Som TSA får du en central rolle med stor kontaktflade og betydeligt ansvar. Derfor er det en fordel, hvis du:
- Tager ejerskab og arbejder selvstændigt
- Trives med bredt samarbejde på tværs af interne og eksterne parter
- Er løsningsorienteret og pragmatisk
- Har let ved at få ting fra hånden og levere konkret output
- Kommunikerer tydeligt – både mundtligt og i skrift
Din nye arbejdsplads er fuld af gode kollegaer og spændende opgaver Vi tror på, at glade medarbejdere skaber de bedste resultater, og derfor prioriterer vi både din faglige udvikling og trivsel højt. Har du lyst til kurser eller ekstra uddannelse, er der masser af muligheder for at styrke dine kompetencer.
Vi har et solidt fagligt miljø, hvor vi møder opgaverne og hinanden med godt humør - Omgangstonen er uformel og vi hjælper hinanden.
Der er også et fokus på diversitet, inklusion og godt lederskab, så alle, der kan og vil, har plads til at bidrage til en attraktiv jernbane
Hos Banedanmark får du et job, hvor du kan udleve dine faglige mål uden at give afkald på work-life balance. Du har mulighed for at vælge arbejdssted i København, Aarhus eller Fredericia. Alle lokationerne har mulighed for parkering og er centralt placeret i forhold til offentlig transport.
Løn & ansættelsesvilkår Du ansættes i forhold til gældende overenskomst og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og som statsansat inkluderer dette betalt frokostpause, flextid samt mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage, når arbejdsopgaverne tillader det. Herudover tilbyder vi kantine (København og Fredericia), fitnesslokaler og diverse sundhedstilbud (Falck Healthcare).
Ansøgning og kontakt Vil du vide mere, så kontakt teamleder Søren Kaagh Grønbjerg på tlf. 20 54 19 65 eller sektionschef Thor Weber på 29 88 18 07. Vi holder juleferie fra den 22. december til 5. januar.
Vi holder samtaler når vi har modtaget og gennemgået alle ansøgninger, efter ansøgningsfristen.
Der holdes forventeligt 1. samtaler i uge 5 og 2. samtaler d. 6 og 9 februar 2026.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.