WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Instrumentmager, Finmekaniker, Elektronikfagtekniker til Optronik- og Sensorværksted på Brødeskov Kaserne i Allerød
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Brødeskov - Hillerød
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Instrumentmager, Finmekaniker, Elektronikfagtekniker til Optronik- og Sensorværksted på Brødeskov Kaserne i Allerød
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Brødeskov - Hillerød
Ansøgningsfrist: 05/01/2026
favourite-job-icon
Elektronikfagtekniker til Optronik- og Sensorværksted på Brødeskov Kaserne i Allerød
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Brødeskov - Hillerød

Instrumentmager, Finmekaniker, Elektronikfagtekniker til Optronik- og Sensorværksted på Brødeskov Kaserne i Allerød

Er du interesseret i lysforstærkning og optisk udstyr? Vil du gerne arbejde på en spændende arbejdsplads med en dokumenteret høj trivsel? Så er denne stilling hos os måske noget for dig.



Om os
Vi er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, hvor vi løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. På vores Optronik- og Sensorværksted vedligeholder vi finmekanisk og optisk udstyr med og uden lysforstærkning, sensorer samt termisk- og laserudstyr. Vi er en uformel og sammentømret enhed, hvor fokus er på kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø. Du vil blive en del af et solidt fællesskab og arbejder sammen med fagligt dygtige kolleger med højt humør.

Hvorfor skal du vælge os
Vi tilbyder en spændende stilling i en professionel enhed, hvor du får mulighed for at arbejde med komplekst optisk- og lysforstærkningsudstyr. Vi lægger stor vægt på trivsel og et godt arbejdsmiljø, og vores medarbejdere nyder godt af en velfungerende arbejdsplads med stor frihed i opgaveløsningen og et uformelt samarbejde med ledelsen. Derudover vil du få mulighed for at udvikle dine faglige færdigheder gennem løbende uddannelse og kurser. Vi er stolte af vores rolle i Forsvaret og bidrager aktivt til Forsvarets operationer og missioner.

Om stillingen
Som optisk medarbejder vil du være ansvarlig for vedligeholdelse, reparation og modificering af mørkekampsudstyr, våbensigter og kikkerter. Du vil arbejde tæt sammen med dine kolleger og sikre, at udstyret er i optimal stand og klar til brug. Derudover vil du deltage i fejlfinding og diagnosticering af tekniske problemer samt bidrage til udvikling og implementering af forbedringer.

Om dig
Du er en dygtig og engageret medarbejder med interesse og viden inden for lysforstærkning og optisk udstyr. Du har en relevant teknisk uddannelse som instrumentmager, finmekaniker, elektronikfagtekniker, maskinarbejder eller lignende. Du er selvstændig, ansvarsbevidst og har en struktureret tilgang til dit arbejde. Du trives med at arbejde i et team og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er også slået op militært.

Arbejdsstedet er i Hillerød.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kenneth Helsby på telefon 3057 8474. Træffes ikke i perioden fra og med 20.12.2025 til og med 04.01.2026

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542. Træffes ikke i perioden fra og med 20.12.2025 til og med 04.01.2026

Ansøgningsfristen er den 9. januar 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest derefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Firma Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Brødeskov Følg
Kontaktperson Katrine Glyngbo
Arbejdsadresse Brødeskovvej
Postnr.: 3400
Kommune Hillerød
Telefonnr. 32665542
Ansøgningsfrist 09/01/2026
Valgt stilling