WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/01/2026
favourite-job-icon
Afdelingsrektor til HEG-gymnasierne i Hobro
Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser - Mariagerfjord
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
favourite-job-icon
Afdelingsrektor til HEG-gymnasierne i Hobro
Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser - Mariagerfjord
Ansøgningsfrist: 31/12/2025
favourite-job-icon
Vi søger smed eller lignende faglært med kvalitetsansvar
Ab Aluminium A/S - Thisted

Afdelingsrektor til HEG-gymnasierne i Hobro

Hvis du leder efter let ledelse, godt kan lide at være i kontrol, gerne vil tage æren, og bliver lidt træt af unge mennesker der gang på gang gør skøre ting? Så er vi nok ikke stedet du skal søge!


Vil du stå i spidsen for et gymnasium, hvor faglighed, relationer og dannelse går hånd i hånd?

Og hvor ledelse handler om at skabe resultater ved at skabe trygge rammer og fælles retning, som en del af et stærkt ledelsesteam. Så er det måske dig, vi leder efter som ny afdelingsrektor ved vores gymnasieafdeling i Hobro (og Støvring).


Vi har et tilbud – du skal kunne se dig selv i det:

Hos Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser bliver du en del af en uddannelsesinstitution med høje ambitioner for både elever og medarbejdere. Det er i sig selv ikke unikt.

Det særlige hos os er, hvordan vi arbejder sammen.

Vi tror på fællesskab, dialog og anerkendelse – også når noget er svært. Vi leder ikke gennem kontrol, men gennem tillid, tydelighed og nærvær. Vores fælles værdigrundlag er klart:

“Vi tager altid udgangspunkt i det anerkendende samarbejde, der skaber værdi.”

Som afdelingsrektor forventer vi, at du kan se dig selv i dette – og bruge det aktivt i din ledelse.


Om stillingen:
Som afdelingsrektor får du det samlede ansvar for den gymnasiale afdeling i Hobro, samt ansvaret for hhx i Støvring i tæt samarbejde med vores gode naboinstitution Støvring Gymnasium. Du bliver leder for en engageret medarbejdergruppe, der brænder for undervisning, unge mennesker og et stærkt fagligt fællesskab.


Din vigtigste opgave er at skabe rammerne for, at læring og dannelse er kerneopgaven, og at både elever og medarbejdere trives og udvikler sig. Du bliver afdelingens tydelige samlingspunkt og skolens gymnasiale ansigt udadtil – både internt og eksternt.


Afdelingen er kendetegnet ved:

  • engagerede medarbejdere, der gerne vil inddrages og tage ansvar
  • et gymnasium i positiv udvikling med opadgående elevtal
  • et stort potentiale for fortsat faglig og kulturel udvikling
  • et miljø, hvor frihed under ansvar kræver tydelig og tillidsfuld ledelse
  • et kommende nyt campus, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på fremtidens gymnasium (se mere her)

Du refererer til direktøren og indgår i HEG’s samlede ledelsesteam sammen med øvrige chefer. Du vil derudover få et super tæt samarbejde med campus-chefen og den lokale ledelse, hvor 4 andre institutioners ledere også indgår.


Dine centrale opgaver:

Pædagogisk og faglig ledelse

  • At udøve tydelig, nærværende og pædagogisk funderet ledelse

  • At videreudvikle attraktive gymnasiale uddannelser og læringsmiljøer

  • At sikre udvikling af undervisernes kompetencer i samspil med skolens pædagogiske retning

  • At være en tydelig stemme for den gymnasiale faglighed i organisationen


Relationel ledelse og kultur

  • At sikre trivsel og gode arbejdsvilkår for medarbejderne som grundlag for elevernes trivsel

  • At skabe synlig, involverende og tillidsbaseret ledelse

  • At skabe retning og sammenhæng – uden at detailstyre

  • At understøtte stærke fællesskaber og en kultur præget af ansvar og engagement


Tværgående samarbejde

  • At skabe stærke relationer og samarbejde på tværs af HEG

  • At bidrage til synergier mellem uddannelser og institutioner

  • At understøtte samarbejde med virksomheder, eksterne partnere og øvrige uddannelsesinstitutioner


Økonomi og ressourcestyring

  • At sikre god økonomistyring og ansvarlig prioritering af ressourcer i afdelingen

  • At balancere faglige ambitioner med bæredygtig drift


Hvem er du?

Du er først og fremmest et menneske, der vil ledelse – og som tager ansvar for både faglighed og fællesskab.


Vi forestiller os, at du:

  • har en pædagogisk baggrund og solid forståelse for gymnasial undervisning
  • gerne har gennemført pædagogikum
  • har ledererfaring fra uddannelsesområdet eller en beslægtet kontekst
  • praktiserer værdibaseret ledelse frem for micromanagement
  • er stærk i det relationelle og god til at skabe tillid
  • kan stå tydeligt, også når der skal træffes svære beslutninger

Personligt er du:

  • autentisk og ordentlig
  • synlig og tilgængelig i hverdagen
  • i stand til at give svære beskeder med både klarhed og menneskelighed
  • en leder, der går forrest i at skabe både faglig retning og social kultur

Du skal i udgangspunktet ikke undervise, men du skal kunne lede undervisning.


Om os:
Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser har ca. 1.600 årselever og omkring 280 medarbejdere fordelt på Hobro, Støvring og Aars. Vi tilbyder både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser og arbejder målrettet med kvalitet, pædagogik og udvikling i samspil med vores omverden.


Ansættelsesproces:

  • Ansøgningsfrist: 19. januar 2026
  • Første samtalerunde: 30. januar 2026
  • Anden samtalerunde: 17. februar 2026
  • Tiltrædelse: 1. april 2026

Ansøgning og kontakt:
Ansøgning, CV og relevante bilag uploades via linket i stillingsopslaget.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Ulf Givskov Bender på telefon 61 55 40 30.



Firma Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser Følg
Kontaktperson Ulf Givskov Bender
Arbejdsadresse Østre Boulevard
Postnr.: 9600
Kommune Mariagerfjord
Telefonnr. 61554030
E-mail ub@heguddannelser.dk
Ansøgningsfrist 15/01/2026
Valgt stilling