WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/01/2026
favourite-job-icon
Distriktschef til Pleje og Rehabilitering, Distrikt Midt
Aarhus Kommune - Aarhus
Antal ledige jobs
745
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/01/2026
favourite-job-icon
Distriktschef til Pleje og Rehabilitering, Distrikt Midt
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Afløsere til Plejehjemmet Sønderskovhus
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 09/01/2026
Ny
favourite-job-icon
E-læringskonsulent
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 01/02/2026
Ny
favourite-job-icon
Vejrvært til DR
DANMARKS RADIO DOKK1 - Aarhus
Ansøgningsfrist: 09/02/2026
Ny
favourite-job-icon
Læge til Forsvarets Dag i Aarhus
Sødalsparken, Brabrand - Aarhus
Ansøgningsfrist: 04/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Vikar i biologi
Risskov Gymnasium - Aarhus
Ansøgningsfrist: 31/12/2025
Ny
favourite-job-icon
Plejehjemmet Hestehavehusene søger afløsere
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Er du Region Midtjyllands nye, problemløsende it-specialist med flair for koordinering?
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 11/02/2026
Ny
favourite-job-icon
Murer til nybyg og renovering i Aarhus – god løn og socialt fællesskab
PowerMatch ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 22/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Dygtig leder til selvejet plejecenter i Risskov (ny stilling)
Fortegårdens Plejecenter - Aarhus
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Sundhedsadministrativ koordinator søges hos Nyresygdomme, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 28/02/2026
favourite-job-icon
Alsidig medarbejder til smedeværksted/specialmaskiner
ZACHO Products A/S - Skanderborg

Distriktschef til Pleje og Rehabilitering, Distrikt Midt

Vil du stå i spidsen for at udvikle pleje, behandling og rehabilitering i et distrikt, hvor frihed, faglighed og mod driver hverdagen?

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, søger vi en Distriktschef i Pleje og Rehabilitering, Distrikt Midt. En Distriktschef, der tør sætte retning, forme stærke fællesskaber og sikre, at borgere med behov for støtte får et liv med størst mulig selvstændighed. Hvis du er den strategiske leder, der ikke kun tænker i drift, men også i udvikling og reel værdi for mennesker – så kan Distrikt Midt være rammen for dit næste store ledelsesskridt.

I Sundhed og Omsorg arbejder vi for, at aarhusianerne kan leve et sundt, selvstændigt og meningsfuldt liv – med frihed, lighed og muligheder for alle. Som Distriktschef for Distrikt Midt får du et stort og vigtigt ansvar for at udfolde disse ambitioner på et område med ca. 125.000 borgere i Danmarks næststørste kommune. Distriktet omfatter ca. 700 medarbejdere, 10 ledere og 9 viceledere.

Om Pleje og Rehabilitering

Pleje- og Rehabilitering leverer pleje, praktisk hjælp, sygepleje og træning altid med et rehabiliterende fokus til hjemmeboende borgere.

Vi lægger vægt på den ny ældrereforms værdier:

  • stærk dialog og gode relationer
  • høj faglighed og tværfaglighed
  • en rehabiliterende tilgang, der øger borgernes selvstændighed
  • systematiske kvalitetsforbedringer på både faglig, organisatorisk og borgeroplevet kvalitet
  • kontinuerlig kompetenceudvikling
  • Inddragelse af pårørende og civilsamfundet

Siden 2021 har vi haft et særligt fokus på at styrke den rehabiliterende indsats. Målet er, at borgerne får endnu bedre muligheder for at leve et aktivt, selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv.

Distriktschef i Distrikt Midt

I Distrikt Midt bliver du en central drivkraft i at skabe fremtidens ældrepleje. Med et tydeligt borgerfokus og et nærværende lederskab samarbejder du tæt med distriktets 8 teams, et Demensteam og Flyverkorpset (internt vikarkorps).

Som chef sætter du retningen for dine ledere og arbejder samtidig tæt nok på hverdagen til, at du er i øjenhøjde med praksis og de muligheder og udfordringer, som medarbejdere og borgere møder.

Dine væsentligste opgaver bliver at:

  • styrke faglighed, trivsel og sammenhængende borgerforløb
  • udvikle og understøtte en fælles kultur med fokus på kvalitets- og forbedringsarbejde, struktur for kompetenceudvikling og samarbejde
  • omsætte strategier til meningsfuld praksis i tæt samspil med ledere og medarbejdere
  • videreudvikle økonomistyringen og borgersikkerheden i distriktet
  • bidrage aktivt til en stærk styring på tværs af distrikter i Sundhed og Omsorg

En sektor i forandring 

Du får en helt central rolle i det fortsatte arbejde med at implementere ældrereformen, der trådte i kraft pr. 1. juli 2025, hvor Pleje & Rehabilitering skal indrettes til nye strukturer, nye forventninger og en ny tilgang til samarbejdet med borgerne.

Samtidig står vi over for en kommende sundhedsreform, der kan ændre opgavefordelingen og samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og region. Det kræver en Distriktschef, der kan tænke strategisk, bygge relationer og skabe løsninger, der fungerer i praksis.

Kort om ansvarsområdet

  • Du indgår i chefgruppen for Pleje og Rehabilitering, som består af forvaltningschefen, tre distriktschefer, vicechefen, stabschefen og administrationslederen. Chefgruppen udgør den øverste ledelse i Pleje & Rehabilitering.
  • Du får ledelsesansvar for Distrikt Midt med 8 teams, et Demensteam og Flyverkorpset (internt vikarkorps)
  • Du har det overordnede ansvar for borgersikkerhed, faglig kvalitet, økonomi og drift i Distrikt Midt.
  • Du skal – med dine 35 kollegaer i Strategisk Chefforum på tværs af Sundhed og Omsorg – sikre, at aarhusianerne oplever sammenhængende, relevante og ensartede ydelser samt bidrage til at udvikle praksisnære løsninger, der skaber enkelhed i hverdagen

Vi forventer, at du …

  • har ledererfaring og efteruddannelse inden for ledelse
  • har erfaring med ledelse af ledere
  • har indsigt og erfaring med det social- og sundhedsfaglige velfærdsområde/kendskab til kommunale borgerforløb for borgere i eget hjem
  • er en strategisk stærk leder, der kan arbejde på tværs af forvaltninger og med regionen
  • trives i en politisk ledet organisation, hvor der kan være stor offentlig bevågenhed
  • som formand for MED-udvalget i Distrikt Midt kan forvalte ansvaret sikkert og strategisk, så dialog, samarbejde og medinddragelse bliver en naturlig del af ledelsesopgaven 
  • insisterer på at skabe værdi for borgerne, styrke den faglige kvalitet og skabe gode resultater 
  • har økonomisk forståelse og kan tænke kreativt inden for de givne rammer
  • kommunikerer tydeligt og relationelt – både med borgere, pårørende, medarbejdere og ledere
  • er erfaren i at omsætte og implementere strategier i praksis
  • kan balancere lyttende inddragelse med tydelig handlekraft
  • er tryg i at uddelegere, udvikle og lykkes gennem dine ledere
  • er nysgerrig på velfærdsteknologi og fremtidens løsninger
  • udviser generøsitet og har mod til at give noget af dig selv som leder
  • har et godt humør

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt 1. april 2026

Stillingen som Distriktschef aflønnes i henhold til KL’s aftale om aflønning af chefer på trin 52 + tillæg pt. med en årsløn på kr. 911.366 eksl. pension.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.   

Referencer indhentes alene på chefer, som tilbydes ansættelse. Får du jobbet, skal du fremsende en straffeattest - og endelig er der prøvetid i forbindelse med avancementsstilling og ved nyansættelse i Aarhus Kommune. 

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås i perioden fra tirsdag d. 6. januar – tirsdag d. 20. januar 2026 ved henvendelse til Forvaltningschef for Pleje og Rehabilitering, Jens Bejer Damgaard, tlf. 29630226, jebeda@aarhus.dk   

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte HR-rekrutteringskonsulent Anne Bilde Fogh, 

tlf. 4185 5180, anbif@aarhus.dk

Ansøgning

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 20. januar 2026.  

Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afvikle 1.samtalerunde mandag d. 26. januar 2026 og 2. samtalerunde torsdag d. 5. februar 2026.

I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger d. 28/29. januar 2026.

Hvis du går videre til anden samtale, vil du desuden blive inviteret på en lille gåtur med Forvaltningschef for Pleje og Rehabilitering, Jens Bejer Damgaard, tirsdag d. 3. februar 2026 indenfor tidsrummet kl. 13.00-18.00.

1. Samtalerunde

Mandag d. 26. januar 2026 kl. 8-16

Sted: Grøndalsvej 1

Profiltilbagemeldinger til kandidater

28/29. januar 2026

Gåtur med Forvaltningschef, Jens Bejer Damgaard

Tirsdag d. 3. februar 2026 i tidsrummet kl. 13-18 (præcise tidspunkt aftales)

Sted: Rådhusparken, Aarhus

2. Samtalerunde

Torsdag d. 5. februar 2026 kl. 8-14.30

Sted: Grøndalsvej 1

I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser
  


Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

 Vores strategi  De fem ledetråde  giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se  Lederjob (aarhus.dk)

Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.

 Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.  

Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 

Firma Aarhus Kommune Følg
Kontaktperson Jens Bejer Damgaard
Kommune Aarhus
Telefonnr. +4529630226
Ansøgningsfrist 20/01/2026
Valgt stilling