WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/01/2026
favourite-job-icon
Konsulent med fokus på HR
Region Sjælland - Køge
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
favourite-job-icon
Konsulent med fokus på HR
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 27/12/2025
favourite-job-icon
Kloakrørlæggere og arbejdsmænd
THORSKILDE A/S - Lejre

Konsulent med fokus på HR

Konsulent med fokus på HR til Driftsafdelingen på Sjællands Universitetshospital.

Har du lyst til at blive en del af det administrative team i Driftsstaben?
Kan du se dig selv i et tæt kollegaskab, som sammen løser opgaverne på tværs af 3 matrikler?
Forstår du at navigere i en kompleks organisation med mange opgaver og mange snitflader?

Driftsafdelingen ved Sjællands Universitets Hospital beskæftiger sig med alt teknisk support, bygningsvedligehold, patienttransporter, service, logistikopgaver, rengøringsopgaver, sterilcentraler og Informationer. Driftsafdelingen består af ca. 700 medarbejdere på matriklerne Køge, Roskilde og Nykøbing Falster. Du kommer til at indgå i et team med ligesindede kolleger, som er fælles om opgaverne skønt de fysisk er placeret i Køge og Nykøbing Falster. Din reference vil være Afdelingsledelsen og dit primære arbejdssted vil være i Køge men du må forvente at der kan være opgaver i såvel Roskilde som Nykøbing Falster.

Personlig profil

Du er professionel, rummelig og finder inspiration i at have et tæt samspil med kolleger og Driftsafdelingens mange afsnit.
Du bidrager til det gode arbejdsmiljø samtidig med at du er effektiv og har fokus på dine opgaver.
Du er initiativrig, fagligt og socialt og fungerer bedst når tonen er uformel. Det giver dig energi at ikke 2 dage er ens, og hvor ad hoc-opgaver er en del af hverdagen.

Faglig Profil

  • Du har erfaring med HR, on-boarding, offboarding, personalesager, personalepolitikker etc.
  • Du kan arbejde selvstændigt og lede opad mod mange chefer
  • Du kan finde løsninger, også i akutte situationer og bidrager med nye idéer til afdelingens arbejde.
  • Din faglige profil matcher en administrativ rolle i en stor, mangfoldig afdeling.
  • Du kan kommunikere klart og tydeligt i skrift og tale.
  • Du har fokus på kvalitet i det du leverer og overholder deadlines.
  • Du er omstillingsparat, for ikke 2 dage er ens.

Her et lille uddrag af opgaverne som vi løser i Driftsstaben; Ledelsesunderstøttelse, administration af parkeringsordninger, kommunikation, opdatering af hjemmesider, sekretær for MED-udvalg og Chefgruppe, procesfacilitering, sagsbehandling af utilsigtede hændelser, økonomi, indkøb, journalisering og meget andet.

Vi tilbyder

  • Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, med en høj faglighed og masser af udfordringer med rigelig mulighed for selv at påvirke opgaver og arbejdsdag.
  • En arbejdsplads i forandring, hvor du kan sætte dit præg på det fremtidige samarbejde.
  • En flad struktur, hvor ledelsen og dine kollegaer er i øjenhøjde selv om der er højt til loftet.
  • Kolleger med dårlig humor, store armbevægelser og en høj grad af tillid til hinanden.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid 37 timer pr. uge og stillingen aflønnes efter kriterierne for Lokal Løndannelse i henhold til overenskomst. Vi tilbyder flekstid samt mulighed for hjemmearbejde.

Vil du høre mere om stillingen kan du kontakte Ledelseskonsulent Lillian Johansen liljo@regionsjaelland.dk, mobil 93568213 eller Driftschef Lars Becher, labec@regionsjaelland.dk.
Her vil du også kunne rekvirere stillings- og funktionsbeskrivelse

Ansøgningsfrist: den. 11. januar 2026

Samtaler: Afholdes den. 21. januar 2026

Ansættelse: den. 1. marts 2026

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Lars Becher
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Køge
E-mail labec@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 11/01/2026
Valgt stilling