WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/01/2026
favourite-job-icon
Behandlingshjemmet Nebs Møllegård søger en kvalificeret medarbejder med erfaring fra området
Ringsted Kommune, Nebs Møllegård - Ringsted
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/01/2026
favourite-job-icon
Behandlingshjemmet Nebs Møllegård søger en kvalificeret medarbejder med erfaring fra området
Ringsted Kommune, Nebs Møllegård - Ringsted
Ansøgningsfrist: 27/12/2025
favourite-job-icon
Kloakrørlæggere og arbejdsmænd
THORSKILDE A/S - Lejre

Behandlingshjemmet Nebs Møllegård søger en kvalificeret medarbejder med erfaring fra området

Nebs Møllegård er Ringsted Kommunes specialinstitution for børn og unge, med omfattende
udviklingsforstyrrelser og personlighedsmæssige vanskeligheder, hvor der tilbydes intensiv dag- og døgnbehandling. Nebs Møllegård har tre døgnafdelinger og intern skole for 26 børn. Herudover et skiftende antal børn i dagbehandlings-skole, samt udrednings- og observationsopgaver, dels ambulant og dels ved kortere indskrivningsforløb.
Vi arbejder ud fra psykodynamisk grundtænkning og mentaliserings baseret miljøterapi. Nebs Møllegård bestræber sig på at skabe et terapeutisk miljø, som giver det enkelte barn muligheder for personlighedsmæssig integration, samt øget social og faglig udvikling.

Vores forventninger til dig:
• Du har autoritet som person og evner at indgå i det tværfaglige, miljøterapeutiske arbejde i forhold til behandlingstrængende børn.
• Du har erfaring inden for det specialpædagogiske arbejde, evt. fra døgninstitution eller fra psykiatrien.
• Du mestrer skriftlig og mundlig formidling.
• Gode mentaliseringsevner.
• Har kørekort.

Vi tilbyder:
• Et dynamisk, givende og krævende arbejdsmiljø, hvor mulighed for personlig og faglig udvikling er til stede.
• Du deltager i afdelingens møder og supervision.

Det forventes, at du deltager i et særligt tilrettelagt efteruddannelsesprogram for miljøterapeuter. Uddannelsen foregår i arbejdstiden og du vil ved afslutning modtage diplom og kvalifikationsløn herfor.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Der er primært tale om aftentjeneste fx kl. 12.30 - 22.00 eller kl. 13.00 - 23.00 på hverdage, herudover aftentjeneste med efterfølgende rådighedstjeneste (kl. 23.00 - 07.00) og dagtjeneste (07.00 - 13.00). Der må påregnes weekendarbejde hver anden weekend, fredag til søndag.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kim Cordes Johansen, tlf.: 57 62 86 00.

Der afholdes ansættelsessamtaler i perioden fra den 12. januar 2026 til den 28. januar 2026.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling. Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Firma Ringsted Kommune, Nebs Møllegård Følg
Arbejdsadresse Nebsmøllevej
Postnr.: 4174
Kommune Ringsted
Ansøgningsfrist 16/01/2026
Valgt stilling