Børnehuset Den Grønne Giraf søger en fagligt dygtig pædagog til stilling på fuld tid.
Børnehuset Den Grønne Giraf er et dagtilbud i Dronninglund, normeret til 20 vuggestuebørn og 70 børnehavebørn. Vi har brug for endnu en dygtig kollega i vores team. Børnehavegruppen er fordelt på 3 stuer, og vuggestuegruppen er på én stue, med et mindre rum tilknyttet i forlængelse af stuen. Vi har en meget engageret personalegruppe samt forældregruppe, som gerne deler idéer og sparring til vores skønne hus.
Den Grønne Giraf er en del af Dagtilbudsområdet i Brønderslev kommune, som består af 18 dagtilbud, 18 dagtilbudsledere og én områdeleder. Vi har et stærkt samarbejde på tværs af vores dagtilbud, med fællespasning i ferieperioder, fælles stormøder og en fælles retning ift. pædagogisk faglighed, kurser og videreuddannelse.
De fysiske rammer i Den Grønne Giraf byder på et stort hus med et stort fællesrum, hvor der er køkken, samt 2 medarbejdere i køkkenet som laver mad til alle børn. Derudover er der en stor legeplads, som kan deles op i flere sektioner, samt bålhytte og et kolonihavehus på legepladsen. På marken ved siden af Den Grønne Giraf går der geder, som vi besøger dagligt. Rammerne indeholder utallige muligheder for at skabe mange forskellige læringsmiljøer.
Vi har et stort fokus på at skabe læringsmiljøer for alle børn, både ude og inde, og vi justerer løbende vores læringsmiljøer til børnegrupperne. Derudover har vi stort fokus på vores tilgang, vores relationer til børnene, samt de voksnes positioneringer blandt børnene. Vi er optagede af at skabe balance i voksen- og børneinitierede lege og aktiviteter.
I Den Grønne Giraf skal hverdagen være præget af trivsel, udvikling, læring, dannelse, anerkendelse og omsorg, for både børn og voksne.
Vi arbejder som fagprofessionelle med at se barnet i følgende kontekster...
- Brønderslev kommunes børnesyn
- En anerkendende tilgang
- ICDP
- Low arousal tilgang
- KVALid
- Den styrkede pædagogiske læreplan
- Kerneopgaven
Den opkvalificering du vil møde er kendetegnet ved
Du vil bl.a. blive tilbud førstehjælp, eller recertificering og ICDP-niveau 1.
Kursus i Fælleskabende Pædagogik
Din person er kendetegnet ved at ..
Jeg er medansvarlig for god trivsel, ved at være positiv og konstruktiv.
Jeg er bevidst om at måden jeg taler på og hvilken indflydelse det har på store og små mennesker.
Jeg kan både arbejde selvstændigt og i et team, tager ansvar for mine opgaver og handlinger.
Jeg er fleksibel og omstillingsparat.
Jeg har erfaring indenfor det pædagogiske fag
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Skabe lærings- og legemiljøer for alle børn uanset livsvilkår og behov.
Justere og tilpasse læringsmiljø med afsæt i den aktuelle børnegruppe.
Arbejde systematisk med børnesynet, trivselsopsporing, KVALid og andre understøttende redskaber for at skabe en faglig tilgang til det pædagogiske arbejde.
Samarbejde med dine kollegaer på stuen, og holder fokus på kerneopgaven.
At bidrage aktivt i pædagogisk analyse, i samarbejde med dine kollegaer, og kan sætte din faglighed i spil.
I Den Grønne Giraf vil du møde:
- Et godt arbejdsmiljø med masser af liv og glade børn omkring dig
- En personalegruppe med fokus på udvikling
- Engagerede og imødekommende forældre
- Plads til initiativ, udvikling og gode idéer
- Fagligt kompetente og positive kolleger
Den ledelse du vil møde er kendetegnet ved:
- Synlighed og anerkendelse.
- Medinddragelse.
- Fokus på åbenhed, kommunikation og udvikling
- Fokus på dine ressourcer og dit potentiale, samt hvordan vi sætter det i spil.
- Fokus på faglighed.
Ambassadører for Den Grønne Giraf:
Stine som er forældre i vores dagtilbud, kan fortælle lidt om hvordan en forælder oplever vores dagtilbud. Du kan ringe på 41818858.
Lone som er kollega i vores dagtilbud, kan fortælle lidt om hvordan en kollega oplever vores dagtilbud. Du kan ringe på 20511784.
Onboarding
Vi har en strategi for onboarding, som bliver en del af din opstart.
Arbejdsmiljøet
Du vil møde et fællesskab som hjælper hinanden og en ledelse og arbejdsmiljøgruppe, som støtter op om et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Der arbejdes bl.a. med defusing og partnerskaber.
Forældresamarbejdet
Du vil møde en kultur hvor vi arbejder sammen med forældre om at skabe udvikling og løse opgaver. Samarbejdet er struktureret og fagligt.
Fra service til samarbejde
Det pædagogiske arbejde har i den nyeste tid være kendetegnet ved, at det kan forstås og opfattes som et servicefag, hvor det er dagtilbud der leverer service til forældre. Dette er det pædagogiske fag alt for kompliceret til. Vi lykkes stille og roligt med at udvikle redskaber til at skabe en ny kultur, hvor det pædagogiske arbejde er et samarbejde mellem forældre og dagtilbud, i stedet for service.
Ring inden du ansøger
Inden du skriver din ansøgning, bedes du ringe til dagtilbudsleder, således perspektiverne i stillingen kan drøftes.
Her vil vi også kort drøfte forventninger til timetal og lønsammensætning.
Hjemmesiden
Den Grønne giraf | Dagtilbudsområde Øst
Tjek den ud inden du laver din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Timetal
- Stillingen er som udgangspunkt fuld tid
Kontakt for yderligere information
Mette Risager Levorsen
Dagtilbudsleder – Børnehuset Den Grønne Giraf
BRØNDERSLEV KOMMUNE
E-mail: merle@99454545.dk
Telefon: 20511585
Web: www.bronderslev.dk
Adresse: Margrethelund 4, 9330 Dronninglund
Følg Dagtilbudsområde Øst på sociale medier her
Facebook
Instagram
LinkedIn
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:
- Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
- I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
- Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.
Nyttige links:
KVAlid: Kvalitet i dagtilbud [KVALid]
Børnesyn: Du kan læse Brønderslev Kommunes Børnesyn her
Strategi for dagtilbud
Dagtilbud for alle børn (Video)
Dagtilbud for alle børn (Tekst)