WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Visitator til Ældre & Omsorg i Rødovre kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen - Rødovre
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Visitator til Ældre & Omsorg i Rødovre kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen - Rødovre
Ansøgningsfrist: 10/01/2026
favourite-job-icon
Vi søger en sygeplejerske i et barselsvikariat til vores heroinklinik i KABS Hvidovre den 1.2.2026 eller snarest herefter
Glostrup Kommune - Rødovre
Ansøgningsfrist: 12/01/2026
favourite-job-icon
Vi søger en sygeplejerske til vores heroinklinik i KABS Hvidovre den 1.3.2026
Glostrup Kommune - Rødovre

Visitator til Ældre & Omsorg i Rødovre kommune

Vil du være med til at omsætte ældreloven til praksis og sikre, at ældre borgere får den rette støtte med udgangspunkt i deres egne ressourcer og situation?
Da en af vores visitatorer har fået en anden stilling internt i Visitationen søger vi nu en engageret og fagligt stærk visitator, der har lyst til at arbejde med myndighedsopgaver på ældreområdet i en kommune med fokus på kvalitet, helhed og borgerinddragelse.

Om stillingen
Vi har i Rødovre Kommune fastholdt en selvstændig myndighed med et øget fokus på samarbejde og tværfaglighed med udfører i helhedsindsatsen.
Som visitator arbejder du med myndighedsopgaver efter ældrelov, servicelov og sundhedslov. Du foretager helhedsorienterede og individuelle vurderinger af borgernes behov med fokus på rehabilitering, forebyggelse og borgernes mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Ældreloven sætter rammen for en mere sammenhængende, værdig og borgernær indsats. Du vil som visitator spille en central rolle i at omsætte lovens intentioner i et tæt tværfagligt samarbejde, og i konkrete og fagligt begrundede afgørelser i dialog med borgeren.

Dine primære arbejdsopgaver
  • Visitation og revurdering af hjælp efter ældreloven
  • Deltage i tværfaglige møder
  • Helhedsorienteret sagsbehandling med fokus på borgernes ressourcer og mål og tæt dialog med borgere og pårørende – både telefonisk, skriftligt og ved hjemmebesøg
  • Tværfagligt samarbejde med udføre-enheder og øvrige faggrupper på tværs af kommunen
  • Opfølgning og dokumentation i kommunens journalsystem Cura
  • Bidrag til faglig udvikling og ensartet kvalitet i teamet

Vi søger en kollega, der
  • Er uddannet sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut eller socialrådgiver i kombination med en sundhedsfaglig uddannelse
  • Har interesse og erfaring med myndighedsarbejdet på ældreområdet
  • Har kendskab til ældrelov, servicelov, sundhedslov og forvaltningsretlige principper
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og med høj faglig integritet
  • Er dialogorienteret med stærke kommunikative kompetencer
  • Har erfaring med tværfaglige møder og hviler i egen monofaglighed
  • Bidrager positivt til samarbejde og et godt arbejdsmiljø

Derfor skal du vælge os
Vi er en kommune i rivende udvikling, men hvor grundværdierne i kommunen forsat afspejler sig i alt hvad vi gør.
Du bliver en del af en afdeling på knap 40 medarbejdere, der ud over et team af 10 visitatorer blandt andet består af et hjælpemiddelteam, af administrativt personale, forbyggende sygeplejersker, udskrivningskoordinatorer, 3 koordinatorer og 1 leder.
Vi er en afdeling med erfarne og engagerede kollegaer med høj anciennitet, hvor der er plads til dialog og humor.
Vi prioriterer trivsel og det gode kollegaskab og bliver du ansat hos os kan du blandt andet se frem til spændende fælles faglige temadage igennem 2026, hvor hele afdelingen får fælles kompetenceudvikling.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider, gode arbejdsvilkår og en mentor ordning.

Ansættelsesvilkår
Den nuværende stilling var på 32 timer ugentligt, men ønskes besat af den rette kandidat op til 37 timer.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest d. 1. marts 2026
Arbejdssted: Visitationen, Ældre & Omsorg, Rødovre Kommune.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i lokal løndannelse.

Vil du være vores nye kollega?

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringsportal.
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 27. januar 2026

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte faglig koordinator, Kathrine Schiødt på: 21684065

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
Firma Social- og Sundhedsforvaltningen Følg
Kontaktperson Maria Juhl Gregersen
Arbejdsadresse Else Sørensens Vej
Postnr.: 2610
Kommune Rødovre
Telefonnr. 20 42 70 26
E-mail cn34435@rk.dk
Ansøgningsfrist 25/01/2026
Valgt stilling