WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/02/2026
favourite-job-icon
Synscenter Refsnæs søger engageret pædagog til vores børne- og ungehjem, Egehuset Kalundborg
Region Sjælland - Kalundborg
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/02/2026
favourite-job-icon
Synscenter Refsnæs søger engageret pædagog til vores børne- og ungehjem, Egehuset Kalundborg
Region Sjælland - Kalundborg
Ansøgningsfrist: 01/02/2026
favourite-job-icon
Vikarer søges – erfaring fra psykiatriområdet og botilbud (§107/§108)
Løvegård ApS - Kalundborg
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
favourite-job-icon
Pædagog til børnehave med vægt på nærvær, natur og aktiv leg
Tømmerup Fri- og Efterskole - Kalundborg

Synscenter Refsnæs søger engageret pædagog til vores børne- og ungehjem, Egehuset Kalundborg

Brænder du for det specialpædagogiske felt, og ønsker du at gøre en forskel for børn og unge med synsnedsættelse og komplekse funktionsnedsættelser? Så er det måske dig, vi søger som pædagog til en fast stilling på Egehuset, Synscenter Refsnæs.

Målgruppen

Målgruppen er børn og unge i alderen 7–31 år med synsnedsættelse samt yderligere funktionsnedsættelser. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i borgernes ressourcer og behov med fokus på trivsel, udvikling, selvbestemmelse og livskvalitet.

Stillingen

Vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 32–37 timer ugentligt. Stillingen indebærer skiftende arbejdstider på alle tider af døgnet, alle ugens dage.

Som pædagog på Synscenter Refsnæs indgår du i et tværfagligt samarbejde og varetager pædagogiske opgaver i borgernes dagligdag. Du bidrager til struktur, forudsigelighed og meningsfulde aktiviteter for målgruppen.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog
  • Har erfaring med eller interesse for det specialpædagogiske og sundhedsfaglige område
  • Kan arbejde på skiftende tidspunkter af døgnet, hele året
  • Er fagligt reflekteret og engageret i samarbejdet med kolleger
  • Møder målgruppen med empati, respekt og anerkendelse
  • Har lyst til løbende kompetenceudvikling
  • Er indstillet på at støtte borgerne i alle daglige gøremål, herunder personlig pleje, spisning, tøjvask og rengøring
  • Kan planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter tilpasset målgruppen

Vi tilbyder

  • En fast stilling på 32–37 timer i et specialiseret, regionalt tilbud
  • Grundig onboarding og introduktion i opgaverne
  • Kontaktpersons opgaver
  • Oplæring i personforflytninger
  • Medicinkursus
  • Relevant efter- og videreuddannelse
  • En arbejdsplads med høj faglighed, humor og stor arbejdsglæde
  • Engagerede og erfarne kolleger

Du må meget gerne kontakte os, hvis du er interesseret og vil høre mere.

Ansøgningsfrist 20.02.2026

Vi vurderer løbende ansøgningerne og kalder til samtale.

Du kan læse mere om os på www.synref.dk, herunder om vores pædagogiske grundlag og kerneopgave.

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmesideFacebook og LinkedIn

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Monica Johansen
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Kalundborg
Telefonnr. 93 56 95 64
E-mail mohj@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 20/02/2026
Valgt stilling