Vil du være en del af udviklingen mod et styrket forsvar, hvor ligestilling er en nøglefaktor for at nå det mål?
Advisory Board for frivillighed og ligestilling I april 2024 besluttede Forsvarsministeren nedsættelse af et Advisory Board, der skal følge og evaluere frivillighed og ligestilling i værnepligten og i Forsvaret. ”Advisory Boardet står over for en vigtig opgave med at bidrage til at sikre, at Forsvaret er klar til ligestillet værnepligt, og at ligestilling bredt i Forsvaret bliver endnu bedre” fortæller Forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Advisory Board ledes af viceforsvarschefen og består desuden af 18 faste repræsentanter fra Dansk Industri, KVINFO, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Personelkommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, Værnepligtsrådet, Kvindelige Veteraner mfl.
Du kan læse mere om Advisory Board
her.
Hvad er din rolle? Du er en del af et sekretariat, som er ansvarlig for de administrative og koordinerende opgaver, herunder understøttelse af de konkrete møder i Advisory Board.
Samlet er sekretariatet ansvarlig for mødeplanlægning, mødestyring, udarbejdelse af materiale og oplæg på møder, referater mv. Desuden er sekretariatet ansvarlige for at viden, perspektiver og trends på ligestillingsområdet bliver omsat til indhold i Advisory Boards arbejde med at rådgive Forsvaret og Forsvarsministeriet.
Dine daglige opgaver består bl.a. af:
- Bidrage til at udvikle konkrete initiativer til at sikre ligestilling og et fortsat højt antal frivillige værnepligtige.
- Årlig afrapportering til ledelsen.
- Udarbejdelse af anbefalinger til Chefen for Forsvarsstaben.
- Udarbejdelse af oplæg, briefinger og andre skriftlige produkter.
- Bidrage til analyser/ kortlægning af interne og eksterne forhold, der begrænser frivillighed og ligestilling.
- Praktisk planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af møde- og seminarvirksomhed.
- Planlægning og administration i forbindelse med rejse- og mødeaktivitet.
Evalueringer og anbefalinger fra Advisory Board bliver drøftet årligt i forsvarsforligskredsen og bliver gjort offentligt tilgængelige.
Hvem er vi? Du er også en del af Personelpolicysektion (PER2) i Forsvarskommandoen, som har kontor på Præstøgade i København Ø.
Sektionen består af både militære og civile medarbejdere, som alle bidrager med forskellige fagligheder og analytiske perspektiver. Vores analyser og samarbejder spænder bredt, og derfor arbejder sektionen tæt sammen med Forsvarskommandoens øvrige stabe, myndigheder og kommandoer samt Forsvarsministeriet.
Hvem er du? Du har en akademisk uddannelse og ser dig selv arbejde i et politisk styret miljø. Det er en klar fordel, at du har forudgående kendskab til Forsvaret og Forsvarsministeriets koncern – men dette er ikke et krav.
Du har interesse i at spille en central rolle i politisk udvikling, forvaltning og implementering, og du kan navigere i et komplekst og politisk styret miljø.
Du får succes i rollen, hvis du:- Forstår samspillet mellem embedsværk, Forsvarets behov og samfundet.
- Evner at skrive præcise notater, anbefalinger og rapporter til ledelsen.
- Kan arbejde tværgående mellem ministerier, styrelser og eksterne aktører.
- Er proaktiv og selvstændigt kan bidrage til at forme en nyoprettet stilling.
I din hverdag er du omgivet af dygtige og fagligt alsidige kolleger, der altid står klar til at hjælpe eller sparre om faglige problematikker.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Præstøgade, 2100 København Ø.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PER2, Frederik Bagger på telefon 728 12558 eller sektionschef oberstløjtnant Nicolai Strangeways på telefon 728 12541.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR Konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.
Ansøgningsfristen er
søndag d. 25. januar 2026 og samtaler forventes gennemført herefter. Stillingen forventes tiltrådt snarest.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Om Forsvarskommandoen Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.