WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
Tilsynsmedarbejder til Miljø og Natur i Rødovre Kommune
Miljø og Natur - Rødovre
Antal ledige jobs
82
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
Tilsynsmedarbejder til Miljø og Natur i Rødovre Kommune
Miljø og Natur - Rødovre
Ansøgningsfrist: 14/02/2026
Ny
favourite-job-icon
Elektriker til renovering af boliger | København & omegn
JobTeam Metal Glostrup - Rødovre
Ansøgningsfrist: 31/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Elektronikarbejder
SCHERER'S ELEKTRO ApS - Rødovre
Ansøgningsfrist: 10/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Maskinfører og kemisk og mekanisk rensning af bygningsoverflader søges til Dansk Kvalitet Service ApS
Dansk kvalitet service ApS - Rødovre
Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
Sundhedsplejerske
Sundhedsplejen - Rødovre
Ansøgningsfrist: 10/03/2026
favourite-job-icon
🔌⚡ ELEKTRIKER SØGES – ER DU KLAR TIL POWER PÅ ARBEJDET? ⚡🔌
Entreprise-Gruppen ApS - Rødovre
Ansøgningsfrist: 28/02/2026
favourite-job-icon
Vinduespudser og rengøringsassistent
BYENS SERVICE ApS - Rødovre
Ansøgningsfrist: 28/01/2026
favourite-job-icon
Afløsere til dag- og aftenvagt – Midlertidige døgnpladser
Pleje - Midlertidige døgnpladser - Rødovre
Ansøgningsfrist: 10/02/2026
favourite-job-icon
Souschef søges til nyt særligt dagtilbud i Rødovre
Børne- og Kulturforvaltningen - Rødovre
Ansøgningsfrist: 29/01/2026
favourite-job-icon
Teknisk Servicemedarbejder til Rødovre Hallen
Rødovre Kommunes Idrætsanlæg - Rødovre
Ansøgningsfrist: 09/02/2026
favourite-job-icon
CTS Projektleder – Projektering & Bygningsautomatik | Storkøbenhavn
JobTeam Metal Glostrup - Rødovre

Tilsynsmedarbejder til Miljø og Natur i Rødovre Kommune

Om jobbet
Vil du være med til at gøre en forskel for miljøet? Kunne du tænke dig en stilling med fokus på effektiv sagsbehandling, gode kollegaer og høj kvalitet og serviceniveau? Så er jobbet som tilsynsmedarbejder i Rødovre Kommune måske noget for dig.

Miljø og Natur søger en ny medarbejder til at løse opgaver primært inden for miljø- og affaldstilsynsområdet samt til behandling af klagesager. Arbejdsstedet er i Teknisk Forvaltning på Tæbyvej 77, 2610 Rødovre.

I Miljø og Natur løfter vi en lang række myndighedsopgaver indenfor forskellige fagområder. Dine opgaver vil afhænge af dine kompetencer og erfaring, men vil primært være at udføre miljø- og affaldstilsyn samt behandle klagesager. Derudover kan der komme opgaver indenfor andre fagområder fx anvisning af byggeaffald og jord. Vi lægger stor vægt på, at du har erfaring med kommunal sagsbehandling og har kendskab til miljølovgivning. Du bliver en del af en tilsynsgruppe, der arbejder med miljø på virksomhedsområdet og som består af fem engagerede medarbejdere og en studentermedhjælper.

Fællesnævneren for alle tilsynsgruppens opgaver er, at de udføres med udgangspunkt i relevante love og bekendtgørelser. Det kan være komplekst især for mindre virksomheder og dem er der en del af i Rødovre. En stor del af opgaveløsningen kræver derfor, at man har en god dialog med virksomhederne samt med konsulenter, borgere og kollegaer internt i forvaltningen og i kommunen i øvrigt. God formidling er nøglen og overordnet i kommunen har vi nogle fælles principper, som vi arbejder ud fra, så vi er Sammen om Rødovre.

Håndtering og behandling af klagesager udgør en stor del af arbejdet i tilsynsgruppen. Vi møder mange forskellige problemstillinger, især mellem virksomheder og borgere. Derfor er det vigtigt, at du er klar i din formidling og kan stå fast under pres.

Din profil
Du har
  • en relevant naturvidenskabelig uddannelse f.eks. miljø-teknolog, miljøingeniør, biolog, cand.tech.soc eller lignende
  • erfaring med kommunal eller anden offentlig sagsbehandling og kendskab til miljølovgivning
  • kendskab til systemerne SBSYS og Miljøweb vil være en fordel
  • erfaring med at føre miljø- og/eller affaldstilsyn
  • gode formidlings- og samarbejdsevner samt lyst til tværfagligt samarbejde
  • erfaring med at arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst, engageret og hurtig til at lære nyt

Det er en fordel, hvis du har kørekort til almindelig bil, men det er ikke en forudsætning.

Derfor skal du vælge os
I Miljø og Natur arbejder vi med fokus på helheden. Vi arbejder selvstændigt med egne opgaver og arbejder samtidigt sammen om fælles mål.

Afdelingen for Miljø og Natur har bl.a. ansvar for miljøkonsekvensvurdering (VVM), miljøtilsyn, klimatilpasning, spildevand, skadedyr, jord, myndighed på miljø- og affaldsområdet og er derudover ansvarlig for natur (herunder naturområderne på Vestvolden, moser, søer og vandløb) samt myndighed for vand, natur og fredningspleje og har ansvar for Harrestrup å-kapacitetssamarbejdet, Plant et træ for hver nyfødt Rødovreborger m.v.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed og ansvar. Arbejdspladsen vægter arbejdsglæde, teamwork og fællesskab højt.

Vi kan ikke alt, men vi vil gerne fremhæve følgende:
  • Vi vægter det gode samarbejde højt, og ved, at når vi udnytter hinandens styrker, står vi stærkest.
  • Vi er en afdeling med engagerede kolleger, med et højt fagligt niveau, som sætter pris på vidensdeling.
  • Vi prioriterer fleksibilitet og trivsel højt.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om Rødovre Kommune på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte miljømedarbejder Louise Mørch tlf. 36 37 72 21.

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 25. januar 2026. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 5 2026.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
Firma Miljø og Natur Følg
Kontaktperson Casper Marott
Arbejdsadresse Tæbyvej
Postnr.: 2610
Kommune Rødovre
Telefonnr. 21 25 74 96
E-mail cn35193@rk.dk
Ansøgningsfrist 25/01/2026
Valgt stilling