WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/01/2026
favourite-job-icon
Socialrådgivere til Syddanmarks arrester og tilsyn, Tilsynsafdeling Kolding og lokalkontoret i Esbjerg pr. 1 april 2026 (barselsvikariater)
KiF Kolding - Kolding
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/01/2026
favourite-job-icon
Socialrådgivere til Syddanmarks arrester og tilsyn, Tilsynsafdeling Kolding og lokalkontoret i Esbjerg pr. 1 april 2026 (barselsvikariater)
KiF Kolding - Kolding
Ansøgningsfrist: 23/01/2026
favourite-job-icon
Stillingsopslag, lønmedarbejder
Ribe Stiftsadministration - Esbjerg

Socialrådgivere til Syddanmarks arrester og tilsyn, Tilsynsafdeling Kolding og lokalkontoret i Esbjerg pr. 1 april 2026 (barselsvikariater)

Syddanmarks arrester og tilsyn, Tilsynsafdeling Kolding søger tre fagligt engagerede socialrådgivere til at blive en del af vores tilsynsteam. Der er tale om tre barselsvikariater på 37 timer ugentligt, der er til besættelse pr. 1. april 2026 eller efter nærmere aftale. Det ene vikariat er ved Lokalkontoret i Esbjerg og de øvrige to vikariater er ved Tilsynsafdelingen i Kolding.

Du bedes venligst anføre i din ansøgning om du søger vikariat i Esbjerg, Kolding eller begge steder.

Som socialrådgiver skal du indgå i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper og fungere som tilsynsførende for betinget dømte, behandlingsdømte, prøveløsladte og samfundstjenestedømte. Derudover udfærdiger vi også personundersøgelser til brug for retten.

Danmarks Fængslers kerneopgave er fuldbyrdelse af straf og arbejdsopgaverne varetages på tværs af Danmarks Fængslers enheder med formålet at straffuldburde samt bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet. Klientarbejdet i tilsynsafdelingerne er baseret på en systematisk og evidensbaseret metode til afdækning af indsatsområder for tilsynsarbejdet.

Om os
Tilsynsafdeling Kolding er en arbejdsplads med ca. 40 medarbejdere, fordelt på henholdsvis socialrådgivere og administrative medarbejdere samt 2 enhedsledere og 1 enhedschef. Tilsynsafdeling Kolding består af to matrikler, herunder Tilsynsafdelingen i Kolding samt lokalkontoret i Esbjerg. Vi sætter arbejdsmiljø og trivsel i højsæde og kan tilbyde en spændende og udfordrende hverdag, hvor vi vægter faglighed, regeloverholdelse og at klienten er i centrum højt.

Syddanmarks arrester og tilsyn er en del af Fængselskreds Vest, og består af Tilsynsafdeling Kolding herunder lokalkontoret Esbjerg, Tilsynsafdeling Odense, Fodlænken Kolding og Fodlænken Odense, samt arresthusene i Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Kolding, Vejle og Odense.

Dine ansvarsområder
Dine primære arbejdsopgaver vil være at føre tilsyn med klienter fra kommunerne Tønder, Haderslev, Sønderborg, Aabenraa, Vejle, Fredericia, Billund og Kolding kommune.

Om dig
Vi søger en medarbejder, som:

  • Er uddannet socialrådgiver
  • Er struktureret og som selv kan strukturere sin hverdag
  • Har stor interesse for det socialfaglige område og ønsker at arbejde med administrative arbejdsopgaver inden for sagsbehandling
  • Bidrager til arbejdet i et team og har respekt for de fælles beslutninger
  • Er bevidst om at følge den ofte ændrede lovgivning
  • Trives med at være i dialog med klienter og ønsker at arbejde med deres problemstillinger via et struktureret og evidensbaseret tilsynsforløb
  • Har lyst og mod på uddannelse i at arbejde med de screenings- og udviklingsmetoder, der anvendes i forhold til Danmarks Fængslers klientel
  • Besidder evnen til at kommunikere klart og tydeligt – både i skrift og tale
  • Evner at arbejde inden for givne tidsfrister.
Vi ønsker os desuden en medarbejder med følgende kompetencer og kvalifikationer:

  • Gerne erfaring med klientgruppen evt. fra psykiatri, Danmarks Fængsler, myndighedsarbejdet i kommunalt regi eller lignende
  • Lyst til at indgå og arbejde i teams, men samtidig også lyst til at arbejde 'alene' og individuelt
  • Fleksibel både i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstider
  • Psykisk robust og forholder sig til arbejdet med kriminelle klienter
  • Har kørekort til bil
  • IT-kendskab.
Vi tilbyder

  • Stor medbestemmelse og frihed i arbejdstilrettelæggelsen
  • Gode, dygtige og engagerede kolleger
  • Et godt arbejdsmiljø med stor fokus på faglighed og trivsel
  • Et arbejdsområde i konstant udvikling og forandring
  • En spændende og varieret arbejdsdag samt et lærerigt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed
  • Oplæring fra kolleger, som kender området
  • Efteruddannelse i Danmarks Fængslers arbejdsmetoder.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i.h.t. aftale mellem Finansministeriet og CO10 –fællesoverenskomsten samt organisationsaftale for socialrådgivere i staten. Aflønning sker på dit primære arbejdssted som er Tilsynsafdeling Kolding, men da vi lægger vægt på at kunne samarbejde på tværs af enhederne i institutionen må/kan arbejde på de andre enheder i institutionen påregnes.

Som udgangspunkt er kontorets åbningstider mandag-onsdag 8.00-15.00, torsdag 8.00-17.00 og fredag 8.00-13.00. Arbejde på andre tidspunkter, herunder weekend, kan og vil dog forekomme i begrænset omfang i forbindelse med samfundstjenestekontroller eller lignende.

Tilsynsafdelingen i Kolding er beliggende på Domhusgade 24, indgang B, 6000 Kolding og lokalkontoret i Esbjerg er belliggende Esbjerghus Skolegade 31 1.–2. sal, 6700 Esbjerg.

Ansøgning
Din ansøgning, dokumentation for uddannelse samt CV og andet relevant materiale uploades via knappen ”søg stillingen”, senest onsdag d. 27. januar 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag d. tirsdag d. 3. februar 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden en eventuel ansættelse skal vi have modtaget dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse sammen med identifikation, f.eks. pas eller kørekort, samt en reference som må kontaktes i tilfælde af din ansættelse.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Enhedsleder Karina Pallisgaard på tlf. nr. 7255 7232, Enhedsleder på Line Gommesen 7255 7344 eller Enhedschef Kenneth Toft på tlf. nr. 7255 7355.

Du kan læse mere om Danmarks Fængsler på www.kriminalforsorgen.dk

Danmarks Fængsler opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge den ledige stilling.

Firma KiF Kolding Følg
Kontaktperson Kenneth Toft
Arbejdsadresse Domhusgade
Postnr.: 6000
Kommune Kolding
Telefonnr. 72557355
E-mail Kenneth.Toft@krfo.dk
Ansøgningsfrist 27/01/2026
Valgt stilling