WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/02/2026
favourite-job-icon
Finanstilsynet søger dygtige jurister til arbejdet med velfungerende kapitalmarkeder
FINANSTILSYNET - København
Antal ledige jobs
21
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/02/2026
favourite-job-icon
Finanstilsynet søger dygtige jurister til arbejdet med velfungerende kapitalmarkeder
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 01/02/2026
Ny
favourite-job-icon
Udbuds- og kontraktjurist til Kontor for MitID
Digitaliseringsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 15/02/2026
favourite-job-icon
Jurist med interesse for planloven til arbejdet med byudvikling af København i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 08/02/2026
favourite-job-icon
Vi søger jurister til Jura og Compliance i Styrelsen for Danmarks Fængsler
DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN - København
Ansøgningsfrist: 26/01/2026
favourite-job-icon
Jurist med interesse for cybersikkerhed og sagsbehandlererfaring
Digitaliseringsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 01/02/2026
favourite-job-icon
Erfaren udbuds- og entreprisejurist til Danmarks smukkeste ejendomsportefølje
Slots- og Kulturstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 23/01/2026
favourite-job-icon
Det Kongelige Teater søger en HR-jurist
Det Kongelige Teater og Kapel - København
Ansøgningsfrist: 22/01/2026
favourite-job-icon
HR-jurist til Banedanmark – erfaren eller mindre erfaren
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 04/02/2026
favourite-job-icon
Udbuds- og entreprisejurister til Banedanmark
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 23/01/2026
favourite-job-icon
Erfarne anklagere og senioranklagere til Grønlands Politi
Rigsadvokaten - København
Ansøgningsfrist: 19/01/2026
favourite-job-icon
Jurist til arbejdsmiljøområdet
Arbejdstilsynet - København

Finanstilsynet søger dygtige jurister til arbejdet med velfungerende kapitalmarkeder

Vil du være med til at sikre velfungerende kapitalmarkeder i Danmark, så virksomheder kan rejse kapital og investorer får mulighed for at investere? Synes du, det kunne være spændende at godkende prospekter i forbindelse med børsnoteringer eller at undersøge sager om insiderhandel og markedsmanipulation? Har du viden om reglerne eller kunne du tænke dig at få det? Så er du måske vores nye kollega i kontoret for kapitalmarkedsregulering.



Jobbet Vi søger to dygtige jurister til at arbejde bredt med reglerne på kapitalmarkedsområdet.

Du kommer til at arbejde i vores prospektteam, hvor dine primære arbejdsopgaver bliver at godkende prospekter for virksomheder, der ønsker at rejse kapital – f.eks. gennem børsnoteringer. Du får ansvar for dialogen med virksomheden, der skal udarbejde prospektet, og dennes rådgivere.

Du kommer også til at indgå i vores markedsovervågningsteam, hvor dine opgaver bliver at føre tilsyn med, at de børsnoterede virksomheder giver den information til investorerne, der er nødvendig for at sikre en ordentlig prisdannelse på markederne. Du kommer også til at behandle sager om insiderhandel og markedsmanipulation med vores søsterkontor, der overvåger handlerne på markedet, og National enhed for Særlig Kriminalitet.

Som ansat i kontoret for kapitalregulering vil du komme til at lave lovgivningsarbejde, både på EU-niveau og på nationalt niveau i form af at udarbejde lovforslag. Du vil også komme til at beskæftige dig med spørgsmål fra virksomheder om fortolkning af reglerne.

Finanstilsynet deltager også i internationalt arbejde. Vi bidrager bl.a. til udarbejdelse af retningslinjer fra den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og deltager i erfaringsudvekslinger med de andre europæiske tilsynsmyndigheder. Du får en stor kontaktflade både i og udenfor Finanstilsynet, og du kan forvente moderat rejseaktivitet, særligt til Paris, hvor ESMA er placeret.



Om dig Kan du kende dig selv i nedenstående, vil vi meget gerne høre fra dig:


1. Du er analytisk og skriver godt

Du kan selvstændigt analysere og fortolke reglerne og lovgivningen på området. Du er nysgerrig og har lyst til både at gå i dybden med en problemstilling og sætte reglerne i perspektiv. Du skriver godt og kan klart og præcist videreformidle kernen i en sag.



2. Du påtager dig gerne et ansvar

Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for opgaveløsningen. Du har respekt for skarpe deadlines og holder, hvad du lover.



3. Du kan lide at arbejde tværfagligt og dynamisk

Finansiel regulering breder sig over mange emneområder. Du er nysgerrig og åben overfor at sætte din faglighed i spil sammen med andre på tværs af Finanstilsynet. Du er klar til at lade dig udfordre af en stejl læringskurve, hvor vi støtter dig godt undervejs.



4. Du har en relevant faglig baggrund

Du har en juridisk uddannelsesbaggrund. Måske har du også arbejdet for en offentlig myndighed, i den finansielle sektor, i konsulentbranchen, på et advokatkontor eller for en interesseorganisation.



Kontoret for kapitalmarkedsregulering Vi er 15 medarbejdere i kapitalmarkedskontoret, som ledes af en vicekontorchef og en kontorchef.

Kontoret arbejder bredt for at sikre velfungerende kapitalmarkeder til gavn for både virksomheder og investorer. Vi godkender prospekter, deltager i det europæiske samarbejde blandt tilsynsmyndigheder, har ansvar for reguleringen på området, dvs. vi både lovgiver og vejleder om reglerne, og kommer med reaktioner på overtrædelser i form af påbud og påtaler, og i nogle tilfælde udarbejder vi politianmeldelser, som vi oversender til National enhed for Særlig Kriminalitet.



Ansættelsesvilkår Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg afhængig af kompetencer og erfaring.

I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

Som medarbejder i Finanstilsynet får du adgang til et internt karriere- og kompetenceprogram, flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning og en række medarbejderforeninger med fokus på bl.a. vin, fodbold, skak, løb og badminton.



Spørgsmål? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Bruun på tlf. 33 55 82 80 eller ABR@FTNET.DK.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår får du ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Maria Palshøj Brandbyge på tlf. 91 33 70 39.



Sådan søger du Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest torsdag den 5. februar 2026. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Vi forventer at holde samtaler i uge 8. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.



Firma FINANSTILSYNET Følg
Kontaktperson Anne Bruun
Arbejdsadresse Århusgade 110
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 33 55 82 80
Ansøgningsfrist 05/02/2026
Valgt stilling