Har du styr på CNC, bred viden om materialer - og lyst til at lede et stærkt team i en moderne maskinafdeling?
Vil du have nye udfordringer, hvor du både kan bruge dine hænder og din evne til at motivere andre? Så er du måske Maskinfabrikken JST’s nye teamkoordinator til maskinafdelingen.
Vi søger dig, der kan kombinere teknisk kunnen med ledelse, og som både kan sætte retning, motivere et stærkt hold og samtidig selv tager plads ved maskinerne.
JST er en 100% dansk producent af skovle og redskaber til landbrug og entreprenørbranchen. Hos os er sammenhold og humor i hverdagen nøgleord – og vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet!
Vi håndterer hele processen fra designudvikling til færdigt produkt. Vores moderne maskinpark spænder fra forskellige CNC-maskiner (bl.a. Haas 3-aksede og 4-aksede) til manuelle maskiner, og vi programmerer primært i MasterCam. Vi bearbejder S355 og Hardox 450, og 60-70% af emnerne er sammensvejste dele, der slutbearbejdes.
Maskinafdelingen er netop flyttet til en nyrenoveret og rummelig produktionshal med moderne faciliteter, masser af lys og et sundt arbejdsmiljø.
Som teamkoordinator kommer du til at arbejde tæt sammen med produktionslederen.
Dine ansvarsområder
Du får ansvaret for, at maskinafdelingens opgaver udføres effektivt, sikkert og med høj kvalitet, samt at procedurer og processer løbende optimeres og forbedres.
Du skal lede, vejlede og motivere afdelingens 4 medarbejdere, samt fremme et godt samarbejde og arbejdsmiljø i teamet. Du skal hver dag sikre en god opstart, og at alt er korrekt nedlukket og klargjort efter dagens arbejde.
Du har et medansvar for egen faglig udvikling og for proaktivt og opsøgende at ajourføre din egen viden samt dele din viden med kollegerne i teamet, og har desuden et ansvar for at nye medarbejdere følger en introplan for korrekt oplæring.
Du skal være synlig på gulvet og er en del af produktionen sammen med dine medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver:
Planlægge og overhold ugens program sammen med produktionsleder
Udarbejde CNC-programmer og opstillinger
Indkøre emner
Køre produktion på CNC- og manuelle maskiner
Følge op på kvalitet og tidsforbrug
Kvalifikationer
Du er uddannet industritekniker eller maskinarbejder. Det er en selvfølge, at du kan bruge manuelle maskiner, og at CNC-fræsere og -drejebænke har fyldt meget af dit arbejdsliv. Måske kommer du fra et mindre maskinværksted, hvor man kan lidt af hvert - og netop den alsidighed er en styrke, vi skal bruge.
Vi forestiller os, at du:
Har en bred og grundlæggende viden om materialer og bearbejdning
Er lidt af en tryllekunstner på maskinsiden - en, der kan få det bedste ud af en maskine
Har nemt ved at lære nye maskiner, styringer og programmer
Har erfaring med eller lyst til at lære finplanlægning af en maskinafdeling
Har kendskab til måleudstyr og kvalitetskontrol (tolerancer: 0,1 mm - 0,3 mm)
Kan CNC-programmere i MasterCam, eller kan tilegne sig denne viden
Taler og forstår både dansk og engelsk
Hvordan får du succes som teamkoordinator hos JST?
Som teamkoordinator får du et personligt kick af at du og dit team lykkes, og finder det naturligt at gå forrest og tage ejerskab.
Du er en synlig leder med mod og gennemslagskraft, der stiller krav til både sig selv og andre. Og du er villig til at investere den tid det tager at få opgaverne løst.
Du er ordholdende, ansvarlig, struktureret og har et godt overblik, og kan skabe holdånd og motivere andre. Du trives i et travlt miljø og kan bevare ro og fokus – også når der er tryk på - og bidrager med fleksibilitet, energi og godt humør.
Virksomheden tilbyder
Et alsidigt job, hvor du kan sætte dit præg på afdelingens udvikling
En uformel arbejdsplads med 65 engagerede kollegaer
En moderne fabrik med nyrenoverede faciliteter
En virksomhed i vækst, der prioriterer trivsel og kollegaskab
Løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, pension, vaskeordning og personaleforening
Sociale arrangementer – også for familien
Yderligere oplysninger/henvendelse
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu
Henvendelser vil blive behandlet løbende.
Tiltrædelse: hurtigst muligt.
Om virksomheden
Hos Maskinfabrikken JST A/S laver vi skovle og redskaber til entreprenørbranchen og landbruget.
Vi er en økonomisk solid virksomhed i vækst, og vi har for nyligt udvidet fabrikken, så vi står med en fuldt udstyret, moderne fabrik. Alle vores produkter bliver lavet på fabrikken i Lem St. Derfor har vi fuld kontrol over kvaliteten og produktionsprocessen.
Du bliver en del af holdet med ca. 65 erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor. Vi har overenskomst med Dansk Industri og har et godt samarbejde med Dansk Metal og 3F.
Læs mere her: www.jstas.dk