WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/02/2026
favourite-job-icon
Faglærer til uddannelsessektionen ved Center for Militær Fysisk Træning på Svanemøllen kaserne
Svanemøllens Kaserne - København
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 13/02/2026
favourite-job-icon
Faglærer til uddannelsessektionen ved Center for Militær Fysisk Træning på Svanemøllen kaserne
Svanemøllens Kaserne - København
Ansøgningsfrist: 13/02/2026
Ny
favourite-job-icon
Underviser til uddannelsessektionen ved Center for Militær Fysisk Træning
Svanemøllens Kaserne - København

Faglærer til uddannelsessektionen ved Center for Militær Fysisk Træning på Svanemøllen kaserne

Er du en dygtig til at undervise og til at formidle teori på en levende måde. Så er du måske vores nye kollega og faglærer.

Om os

Center for Militær Fysisk Træning er Forsvarets kompetencecenter inden for det træningsfysiologiske område, som omfatter den militære fysiske støtte og uddannelse, der sikrer, at soldaten har den nødvendige operative fysiske parathed til at varetage sin funktion.

Vi er organiseret med en chef, en centerbefalingsmand og tre sektioner – en Militær Fysisk Støttesektion, en Uddannelsessektion samt en Koordinationssektion. Centret huser både civile og militære ansatte med en bred vifte af kompetencer inden for fysisk træning og uddannelse.

Den militære fysiske støtte omfatter uddannelse af enkeltmand og enheder i forebyggelse, restitution, belastningsstyring samt korrekt anvendelse af soldatens beskyttelses- og oppakningssystemer. Den støtte gennemføres af fysioterapeuter og træningsvejledere, vedligeholdes af enhedernes militære fysiske trænere og kan udbygges med Militære Fysiske Støtte Teams.

Ligeledes omfatter støtten systematisk screening og afprøvning af soldaterne, som efterfølgende visiteres til trænings- eller behandlingsintervention. Enhederne støttes heri af enhedernes militære fysiske trænere.

Uddannelsessektionen som du bliver en del af, varetager kursusproduktionen for Militær fysiske trænere, Nærkampsinstruktører på alle niveauer, Banelæggere, O-Instruktører, Militær Robusthedstrænere samt den militære fysiske træning på Forsvarets officersskoler og momentvis på Forsvarsakademiet strukturelle mellemlederuddannelser.

Den Militære Koordinationssektion varetager opgaver inden for det træningsfysiologiske felt herunder, studie- og udviklingsvirksomhed, konceptudvikling, den militære idræt i Forsvaret, Invictus Games m.m.

Om stillingen

Du får en spændende stilling i uddannelsessektionen som samlet består af 12 medarbejdere. Vores uddannelsessektion er kendetegnet ved et dynamisk miljø, med en uformel omgangstone, stort engagement, høj faglighed med meget motiverede kollegaer.

Din opgave bliver fortrinsvis at indgå som faglærer ifm. kursusvirksomhed samt på Forsvarsakademiet strukturelle uddannelser. Nærkampsundervisning er en ubetinget del af stillingen, så du skal være indstillet på at bruge en del af arbejdstiden inden for dette fag.

De opgaver som vi i uddannelsessektionen løser er mangfoldige og omfatter bl.a.:

  • Uddannelse af militære fysiske trænere, nærkampsinstruktører, banelæggere etc.
  • Undervisning og uddannelse af kadetter på Forsvarets Officersskoler, samt elever på Forsvarets sergentskoler
  • Direkte støtte til operative enheder under opbygning og klargøring til udsendelse i missioner eller til det nationale beredskab i samarbejde med vores Militære Fysiske Støtte teams.
  • Tværfagligt samarbejde med den øvrige stab, på Center for Militær Fysisk Træning, omkring udvikling og tilpasning af produktportefølje
  • Støtte til udarbejdelse af uddannelsesdokumentation i relation til fagområdet
  • Løbende sagsbehandling inden for angivet fagområder
Du får et betydeligt individuelt ansvar, med stor handlefrihed, høj grad af indflydelse, samt berøring med samarbejdspartnere både i og uden for Forsvaret.

Vi vægter generelt kompetenceudvikling højt, og vi arbejder mod en øget faglig fleksibilitet på tværs af centerets ansatte. Derfor får du god mulighed for at dygtiggøre dig personligt og fagligt, inden for både det militære, det pædagogiske og didaktiske område.

Din opgaveportefølje vil kunne tilpasses og udvides efterhånden som du tilegner dig nye kompetencer, og du vil komme i spil på tværs af centerets mere avancerede kurser og uddannelser.

Stillingen er med primær tilknytning til Svanemøllens Kaserne, hvor du bliver en del af uddannelsessektionen som løser uddannelsesopgaver i hele Forsvaret.

Om dig

Vi ser gerne at du er underviser og har erfaring med fysisk træning og nærkamp. Du skal være vant til at undervise samt være indstillet på at virke som kursusleder og indgå i tværfagligt samarbejde med den øvrige stab fra Center for Militær Fysisk Træning. Det er en fordel hvis du har erfaring fra Forsvaret, men det er ikke et krav.

I perioder skal du støtte operative enheder i direkte samarbejde med de lokale militære fysiske trænere og enhederne med henblik opbyggelse af fysisk parathed. Endvidere forventes det, at du virker som ambassadør for Center for Militær Fysisk Træning produktportofolio.

Du er selvstændigt opsøgende med henblik på at optimere centerets uddannelse af militære fysiske trænere, nærkampsinstruktører etc.

Du tænker kreativt i forhold til undervisning og er i stand til at tilpasse din undervisning til den givne situation og det materiel, soldaterne har til rådighed.

Du kommunikerer godt både skriftligt og mundtligt, og kan begå dig i et miljø, hvor ordentlighed, kommunikation, rummelighed og god sagsbehandling sættes højt.

Ansættelsesvilkår

Bemærk stillingen er slået både militært og civilt.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om Forsvarets civile faglærere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Svanemøllens Kaserne i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til KN Thomas Lund, Sektionschef for Uddannelsessektionen, på telefonnummer 8144 1230 eller CHCMT MJ Mikkel Soelberg på telefonnummer 2523 9005.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 13. februar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Sanitetskommando

I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne, Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.





Firma Svanemøllens Kaserne Følg
Kontaktperson Thomas Lund
Arbejdsadresse Ryvangs Allé
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 81441230
Ansøgningsfrist 13/02/2026
Valgt stilling