En af vores dygtige laboranter skal snart på barsel og vi søger derfor en barselsvikar.
Du vil blive en del af vores kvalitetsafdeling og vil indgå i et team med 7 erfarne og engagerede laboranter.
Vidste du at….
Fabrikken i Grenaa beskæftiger 120 medarbejdere, heraf 11 i kvalitetsafdelingen, der dækker QA og laboratoriet. Der investeres løbende i udvikling af fabrikken, der fremstår som en moderne virksomhed i vækst. Vi beskæftiger os blandt andet med produktionsprocesser, som omfatter fermentering, pakning, ekstraktion, inddampning, membranfiltrering samt fluidbed og spraytørring af forskellige gærtyper, vingær og andre specialgær samt gærekstrakter.
Din hverdag som laborant vil blive fyldt med opgaver inden for:
Udførelse af analyser på in-proces-prøver og færdigvarer, som den primære opgave. Analyserne er overvejende mikrobiologiske og kemiske analyser, som udføres i henhold til beskrevne kvalitetsaktivitetsplaner. Af andre opgaver i området kan nævnes modtagelse og forsendelse af prøver til ekstern analyse, review og registrering af analysedata, samt kontrol og kalibrering af laboratorieudstyr.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Helt konkret forestiller vi os, at:
- Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx som laborant eller laboratorietekniker.
- Du har erfaring med QC-analyser, både mikrobiologiske, fysiske og kemiske herunder HPLC, Kjeldahl, Spektrofotometri, pH, Titrering.
- Du har meget gerne erfaring med ISO 17025 eller et lignende kvalitetssikringssystem.
- Du behersker dansk og engelsk.
- Du har erfaring som bruger af MS Office-pakken.
Og som person:
- Formår du, sammen med dine kolleger, at værdsætte hinandens indsats og skabe arbejdsglæde.
- Er du ansvarsbevidst og omstillingsparat, og med et smil på læben kan du navigere i en omskiftelig hverdag med varierende arbejdsmængde.
- Har du et godt overblik, og kan prioritere og planlægge hverdagens opgaver.
- Er du positiv, engageret og initiativrig.
- Har du en god fysik og er mødestabil.
- Er du imødekommende og arbejder med forretningen for øje.
Hvorfor arbejde hos os?
Du bliver en del af et professionelt fællesskab, hvor du vil opleve at blive fagligt udfordret. Spændvidden i opgaverne er stor og giver dermed gode faglige, såvel som personlige udviklingsmuligheder.
Du vil møde sparring og støtte fra motiverede og engagerede kolleger. Derudover har vi et arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter en åben, respektfuld og ærlig kommunikationsform.
Hver jobfunktion hos os er vigtig, vi samarbejder som teams, og sammen hæver vi niveauet.
På vores alsidige arbejdsplads, er der blandt andet mulighed for, at blive en del af vores sportsklub og en god kantineordning.
Løn er i henhold til Industriens overenskomster med pension og sundhedsordning. Arbejdsstedet er hos De Danske Gærfabrikker, Bredstrupvej 33, 8500 Grenaa.
Er du interesseret?
Ansøg hurtigst muligt til jobddgf@lallemand.com - vi indkalder til samtaler løbende.
Forventet ansættelsesstart: 1. april 2026 og er tidsbegrænset indtil 31. marts 2027.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kvalitetschef Max Møller Hansen på tlf. 2185 9593.
Lallemand er en verdensførende producent inden for gær, bakterier og specialingredienser til fødevareindustrien. Med hovedsæde i Montreal, Canada, har virksomheden mere end 6.000 ansatte fordelt på 40 lande og fem kontinenter. I Danmark er Lallemand kendt som De Danske Gærfabrikker og har fem forskellige sites med i alt 200 medarbejdere. Deres største site ligger i Grenaa og beskæftiger ca. 120 medarbejdere.
På www.lallemand.com og www.danskgaer.dk kan du finde mere info om virksomheden og vores produkter.