Kan du kommunikere på tegnsprog, har du overskud i livet og i kalenderen, og har du lyst til at gøre en forskel for et andet menneske? Så er dette job som kontaktperson måske noget for dig.
På vegne af Odense Kommune søger CFD Rådgivning flere kontaktpersoner til mennesker, som har både syns- og høretab i kombination. Kommunikationen foregår på tegnsprog.
Der er tale om timelønnet arbejde ca. fem timer hver eller hver anden uge samt 200 timer årligt, som kan bruges efter behov. Arbejdstiden tilrettelægges i samarbejde med den person, du arbejder sammen med.
Arbejdsopgaver
Som kontaktperson fungerer du som øjne og ører i samspillet med omgivelserne. Du skal bl.a. ledsage og beskrive omgivelserne (synsbeskrive), hvor I færdes, i forbindelse med
indkøb i specialforretninger og dagligvarebutikker
besøg hos læge, tandlæge, kommunikationscenter
oseture og gå-ture i byen
synsbeskrivelse ved praktiske opgaver i hjemmet ude og inde, såsom tjekke datoer på madvarer
støtte i at få information og nyheder fra ind– og udland
støtte ved kommunikation
restaurantbesøg o. lign.
aktiviteter og arrangementer bl.a. gennem Døvblinde Danmark og Dansk Blindesamfund.
sociale arrangementer med venner og familie, evt. weekendophold og udlandsrejser (kulturrejser og storbyferier)
Arbejdet er ikke fysisk anstrengende.
Hvis du ikke kender til ledsagelse og synsbeskrivelse i forvejen, lærer vi dig det.
Vi forventer, at du
kan være fleksibel med arbejdstider og har mulighed for at væk hjemmefra i forbindelse med en rejse til udlandet
er moden, rolig, venlig og imødekommende
er åben for at lære nyt og er pålidelig og stabil
har god situationsfornemmelse
taler tegnsprog.
Før du begynder arbejdet, skal du gennemføre et e-læringsforløb på 2,5 timer, som giver dig en introduktion til arbejdet. Dette foregår hjemme ved din egen computer, og du får løn for det.
Det forventes, at du deltager i undervisning og supervision hos CFD Rådgivning i Odense. Du vil desuden få oplæring og løbende sparring fra både døvblindekonsulenten og den person, du arbejder med.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Og du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.
Som kontaktperson ansættes du i Odense Kommune, og løn og ansættelsesforhold aftales med kommunen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Jette Mistegård Jørgensen på jmj@cfd.dk eller 2921 9974.
Send din ansøgning og CV til job_ktp@cfd.dk snarest muligt. Skriv "Kontaktperson – Odense" i mailens emnefelt. Vi holder samtaler løbende.
Hvis du ikke har hørt fra os senest den 27. januar 2026, er stillingen besat til anden side.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.