Til vores aftenhold søger vi en stabil produktionsmedarbejder med teknisk flair og erfaring med svejsning til bl.a. at varetage vores svejserobotter.
Sjørring har en målrettet strategi om at forstærke positionen som en af Europas førende virksomheder indenfor fremstilling af skovle til entreprenørmaskiner. Vi arbejder med en stærk kombination af håndværk og robotteknologi for at sikre korte leveringstider og fleksibilitet til specialfremstillede løsninger. Derfor søger vi nu en produktionsmedarbejder med svejseerfaring til at betjene svejserobotter.
Din dagligdag vil bestå af
-Betjening og afvikling af programmer til vores robotter
-Svejsning
-Reparation og vedligehold af maskiner
-Sikre svejsekvalitet
Vi sørger for, at du modtager en grundig oplæring, og at du kommer godt ind i arbejdsopgaverne.
Hvem er du?
Du har en relevant faglig uddannelse eller baggrund - og måske endda erfaring inden for industri. Det kan være, at du er industrioperatør, klejnsmed, mekaniker eller lignende, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du kendskab til og erfaring med svejsninger, har teknisk forståelse, og at du har lyst til at blive dus med robotteknologi.
Vi forestiller os, at du som person er nysgerrig, kan bevare overblikket og navigere mellem forskellige opgaver på én gang. Dertil er du struktureret, ansvarlig og selvstændig.
Hvad tilbyder vi?
-Et job på aftenholdet i et åbent og uformelt miljø med dygtige kolleger, der løfter i flok og bidrager til både faglig og personligudvikling
-En alsidig hverdag
-Løn efter kvalifikationer
Kan du genkende dig selv, så send dit cv ved at udfylde formularen her på vores hjemmeside. Hvis du har spørgsmål til opslaget, så ret henvendelse til Supervisor Nikolai Kjeldsen på telefon 96 18 80 50.
Vi tager løbende kandidater ind til samtale og fjerner opslaget igen, når vi har fundet den rette kandidat.
Om os
Sjørring A/S Sjørring producerer, optimerer og leverer produkter til forhandlere og koncerner inden for entreprenør- industrien i både ind- og udland. Vi har et klart fokus på at være den mest fleksible leverandør, kombineret med høje krav til kvalitet og arbejdsmiljø.