Vil du gøre en forskel for de mange asylansøgere, der er indkvarteret ved AsylSyd? Er du en god facilitator, som kan lide at samarbejde på tværs af nationaliteter, fag og kulturer om at løfte vores kerneopgave? Så er det dig, vi søger.
Hos os er der ikke to arbejdsdage, der er ens. Som facilitator i AsylSyd vil du stå for forberedelse og facilitering af vores informationscafeer til beboerne. Du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af informationscafeer, som afholdes om formiddagen på hhv. Center Hviding og Center Aaløkke samt i Brøns, hvor vi har vores skoletilbud for unge mellem 17-19 år. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med mange forskellige funktioner og fagligheder.
Om os
AsylSyd er organiseret som en afdeling under Tønder Kommune og opererer som driftsoperatør for Udlændingestyrelsen. AsylSyd udfører den daglige driftsopgave med indkvartering og underhold af asylansøgere på vores opholdscentre, som rummer familier, enlige voksne og uledsagede mindreårige. AsylSyd driver tre opholdscentre i hhv. Hviding, Nr. Løgum og Løgumkloster samt et børnecenter for uledsaget mindreårige i Tønder. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Stillingen
Vi søger en facilitator til informationscafé 37 timer om ugen. Opgaven består i at forberede oplæg og undervise beboerne i relevante emner, som kan spænde meget bredt. Formålet er at klæde dem bedre på til at forstå det danske samfund, asylsystemet og meget mere.
Om informationscaféer
Informationscaféer er et aktiverings- og læringstilbud for beboere på asylcentrene Aaløkke og Hviding. Formålet er at styrke beboernes viden om det danske samfund, sundhed og almennyttige forhold gennem dialogbaserede og interaktive oplæg. Caféerne fungerer samtidig som en ramme for samarbejdsøvelser og aktiviteter, der fremmer fællesskab, aktiv deltagelse og kulturudveksling på tværs af nationaliteter og sproglige forudsætninger.
Det er vigtigt, at du kan være fleksibel, når det er nødvendigt.
Vi arbejder ud fra en traumebevidst tilgang, hvilket du bliver introduceret til og opretholdt i, da vi afholder kursus og temadage.
Den normale arbejdstid er 8:00-15:30 mandag til torsdag og 8:00-15.00 fredag. Der er flekstid, og du har ansvar for selv at tilrettelægge dine arbejdsdage.
Vi forventer
- Dokumenterede formidlings- og pædagogiske kompetencer med solid forståelse for didaktiske principper
- Evne til at formidle komplekse og samfundsrelevante emner på en klar, nuanceret og inkluderende måde
- Erfaring med eller kompetencer inden for facilitering af grupper og interaktive læringsprocesser
- Gode engelskkundskaber i både skrift og tale
- Interkulturelle kompetencer samt forståelse for humanitære og etiske hensyn i arbejdet med mennesker i sårbare livssituationer
- Administrative kompetencer og it-forståelse eller motivation for at udvikle superbrugerkompetencer i relevante systemer
- Evne til at arbejde selvstændigt, struktureret og professionelt i tværfaglige samarbejdsrelationer
- Høj grad af fleksibilitet, situationsfornemmelse og relationskompetencer.
Arbejdsopgaver
- Overordnet ansvar for planlægning, koordinering og gennemførelse af informationscaféer på asylcentrene Aaløkke, Hviding og skolen i Brøns
- Udarbejdelse og afvikling af fagligt og pædagogisk funderede, interaktive oplæg om forhold i det danske samfund, herunder sundhed, rettigheder og samfundsforståelse
- Facilitering af gruppebaserede aktiviteter og samarbejdsøvelser med henblik på at styrke beboernes deltagelse, fællesskab og kulturudveksling
- Sikring af en didaktisk velfunderet, inkluderende og dialogbaseret formidling, hvor beboerne inddrages aktivt i læringsprocessen
- Tilpasning af indhold og formidlingsform til forskellige sproglige, faglige og kulturelle forudsætninger
- Gennemførelse af oplæg primært på engelsk med hensyntagen til tolkning, pauser og beboernes deltagelsesforudsætninger
- Tæt samarbejde med centerpersonale og undervisningskoordinator vedrørende planlægning, emnevalg, struktur og løbende kvalitetsudvikling af informationscaféer.
Der er mulighed for på sigt at varetage administrative og udviklingsrelaterede opgaver, herunder beboeradministration, superbrugerfunktion i relevante it-systemer, koordinering, tilsyn samt opfølgning og videreudvikling af eksisterende undervisnings- og aktiveringstilbud.
Vi tilbyder
- Kontinuerlig sparring med undervisningskoordinator
- Løbende kompetenceudvikling både internt og eksternt
- Unikt indblik i asylområdet
- Faglig DISC-profil
- Flekstid
- Sundhedsordning ved Tønder Kommune
- En arbejdsplads med fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø.
Har du spørgsmål til funktionen og opgaverne, kan du kontakte undervisningskoordinator Charlotte Thorlak Hansen på tlf. 30 89 73 58. Har du spørgsmål til organisering, ansættelsesvilkår eller lignende, kan du kontakte afdelingsleder i AsylSyds fællesadministration Signe Welleius Plange Mouritsen på tlf. 23 43 96 20 på hverdage mandag-torsdag mellem kl. 15 og 16.
Det praktiske
Ansættelse er den 1. april 2026.
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst i forhandling mellem forhandlingsberettiget faglig organisation og Tønder Kommune. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffe- og børneattest ved ansættelse.
Det er et krav, at du har kørekort til bil, kategori B.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.