Bigadan Sourcing & Commodities søger en administrativ medarbejder til en nyoprettet stilling i vores team på Grenaa Havn. Her håndterer vi oplagring, logistik og den daglige planlægning af biomasse til biogasanlæg i hele landet.
Bigadan SC er en del af Bigadan-koncernen, hvor vi udvikler, konstruerer, driver og ejer end-to-end biogassystemer. Vi arbejder på tværs af alle trin – fra indkøb af biomasse og affaldshåndtering til levering af biogas, biogen CO₂ og næringsrig gødning i Danmark, Europa og USA. På Grenaa Havn arbejder du tæt sammen med fem kolleger i kontoret og driften, samtidig med at du bliver en del af et større landsdækkende team med engagerede kolleger på tværs af landet.
Stillingen er på 20–25 timer om ugen, med fleksibilitet og mulighed for flere timer på sigt. Du får base på vores kontor på Grenaa Havn, hvor du bliver en central drivkraft i at sikre korrekt dokumenthåndtering, planlægning og administration i et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø. Du kommer til at spille en vigtig rolle i vores daglige drift og planlægning.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Modtagekontrol af diverse dokumenter relateret til gældende lovgivning for transport af affald, animalske biprodukter, fortoldning mv.
- Lagerstyring samt pris- og aftalekontrol, herunder godkendelse af fakturaer
- Bindeled mellem bogholderi og indkøb
- Administrativ hjælp til planlægning af biomassefordeling til biogasanlæg
Vi leder efter dig, der:
- Har lyst og flair for administrative opgaver, erfaring med Excel og er nysgerrig på at lære nye IT-systemer
- Er serviceminded, imødekommende og systematisk i din tilgang
- Trives i et uformelt miljø med plads til humor
- Er nysgerrig og trives med forskelligartede opgaver
- Kan kommunikere på dansk og engelsk
- Har gode samarbejdsevner og nyder kontakt med kolleger på mange forskellige lokationer
Du er ansvarsbevidst, selvstændig og følger dine opgaver til dørs. Du formår at etablere et solidt samarbejde med myndigheder, kunder, leverandører og kolleger. Du sætter en ære i at holde orden og overholde virksomhedens sikkerheds- og kvalitetskrav.
Vi tilbyder:
Et job i en af de fagligt stærkeste biogaskoncerner, der er blandt landets største bidragsydere inden for grøn omstilling. I Bigadan har vi et familiært og kollegialt sammenhold med både faglig og personlig sparring.
Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftsleder René Svenningsen på tlf. 20823087 eller res@bigadan.dk. Hvis ovennævnte har din interesse, så send en kortfattet ansøgning samt CV.
Samtaler afholdes løbende, så vi opfordrer til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.