WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Sagsbehandler til Uddannelsesafdelingen i Hjemmeværnskommandoen
Vordingborg Kaserne - Vordingborg
Antal ledige jobs
53
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Sagsbehandler til Uddannelsesafdelingen i Hjemmeværnskommandoen
Vordingborg Kaserne - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Leder til Hjemmeværnskommandoens Støttesektion i Vordingborg
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
favourite-job-icon
Lagermedarbejder til kunde i Vordingborg
Vikar Sj ApS - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
favourite-job-icon
Administrativ koordinator til idræt og økonomi
DGI Storstrømmen - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 19/03/2026
favourite-job-icon
DMR søger specialist i fugt, skimmel og bygningsfysik på Sjælland
Dansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø) - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 16/04/2026
favourite-job-icon
🔨 Tømrer søges i Langebæk – Klar på tage, terrasser og fede byggerier? 🔨
Entreprise-Gruppen ApS - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 16/04/2026
favourite-job-icon
🔨 Tømrer søges i Stege – Klar på tage, terrasser og solide byggerier? 🔨
Entreprise-Gruppen ApS - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
favourite-job-icon
Ejendomsfunktionær til Stege Nordby
Vordingborg Boligselskab - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 16/04/2026
favourite-job-icon
🔨 Tømrer søges i Præstø – Klar på tage, terrasser og solide byggerier? 🔨
Entreprise-Gruppen ApS - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Bygningsmaler søges i Vordingborg til maling og facader
PowerMatch ApS - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
favourite-job-icon
Hjælper og afløsere søges til et godt lille team i Vordingborg
A priori ApS - Vordingborg

Sagsbehandler til Uddannelsesafdelingen i Hjemmeværnskommandoen

Kan du lide at arbejde med uddannelse, øvelser samt udvikling og ønsker at arbejde på strategisk niveau, hvor kompleksiteten forstærkes af, at der primært arbejdes med uddannelse af frivillige i Hjemmeværnet? Vil du være med til at styrke Hjemmeværnets kampkraft? Så er det måske netop dig vi søger i Uddannelsesafdelingen ved Hjemmeværnskommandoen.

Om os

Uddannelsesafdelingen er organisatorisk forankret i Hjemmeværnsstabens Operationsdivision i Vordingborg. Afdelingen består af 15 medarbejdere og en chef. Afdelingens primære funktion er, at fastlægge den strategiske retning for og koordination af Hjemmeværnets nationale og internationale uddannelses- og øvelsesvirksomhed samt samarbejde med civile myndigheder.

Om stillingen

Du indgår i et team af faglige sagsbehandlere inden for uddannelses- og øvelsesområdet, hvor din stilling bidrager til udvikling-, støtte til opbygning- og vedligeholdelse af Hjemmeværnets operative kapaciteter. Stillingen har i udgangspunktet særligt fokus på didaktik, 21st centry skills, artificial intelligence, simulation, uddannelsesplatforme og uddannelsesfora. Du deltager i arbejdet med tilsyn, målkontrol, inspektioner, certificering, analyser og lessons identified, lessons learned processer. Du vil også indgå i uddannelsesafdelingens planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af øvelsesaktiviteter nationalt og internationalt samt uddannelsesaktiviteter for Hjemmeværnskommandoens Operative Stab. Derudover har du et tæt samarbejde med Hjemmeværnets operative myndigheder, Hjemmeværnsskolen og Forsvarsakademiet. Du vil ad hoc indgå i interne og eksterne arbejdsgrupper. Du får mulighed for at arbejde med strategi, udviklingsskitser, analyser, direktiver, notater, sags- og beslutningsoplæg i relation til dine sagsområder.

Stillingen kræver, at du kan bevare overblikket og balancere hverdagens opgaver i et drifts- og udviklingsperspektiv. Desuden vil dine opgaver kræve en vis detailindsigt og tværfaglig koordination. I stillingen er det dig, som selvstændigt varetager sagsbehandlingen af dine opgaver. Du er ansvarlig for, at alle processer i forbindelse med direktivgivning til underlagte myndigheder, herunder koordinering såvel internt som eksternt er overholdt, og du er ligeledes ansvarlig for, at al øvrig kommunikation i relation til dine sagsområder gennemføres. Opgaveporteføljen i dagligdagen og din funktion når staben er aktiveret, vil blive endeligt fastlagt når den rette kandidat er valgt.

Vi tilbyder et spændende, alsidigt og udfordrende job, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling i ind- og udland både for dig der ønsker et vertikalt eller horisontalt karriereforløb. Vores virksomhedskultur er præget af en uformel, men respektfuld omgang med hinanden, hvor vi ønsker at skabe og fastholde arbejdsglæde og sammenhængskraft. Dit faste tjenestested er i Vordingborg, med meget fleksible muligheder for hjemmearbejde, samt arbejde fra myndighedstjenestesteder.

Om dig

Du har uddannelses-, planlægnings- og eventuelt øvelseserfaring fra tidligere stillinger. Du er skarp til at analysere, direktivgive, rapportere og kommunikere i skrift og tale. Du har sans for detaljen, er god til at strukturere og koordinere arbejdsprocesser. Du magter vekslende opgaver og problemstillinger, der kræver overblik. Du kan samarbejde på flere forskellige niveauer og med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en uddannelsesinstitution, frivilligt arbejde og/eller Forsvaret herunder evt. som personel af reserven. Det er ønskeligt, at du har viden om Hjemmeværnet eller Forsvaret og du skal som en del af din on-boarding være indstillet på at deltage i en del af hjemmeværnets grundlæggende uddannelse af ca. 100 timers varighed for at opnå aktuelt kendskab til Hjemmeværnets frivillige soldater, materiel og uddannelsesniveau.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Vordingborg

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Uddannelsesafdelingen oberstløjtnant Bjarne Bladt Hansen på telefon 72820031 eller mobil 2025 3064.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.

Ansøgningsfristen er den 16. marts 2026 og samtaler forventes afholdt løbende i forlængelse heraf.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.

Firma Vordingborg Kaserne Følg
Kontaktperson Camilla Elleman Keldsted
Arbejdsadresse Sankelmarksvej
Postnr.: 4760
Kommune Vordingborg
Telefonnr. 32665521
E-mail fps-cek@mil.dk
Ansøgningsfrist 16/03/2026
Valgt stilling