WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Rådgivere til Styrelsen for Samfundssikkerheds rådgivningskontor
Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro - København
Antal ledige jobs
1.230
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Rådgivere til Styrelsen for Samfundssikkerheds rådgivningskontor
Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro - København
Ansøgningsfrist: 18/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Float Master - Copenhagen Float - 7 timer om ugen
Copenhagen Float ApS - København
Ansøgningsfrist: 20/03/2026
favourite-job-icon
Service medarbejder til pølsevogn Aften
Copenhagen Hotdog Deli ApS - København
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
favourite-job-icon
Kok/Chef
Restaurant Skindbuksen - København
Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Erfaren analytiker med fokus på register-analyser (København, Aalborg, Aarhus eller Odense)
Region Midtjylland - København
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
favourite-job-icon
Konsulent med erfaring i projektledelse og vurdering af sundhedsteknologi søges til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut ( København, Aalborg, Aarhus eller Odense)
Region Midtjylland - København
Ansøgningsfrist: 06/03/2026
favourite-job-icon
Assistent til at driften af digitale sporspærringer og håndholdte terminaler
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 13/03/2026
favourite-job-icon
Service Delivery Manager til Signalling Operations – skab struktur og fremdrift i digital jernbaneudvikling
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 02/04/2026
favourite-job-icon
Deltidsstilling til weekend natarbejde 7-eleven
7-Eleven Butik 92 - København
Ansøgningsfrist: 11/03/2026
favourite-job-icon
Rigshospitalet søger socialsygeplejerske, som kan understøtte sårbare patientforløb
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 19/03/2026
favourite-job-icon
Det Kongelige Teater søger en erfaren HR Partner med stærke juridiske kompetencer
Det Kongelige Teater og Kapel - København

Rådgivere til Styrelsen for Samfundssikkerheds rådgivningskontor

Brænder du for at skabe mere robuste organisationer og styrke samfundets samlede sikkerhed? Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) søger rådgivere, der får ansvar for egen portefølje af kunder og sektor(er). I rollen bliver du en central sparringspartner for myndigheder, private aktører og kritiske sektorer, hvor du bidrager til at forebygge risici, styrke beredskab og udvikle løsninger, der gør en reel forskel i praksis. Stillingen er oplagt for dig, der motiveres af relationer, faglig rådgivning og strategisk arbejde på tværs af organisationer og sektorer.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et rådgivningskontor, og dermed en del af et stærkt rådgivningsfagligt miljø, hvor samarbejde, faglighed og samfundsopgaven står i centrum. Du får mulighed for at præge arbejdet og være med til at udvikle, hvordan vi bedst understøtter myndigheder og virksomheder i deres arbejde med samfundssikkerhed. Du bliver en del af:

  • en arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø og kolleger, der brænder for opgaven
  • et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og performance går hånd i hånd
  • en arbejdsplads, hvor du får mulighed for faglig udvikling på tværs af en bred vifte af sikkerhedsområder
Som ny kollega hos os får du en rolle med både ansvar og samarbejde, hvor din indsats gør en synlig forskel.

Dine arbejdsopgaver
Som rådgiver får du ansvar for et fast kunde- og sektorområde, hvor du driver samarbejdet og sikrer, at aktørerne har den rette viden, støtte og rådgivning til at styrke deres robusthed. Du får en bred vifte af spændende opgaver inden for rådgivning.

Du kommer bl.a. til at varetage den daglige kontakt til myndigheder, virksomheder og organisationer, hvor du skal afdække deres behov og matche det med den rette rådgivning og styrelsens øvrige ydelser. Derudover skal du rådgive overordnet inden for beredskab, cyber-, informations-, forsynings- og fysisk sikkerhed i samarbejde med vores fagkontorer. Du kommer også til at sidde med opbygning og vedligeholdelse af specialiseret viden inden for vores sikkerhedsområder – f.eks. om lovgivning, aktuelle hændelser og best practice i forebyggelse og håndtering af hændelser.

Dine opgaver kommer også til at bestå af at:

  • deltage i tværgående koordinering mellem fagkontorer og sikre helhed og sammenhæng i rådgivningen
  • identificere behov, udfordringer og muligheder i dit sektorområde — og omsætte dem til konkrete planer og indsatser
  • planlægge og gennemføre møder, workshops og oplæg – og formidle komplekse emner på en klar og tillidsvækkende måde
  • bidrage til styrelsens kommunikation, vejledninger og publikationer
  • opbygge og vedligeholde stærke relationer med myndigheder, virksomheder og andre
Derudover kommer dine arbejdsopgaver også til at bestå af udarbejdelse af analyser, vurderinger, beslutningsoplæg og faglige anbefalinger samt notater, skrivelser og referater med høj kvalitet og præcision. Du kommer også til at bidrage til udviklingen af metoder, værktøjer og viden i rådgivningskontoret.

Om dig
Vi søger nye kolleger, med en stærk faglig profil og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem sikkerhed, rådgivning og samarbejde. Du har en relevant uddannelsesbaggrund – f.eks. inden for statskundskab, jura, it, samfundsfag eller en anden teknisk kandidatuddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring som rådgiver, sikkerheds- eller beredskabsansvarlig, eller som sagsbehandler i en myndighed, virksomhed eller organisation, der arbejder med sikkerhed og beredskab.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med rådgivning, relationsarbejde, analyse eller myndighedsbetjening
  • kan drive en portefølje af kunder eller sektorer selvstændigt og samtidig spille tæt sammen med kollegaer
  • trives med at skabe tillid og langsigtede relationer og har gode samarbejdsevner og trives i en udadvendt rolle
  • arbejder analytisk, struktureret og kan håndtere flere parallelle opgaver samt formidler klart og målgruppetilpasset, både skriftligt og mundtligt
  • navigerer sikkert i en politisk-administrativ kontekst og er god til at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger
  • har forståelse for at arbejde med risici og interesse for ét eller flere af rådgivningsområderne (cyber- og informationssikkerhed, beredskab, forsyningssikkerhed, fysisk sikkerhed m.fl.)
  • har mod på at stå foran en forsamling som oplægsholder eller facilitator
Vi lægger også vægt på, at du har nemt ved at forstå myndighedernes roller, ansvar og samspil – og at du kan sætte dig ind i relevant lovgivning og omsætte regler og rammer til praksis i samarbejdet med vores partnere.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har forståelse for enten cybersikkerhed, fysisk sikkerhed, beredskab, risikostyring eller samfundssikkerhed. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dit fagområde og bidrage aktivt til at styrke sikkerheden i samfundet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling og ønskes besat snarest muligt.

Arbejdsstedet vil være Holsteinsgade 63, 2100 København Ø. Styrelsen har også kontor i Birkerød.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere senest søndag d. 8. marts 2026.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christina B. Arleth på chblar@samsik.dk.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Firma Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro Følg
Kontaktperson Christina Arleth
Arbejdsadresse Holsteinsgade
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 21822201
Ansøgningsfrist 08/03/2026
Valgt stilling