Projektleder til komplekse digitale løsninger på social- og beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune
Vil du stå i spidsen for digitale projekter, der former fremtidens offentlige service? Brænder du for professionel projektledelse, stærk governance og samarbejde på tværs af forretning, teknik og leverandører? Og motiveres du af at skabe løsninger, der gør en reel forskel for borgere og medarbejdere?
Så er du måske vores nye projektleder.
Tiltrædelse d. 1/5-2026
Som vores nye projektleder bliver du en del af Strategi og Styring, der er et af tre kontorer i Digitaliseringsstaben. Kontoret arbejder med GDPR, projekt- og porteføljestyring, økonomi og ledelsesbetjening og du vil bidrage til, at digitale investeringer omsættes til konkret værdi i praksis.
Du indgår i vores projektlederteam med fire erfarne kolleger, der driver en bred og kompleks portefølje – fra større systemanskaffelser og -implementeringer til innovations- og udviklingsprojekter.
Vi har flere projekter i vores back log, der venter på at blive prioriteret. Projekterne varierer i størrelse og kompleksitet – fra mindre udviklingsforløb til større systemanskaffelser med mange interessenter og høj ledelsesmæssig opmærksomhed.
Eksempler på indsatser omfatter:
- udbud og implementering af nyt centralt fagsystem
- anvendelse af AI og automatisering i sagsbehandling
- digital understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
- velfærdsteknologiske løsninger på socialområdet
Fælles for projekterne er et tæt samspil mellem faglighed, teknologi, økonomi og lovgivning samt høje krav til professionel styring. Derfor arbejder vi med Prince2 som fælles styringsramme, men tilpasset projekternes karakter og kombineret med agile elementer, hvor det skaber værdi.
Din rolle og dit ansvar som projektleder
Som projektleder har du ansvar for projekterne fra behovsafklaring til overgang til drift – inden for fastlagte rammer for tid, økonomi, kvalitet og scope. Du indtager en central rolle i samspillet mellem forretning, leverandører, ledelse og interne specialister. Du driver projekterne sikkert frem og sikrer, at de leverer den aftalte værdi.
En væsentlig del af rollen er samarbejdet med styregruppe og ledelse, herunder udarbejdelse af centrale projektdokumenter og beslutningsoplæg om prioritering, scope, risici, økonomi og gevinster.
Du arbejder struktureret og metodisk med:
- planlægning, risikostyring og kvalitetssikring
- leverance- og tidsstyring
- økonomi- og ressourceopfølgning
- interessent- og leverandørstyring
- gevinstrealisering og opfølgning på business case
- eskalation af afvigelser og risici
Din faglige profil
- Du har en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende kompetenceniveau.
- Du har solid erfaring med projektledelse – gerne fra offentlige organisationer eller komplekse implementeringsprojekter.
- Du har dokumenteret erfaring med:
- Prince2 og projektstyring
- Operationelle styregrupper med leverandør- og seniorbruger-repræsentanter
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg
- Håndtering af risici og afhængigheder
- Leverandørstyring og kontraktopfølgning
- Du har relevante certificeringer, fx Prince2, SAFe eller Half Double.
- Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for fremdrift og kommunikerer klart og præcist på alle niveauer.
Om Digitalisering
Digitalisering er en stab i Sociale forhold og Beskæftigelse, med ca. 45 medarbejdere fordelt på tre kontorer. Vores mission er at skabe meningsfuld forandring i tæt samspil med borgerne og organisationen, så digitalisering frigiver tid, skaber værdi og giver bedre forudsætninger for at løse kerneopgaven. Derfor udvikler, anskaffer, driver og implementerer vi teknologiske løsninger, der understøtter forvaltningens daglige opgaveløsning – sikkert, effektivt og i høj kvalitet. Vi har et tæt samarbejde med hele forvaltningen og leverer løsninger til ca. 4.300 brugere fordelt på mange lokationer og faggrupper.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med gode muligheder for sparring, kompetenceudvikling og videndeling. Vi har en uformel omgangstone og en stærk samarbejdskultur med fokus på både faglighed og trivsel.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på fuldmægtigniveau på 37 timer pr. uge. Tjenestestedet er Værkmestergade 15 B, 8000 Aarhus C. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Strategi og Styring, Cecilie Mortensen, telefon 42803013.
Ansøgning
Hvis du ønsker at søge, klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 8. marts 2026
Ansættelsessamtaler
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 12 og 13, og du kan forvente at få en case at arbejde med, hvis du skal til 2. samtale.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
08-03-2026