WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/03/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder til Skolen ved Rønnebær Allé
Skolen ved Rønnebær Alle - Helsingør
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/03/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder til Skolen ved Rønnebær Allé
Skolen ved Rønnebær Alle - Helsingør
Ansøgningsfrist: 13/03/2026
favourite-job-icon
Grå Anlægsgartner søges i Nordsjælland
Aktivbyg Anlægsgartner ApS - Allerød

Afdelingsleder til Skolen ved Rønnebær Allé

Afdelingsleder til skolens dagbehandlingsafdeling

Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov? Har du solid erfaring inden for dagbehandlingsområdet og lyst til at stå i spidsen for en fagligt stærk og tværfaglig afdeling i udvikling? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en engageret og kompetent afdelingsleder til vores dagbehandlingsafdeling. Afdelingen arbejder helhedsorienteret med børn og unge, der har behov for en særlig tilrettelagt skole- og behandlingsindsats. Vores tilgang er ressourceorienteret, struktureret og tværfaglig – med barnet og familien i centrum.

Dagbehandlingsafdelingen består af lærere og pædagoger samt et stærkt tværfagligt team med familieterapeuter, psykolog og socialrådgivere. Sammen sikrer vi en koordineret indsats, hvor undervisning, behandling og familiearbejde går hånd i hånd.

Om stillingen
Som afdelingsleder får du det overordnede faglige og pædagogiske ansvar for dagbehandlingsafdelingen. Du skal sikre høj kvalitet i både undervisnings- og behandlingsindsatsen samt understøtte medarbejdernes faglige udvikling og trivsel.

Du bliver leder for en kompleks og specialiseret afdeling, hvor tværfagligt samarbejde er en forudsætning for at lykkes. Det er derfor afgørende, at du kan lede forskellige faggrupper med respekt for deres fagligheder og samtidig skabe fælles retning og sammenhæng i indsatsen.

Vi er en arbejdsplads, hvor vi samarbejder tæt på tværs af fagligheder, hjælper hinanden og prioriterer et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på en åben og respektfuld dialog, fælles ansvar for kerneopgaven og en god stemning i hverdagen – også når opgaverne er komplekse.

Du bliver en del af skolens samlede ledelsesteam og skal bidrage aktivt til den strategiske udvikling af hele organisationen.

Vi forventer, at du:
  • Har indgående viden om og solid erfaring fra dagbehandlingsområdet
  • Har ledelseserfaring, gerne fra en lignende stilling
  • Har erfaring med ledelse af tværfaglige medarbejdergrupper
  • Er optaget af faglig udvikling og løbende kompetenceudvikling af medarbejdere
  • Kan omsætte strategi til praksis og skabe tydelige rammer i en kompleks hverdag
  • Arbejder anerkendende, systemisk og med blik for både individ, familie og fællesskab
Vi tilbyder:
  • En meningsfuld lederstilling med stor indflydelse
  • En engageret og højt specialiseret medarbejdergruppe
  • En organisation i udvikling med fokus på kvalitet, faglig refleksion og kontinuerlig kompetenceudvikling
  • Mulighed for at præge og videreudvikle det tværfaglige samarbejde
  • Sparring i et professionelt og ambitiøst ledelsesteam
Vi søger en leder, der både kan sætte retning og gå foran – og som motiveres af at styrke og videreudvikle den specialiserede faglighed i indsatsen for vores målgruppe samt sikre sammenhængende og kvalificerede forløb for børn og familier.

Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om skolen, er du velkommen til at ringe til skoleleder Mette Rovang Johannsen 25311050.

Det formelle
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Helsingør Kommune indhenter straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Du søger stillingen gennem følgende link, hvor du også kan vedlægge relevante bilag:

Frist for ansøgningen er tirsdag d.10. marts 2026 kl. 23.59.

Der er samtaler mandag d.16. marts og onsdag d.18. marts.

Stillingen ønskes besat pr. 1.maj 2026.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Firma Skolen ved Rønnebær Alle Følg
Kontaktperson Mette Lindbjerg Justesen
Arbejdsadresse Egevænget
Postnr.: 3000
Kommune Helsingør
Telefonnr. 20 31 81 84
E-mail mjust@helsingor.dk
Ansøgningsfrist 10/03/2026
Valgt stilling