Er du klar til at bruge din faglighed, samtidig med at du skaber tryghed og mening for borgerne? Og vil du have en arbejdsdag, hvor weekendvagterne kun er hver 4. weekend, hvis du ønsker det?
Sådan bliver din hverdag her
Som Social- og Sundhedsassistent i Lokalgruppe Vangede får du en arbejdsdag fyldt med meningsfulde opgaver og faglige udfordringer.
Du starter morgenen med at følge op på borgernes behov, dispenserer medicin og sørger for sårpleje, mens du holder øje med deres trivsel.
Samtidig har du mulighed for at arbejde med psykiatrien, hvor du støtter borgere med særlige behov og skaber trygge rammer i hverdagen.
Du arbejder både selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer, sygeplejersker og øvrige fagpersoner, så helhedsplejen altid er i fokus. Du er med til at udvikle plejen gennem projekter som Tidlig Opsporing og hverdagsrehabilitering, hvor borgernes livskvalitet står i centrum.
Lidt om os
Vi er en arbejdsplads, hvor nærvær og omsorg er i fokus, og hvor faglig sparring og udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyder grundig introduktion, onboarding og mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for relevante indsatsområder.
I Gentofte Kommune har vi besluttet, at alle ansatte har indflydelse på arbejdsrammerne, læs mere på https://gentofte.dk/job/gentoftes-jobloefte/ og lær Gentoftes jobløfte at kende.
Lidt om det praktiske
- Arbejdstid: 32–37 timer om ugen efter aftale, normal arbejdstid kl. 7.00–15.45
- Weekendvagter: Mulighed for hver 2., 3. eller 4. weekend
- Ansættelsessted: Lokalgruppe Vangede, Vangedevej 174
- Starttidspunkt: Efter aftale
- Ansøgningsfrist: Ansættelsessamtaler afholdes løbende
- Praktisk: Cykel skal kunne stilles til rådighed, dokumentation sker via KMD Nexus
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.
Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.