Vi styrker og udvikler vores ambulante indsats i Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup. Derfor søger vi nye kolleger, der vil være med til at løfte en central opgave i fremtidens psykiatri: at skabe sammenhængende, fleksible og vedholdende patientforløb for mennesker med svær psykisk sygdom. Vi søger en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til enten vores større F-ACT-team eller vores mindre specialiserede KAG Bipolar team. Fælles for begge funktioner er arbejdet med F-ACT-modellen og en stærk tværfaglig kultur, hvor høj faglighed, ansvar og medindflydelse går hånd i hånd. Du bliver en del af samme ambulatorium og samme ledelse – men med forskellig klinisk profil.
Kunne det være noget for dig? Lidt om det ambulante speciale Hos os arbejder du med patienter med svær psykisk sygdom i deres eget nærmiljø – når det giver mening – og i ambulatoriet, når det er det rette. Her kommer du til at arbejde systematisk og målrettet med at reducere indlæggelser, øge stabilitet og styrke patientens mestring. F-ACT betyder, at vi tilpasser intensiteten efter patientens aktuelle behov. Vi følger patienten – også når livet bliver ustabilt.
Vi har særlig fokus på;- Sammenhængende patientforløb
- Dobbeltdiagnosebehandling
- Optimering af forløb for patienter med ikke-psykose lidelse
- Relationsarbejde med vedholdenhed
- Tæt tværfaglig sparring
Din hverdag hos os Du bliver fast kontaktperson for dine egne patienter, desuden tager du del i den fælles behandling af de patienter, som modtager mere intensiv og opsøgende behandling.
Arbejdet som kontaktperson omfatter desuden:- Deltagelse i behandlingskonferencer
- Gennemførelse af indledende vurderinger og udfærdigelse af behandlingsplaner
- Pårørendesamarbejde
- Evt. deltagelse i grupper
- Individuel psykoedukation og kognitiv terapi
- Undervisning og vejledning af sygeplejestuderende
Vi forestiller os, at du - Er sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
- Har psykiatrisk erfaring og gerne relevant videreuddannelse
- Trives med selvstændighed og ansvar
- Har stærke relationskompetencer
- Kan bevare overblik i komplekse forløb
- Har lyst til at bidrage til udviklingen af den ambulante psykiatri
- Kørekort er en fordel.
Derfor skal du vælge os Hos os bliver du en del af et stabilt og fagligt velkvalificeret ambulatorium, der består af både erfarne og nyere kolleger, som alle bidrager med en høj faglighed. Vi er rigtig gode til at supplere og hjælpe hinanden, så opgaverne bliver løst effektivt og med en høj faglig kvalitet. Du får også en grundig introduktion, mentor-ordning og et spændende job med varierende opgaver.
Vi tilbyder også;- Skemalagt undervisning, kurser og supervision
- Makkermøder med den læge, der har behandlingsansvaret for dine patienter
- En nærværende ledelse, der vægter optimale rammer for god udførelse af arbejdet
- Uformel omgangstone og høj grad af medbestemmelse.
Hør lidt fra en kommende kollega: ”Her skal du se frem til en tryg arbejdsplads, hvor der højt til loftet og plads til forskelligheder. Det er det helt særlige ved os. Det der inspirerer mig, er vores tværfaglige arbejde. Vi er gode til at gå til hinanden for sparring og på denne måde inddrager vi vores forskellige fagligheder til gavn for vores patienter.”Dine løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Tiltrædelse pr. 1. april 2026 eller efter aftale.
Som nyansat bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Ansættelse efter gældende overenskomst.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup hører til på Nordstjernevej 51 2600 Glostrup.
Pr. 1. januar 2026 er Psykiatrisk center Glostrup organisatorisk en del af Amager Hvidovre Hospital. Vi glæder os til at høre fra dig! Søg stillingen via linket her på siden. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 12. marts 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 12.
Ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet eller har du spørgsmål til vagtarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Peter Tobiesen på tlf. 20456532 eller mail;
peter.tobiesen@regionh.dk