Bliv en del af Farumhus i Allerød!
Vores hyggelige team i Allerød udvider, og vi søger en ny kollega til at blive en del af holdet - måske er det dig? Vi har også tilsvarende ledige stillinger i vores afdeling i MENY Kirsebærgården, som ligger tæt på Allerød, så der er gode muligheder for fleksibilitet.
Vi leder efter dig, der elsker at sprede smil - både til kunder og kolleger - og som sætter en ære i at yde den bedste service. Du trives i et aktivt miljø, hvor hver dag byder på nye udfordringer og hyggelige kundemøder.
Vi søger en kollega, der:
Er fleksibel og villig til at hjælpe, hvor der er brug for det - vi løfter i flok.
Har et glimt i øjet og nyder at sprede smil.
Er positiv og imødekommende.
Kan håndtere travlhed uden at miste overblikket.
Morgenfrisk og klar til at hjælpe med åbning af butikken.
Erfaring fra butiksbranchen er en fordel, men ikke et krav - vi sørger for fuld oplæring. Dine primære arbejdsopgaver vil være at servicere vores kunder med kaffe, bagværk og kage, og sammen med teamet sørge for, at butikken og caféen altid fremstår indbydende.
Arbejdstider
Vi søger en kollega til ca. 17-18 timer om ugen fordelt på alle ugens dage. Faste vagter aftales nærmere, og der vil også være mulighed for ekstra vagter, både i Allerød og i andre Farumhus-afdelinger, hvis du ønsker det.
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning og CV til job@farumhus.dk
Husk at skrive i emnefeltet: “Butiksassistent Allerød”
Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!
Farumhus er en virksomhed med stolte traditioner for at bage og levere godt kvalitetsbrød til vores mange fantastiske kunder. Vores butikker og caféer er primært placeret i Storkøbenhavn og Nordsjælland fordelt på 17 butikker/caféer. Vi beskæftiger pt. 250 medarbejdere i vores butikker samt i produktionen i Herlev, Bagsværd og Farum. Vi lægger afgørende vægt på det gode håndværk og et ordentligt arbejdsmiljø.
Farumhus startede i 1996 med en mission om at skabe unikke brød og velsmagende kager. Dette er stadig vores fornemmeste opgave. Vi arbejder hver dag, hårdt på at give vores kunder magiske oplevelser. Det betyder at uanset om kunden får et rundstykke, et surdejsbrød eller en festlig kagemand, så bestræber vi os på at oplevelsen skal føles som en helt særlig forkælelse.